Titusindvis protesterer i Bangkoks gader
Der synes at være nye politiske tumulter under opsejling i Thailand, efter at Thaksin-tilhængere i hobetal har blokeret regeringskontorer i Bangkok.
Titusindvis af regeringsfjendtlige demonstranter klædt i rødt omringede i dag premierminister Abhisit Vejjajivas kontor i den thailandske hovedstad, Bangkok. Demonstranterne er utilfredse med landets tre måneder gamle regering, og de kræver, at den britiskfødte Abhisit udskriver nyvalg.
Ifølge politiet var omkring 30.000 af den tidligere premierminister Thaksin Shinawatras støtter samlet i centrum af Bangkok for at kræve Abhisits afgang.
- Gå af! Gå af!, lød det fra de mange tusinde mennesker.
Demonstranterne brugte store kraner til at flytte de skibscontainere, som politiet havde placeret i gaderne i et forsøg på at begrænse demonstrationens omfang.
- I dag har vi kun et mål: At vælte denne regering, sagde en af protestlederne, Jatuporn Prompan, til journalister på stedet.
Han tilføjede, at militæret i flere tilfælde har forsøgt at forhindre de rødklædte Thaksin-tilhængere fra andre dele af landet i at nå frem til hovedstaden.
kilde http://www.jv.dk/artikel/632597
Dagens protest vurderes at være en af de største siden Abhisit kom til magten i december, efter at en domstol havde afsat den tidligere Thaksin-venlige regering. Da havde gulklædte aktivister fra oppositionsbevægelsen PAD i flere måneder gennemført omfattende protestaktioner, som blandt andet ramte landets lufthavne og lammede flytrafikken.
Den korruptionsdømte Thaksin blev væltet ved et ublodigt kup for godt to år siden og lever nu i eksil.
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.
Log ind eller meld dig til.
Ingen vurderinger endnu.
|