Antal indlæg: 337 Tilmeldt: 04.12.11 Status: Offline
Dagbogen 23.01.2012 Kanchanaburi
Godmorgen Dagbog.
Så begynder det endelig at gå lidt bedre med rygstykkerne, så vi har været på tur har vi
Ikke nogen lang tur, men blot en tur tilbage til The Beach som i kan se en lille film med her. De kunne huske os med det samme, og sagde denne gang at jeg var den eneste falang der nogensinde havde været dernede. Så det var igen en dejlig oplevelse selv om vi bortset fra gutten der lejer vandcykler ud, var helt alene (gudskelov )
Det er simpelthen et pragtfuldt sted, ingen biler eller knallerter forstyrrer freden, og ingen baggrundsstøj fra byens larm og trafik som vi faktisk er midt i. Så der gik igen et par timer med at sidde der og lave ingenting med den pragtfulde udsigt ud over floden og livet på den. Kat der selvfølgelig var sulten igen (20 minutter siden hun spiste et måltid !!), fik øje på et stort træ med nogle meget beske majung tror jeg de staves, en lille dreng fik tilbuddet om 100 Bht for 1 kilo hvis han kravlede op og plukkede de små stikkelsbær lignende frugter til Kat, der stadig har det flip med syrlige ting der næsten river hendes tænder ud. Til trods for mange eftersøgninger rundt omkring i byen, kan de simpelthen ikke opdrives nogle steder, det er vist kun gravide der har den perverse lyst til at udsætte sig for så megen surhed
Drengen stormede ind i den lille købmandsforretning og fik en plasticpose, og gik så ellers i gang mens Kat underholdt mig med hvor godt de smager mens jeg nippede til en kølig jeg var blevet bevilget nu jeg var sygemeldt, så en herlig eftermiddag hvor jeg tænkte over hvor godt de 100 Bht til drengene var blevet givet godt ud
Jeg sad og drømte om et hus nede ved floden og stilheden, og sikke en pragtfuld drøm at have
Undskyld hvis jeg forsvinder lidt for jer, men tanken og drømmen om at leve nede ved floden er så stor og en så behagelig tanke at jeg føler at tiden kan gå i stå for evigt, det passer selvfølgelig ikke en meter, men drømmen er for mig en fantastisk ting at have og at læne sig op ad
Vi tog også på tur næste dag ud til broen over floden Kwai, vores bestemmelsessted ligger når man går over floden, et fredfyldt område neden for skinnerne hvor vi har været før. Næsten ingen turister gider gå ned af de stejle trapper for at sidde i skyggen af de store træer og kigge på de flotte fugle, der desværre bliver holdt i nogle små beskidte bure i forhold til deres størrelse, kun et par russere selvfølgelig ødelagde freden, men gik hurtigt igen nu der ikke var så meget at se på. Jeg var igen blevet bevilget en kølig af Kat der er så taknemmelig for at hun får lov til at spise alt det hun har lyst til, og ikke har haft råd til før selv om hun tjente penge (troede hun !!). Så vi satte os i vandkanten og dyppede tæerne i det mudrede vand hvor fiskene fes omkring og var herlige at se på, og snakkede om det gedemarked det er når busserne læsser endnu en flok turister af vi kunne følge med i over på den anden side, de får at vide hvor lang tid de har til at gå over broen, og hvornår de skal stille i restauranten for at spise. De får ikke muligheden for at sidde som os to der i fred og ro får det hele med uden en guide der klædt i joggingtøj, presser flokken til at samles og næsten småløbe stakåndet over broen og tilbage igen, bare for at kunne sige at man har gået på den !! Alle de turister der var der i dag gav selvfølgelig en del larm ovre fra den anden side, men der var gudskelov floden til at tage det værste og gjorde oplevelsen god
Lige ved siden af broen er man i gang med at bygge et temmelig stort Kinesisk tempel som de nu har været i gang med lige siden jeg var her første gang i Oktober forrige år, det skulle vi selvfølgelig ind og kigge på selv om er var rod og byggeri i gang alle vegne. Og de kan altså nogle ting de Kinesere, detaljerne var fuldendte og meget smukt hugget ud i granit og marmor i form af tavler der hang over det hele, drager og monstrer der kæmpede bravt der var så gennemført at man næsten følte man var dér, flere tusinder år tilbage i tiden, meget flot arbejde De opstillede stilladser kunne ikke stoppe en nysgerrig falang som mig der endelig havde godt fotovejr, så vi kom ud for flere sjove oplevelser da vi kravlede rundt alle vegne og mødte de ‘arbejdende’ Burmesere der kiggede noget forbavset på os, men vi skulle have det hele med sku vi
Det var lidt svært at overskue hvordan det vil se ud når de er færdige, men der er ingen tvivl om at det bliver det største Kinesiske tempel her i byen med en pragtfuld beliggenhed direkte ned til floden hvor vi selvfølgelig lige skulle holde pause og igen kigge på fiskene som der er mange af. Men der er altså lige et men, for klods op af templet ligger Felix Resort der vist nok er et stort hotel at dømme ud fra de bygninger man kan se inde fra tempelgrunden, et langt stykke jord med massive hvidmalede bygninger og en stor have der ender ude i floden med to flydende restauranter får problemer tror jeg !!
Fra templet med de mange bygninger der ligger spredt ud over området, er der kun små 5 meter til selve hotelbygningen, og med mit kendskab til Kinesernes glæde for at puste og trutte i for mig nogle fejlproducerede fløjter der burde være kasseret og lyder forfærdeligt, bliver det sgu ikke sjovt at være gæst på Felix med den larm de små lynkinesere kan lave, ved særlige højtideligheder flere dage i træk, og næsten i døgndrift “
Så det skal i lige tænke på hvis i planlægger en tur herop til Kanchanaburi !!
Men templet er utroligt flot og et jeg vil tage over og fotografere når det engang er færdigt, men at bo ved siden af det, nej tak
Nu Kat er gravid (også i den grad ) er hun blevet meget glad for at køre på de små Soi i byen hvor gadehandlere sælger alt muligt selvdødt, for hun får altså lov til at købe alt det mad hun vil, bare jeg bliver holdt uden for projektet. Så da vi var trætte af den uendelige strøm af russere der var alle vegne da vi gik tilbage over broen, besluttede jeg at vi skulle hen og sidde et sted jeg kender og hvor turister ikke kommer. Så op på knallerten og hen i skyggen igen hvor vi så satte os ned og igen nød at være langt væk fra turistindustrien, kun et par gående turister der bestemt ikke havde lyst til at sidde der hvor vi sad, var hvad vi så. Mutter fit over i den lille købmandsforretning fortalte hvor jeg skulle parkere knallerten, da hun forstod at vi ville sidde der på den lange betonkant der kunne ligne lidt et busstoppested, og spurgte hvad vi skulle have
Ja ja, inden i tror at jeg fik serveret en kølig hurtigere end stærkt, er jeg nødt til at skuffe jer. For her kunne der selvfølgelig også købes alt muligt mærkeligt spiseligt, så jeg måtte pænt vente på at Kat der gik over den meget lille Soi flere gange for at vise mig hvad der var at købe inden hun gik tilbage og fandt noget nyt, og endelig kom hun i tanke om stakkels lille mig Jeg har ikke fortalt hende at jeg faktisk nyder at se hende blive større og større, og på samme tid være så glad for at spise præcist det hun lyster og har savnet, så jeg sad der og hyggede mig mens de gamle damer der også sad her selvfølgelig hurtigt gennemskuede hende med den store vom hun efterhånden render rundt med. Så der blev snakket hen over vejen og hen over hovedet på mig mens der kom nye kunder i butikken der stillede deres knallerter midt ude på vejen ( vej og vej er så meget sagt, 2 biler ville ikke kunne passere hinanden ), og selvfølgelig helt naturligt faldt ind i snakken. Stakkels mig måtte stille mig tilfreds med en sød lille hund jeg fik en sludder med mens jeg ventede på at Kat kom i tanke om mig, men for hulen det er hyggeligt
Jeg tror nok at de små flydende bambushytter der ligger neden for ‘bænken’ hedder River Resort, man kunne skimte dem gennem palmerne der gik helt ned i vandkanten hvor en knirkende træbro ventede de modige. En meget ussel trætrappe gik ned mod stedet og ned af en skrænt fyldt med affald der lå alle vegne, folk der sad som Kat og jeg havde åbenbart for vane at smide deres tomme flasker og plastikposer over skulderen og så ikke bekymre sig mere om det. Så det var meget lidt tiltalende at se på, og som Kat sagde, jeg tror det er meget billigt at bo der
Rygtet om den evigt sultne gravide kvinde gik åbenbart som lynild gennem samfundet, for den ene mobile mad knallert efter den anden dukkede op og stoppede lige som tilfældigt ud for os. Så jeg blev vist nok 100 Bht fattigere på de par timer vi sad der, hvor Kat begejstret kiggede i samtlige poser for at finde den næste lækkerbisken og selvfølgelig også fik købt noget med hjem, jeg kan lige pludselig blive sulten sagde hun, og så er der jo langt at køre på knallert, ikk
Igen en pragtfuld oplevelse med de lokale der selv om jeg ikke forstår så meget af snakken, er så herlige at opleve og som Kat siger, giver hende nye venner. Men det skal nok tages med et gran salt, det er nok den blåøjede falang og hans penge der tiltrækker dem
Og nu vi snakker om mine penge, Kat som efterhånden spiser som en hel neger landsby og i døgndrift næsten, gør at vores besøg på markedet bliver dyrere og dyrere. Det skal ikke opfattes som om jeg er nærig overhovedet, men det er lige som om at tingene bliver lidt dyrere for hver gang vi handler, jeg har selvfølgelig sagt til Kat at hun skal gå alene derind og handle til Thaipriser, men det vil hun ikke fordi hun er usikker. Så jeg hev hende en morgen klokken 7 op på knallerten og sagde jeg ville vise hende et marked hun ikke havde set før, hun troede jeg var fyldt med gas og ville noget andet, men nej, der findes rent faktisk et morgenmarked der starter klokken 5 morgen og slutter ved 8 tiden, og som bliver stablet op i begge sider af vejen nede i centrum hvor vi tit kører. Så stor var hendes overraskelse da jeg parkerede knallerten et sted hvor der intet marked var, hvad skal vi her spurgte hun og kiggede underligt på mig, vi skal på markedet og handle svarede jeg hende, men kan ikke komme tættere på fordi vi så ikke kan komme hjem igen. Området er præget af ensrettede veje der gør at man ikke kan komme ud igen hvis man kører for tæt på, og det havde jeg ikke lige lyst til at prøve. Så jeg tog hende i hånden og gik rundt om hjørnet hvor hendes øjne spærrede op i undren, jamen sagde hun, her kører vi jo tit og har aldrig set det før da hendes øjne så langt øjet rakte i de smalle soi, kunne se alt eller mere til i forhold til markedet.
Hun spurgte selvfølgelig hvor jeg vidste det fra og kom igen tilfældigt ind på at jeg havde været her med en dame, hold din kaje dit kvaj og se om der er noget du vil ha svarede jeg hende, mine manglende evner til at sove gjorde at jeg opdagede det her marked da jeg var alene heroppe første gang. Så ikke noget lusk her sagde jeg mens vi langsomt gik gennem virvaret af boder og mennesker, vi måtte nogle gange springe for livet når nogle kolbøtter med dødsforagt på knallert drønede gennem alt det her hurlumhej, det kan de gøre, jeg skal ikke træne i at køre her der for øvrigt også er forbudt når markedet kører. Jeg har lovet mig selv at lave en lille film om det engang, for alle de dugfriske grøntsager og alle de anderledes ting man kan se her, er sgu guf for øjnene. De halvnøgne mænd der med en stor økse står midt ude på vejen og parterer grise og køer og de tussegamle tandløse damer der sidder og sælger deres grøntsager, og selve stemningen, vækker alle mine sanser hver gang, for det er Thailand
Men vi gik som sagt der og kiggede på udbuddet, Kat sparsommelig som hun er havde sagt at hun ikke ville købe noget før hun havde set det hele, så vi gik fra den ene ende til den anden og hyggede os. Men så slog hun i gang da vi vendte om, hun havde set hvor de pæneste grøntsager var, og selvfølgelig hvor det var billigst og begyndte at handle. Hendes ansigt lyste i et stort smil da det gik op for hende at priserne her var lysår fra markedet, prøv at se hvor billigt det er sagde hun da hun havde købt et eller andet grønt, ja ja rolig nu sagde jeg, for jeg kan sgu ikke huske hvad de forskellige grønne ting koster på markedet. Men hun købte og købte og pludrede lystigt om hvor billigt det var, se sagde hun og viste mig hendes hånd der var fyldt med mønter, jeg tog 100 Bht op af pungen og har stadig penge tilbage. Her vil hun handle for fremtiden sagde hun da hun købte et kilo asparges for 50 Bht, små spæde og meget friske så de virkelig flotte ud, så i kan vel tænke jer til hvor meget jeg slæbte på da vi gik tilbage
Nu har jeg 5 Bht tilbage sagde hun glad, det kan jeg slet ikke gøre på markedet, tænk 100 Bht for alt der her pludrede hun og stoppede lige pludselig op. Kan du lide ande æg spurgte hun, øh det ved jeg faktisk ikke svarede jeg mens jeg stak hende de sidste penge vi brugte den morgen på mad, så hun kunne købe noget hun havde lyst til at spise, nemlig 10 ande æg for 40 Bht
Nu vi havde sparet så ‘meget’, satte vi os ned på nogle plastikstole midt ude på vejen og gnavede noget suppe med ris til, jeg ved ikke hvad det hedder men har spist det før i Nonthaburi hvor jeg dog valgte at sige fra til det størknede griseblod i terninger, men ellers spiste alt lige fra luftrør til lunger de kommer i. så en pragtfuld mættende afslutning på vores nye oplevelse siddende her i virvaret af folk der handlede, og folk der skubbede tungt læssede vogne ind og ud mellem bilerne og knallerterne, fattige folk der sovende lå på ‘fortovet’ og søvnige børn der dovent drev mod skolen, fed stemning
Som om at der var puttet speed i pillerne (hvem ved ) var der også energi til senere at køre hen og kigge på et temmelig stort tempel der ligger tæt på ‘vores’ blomsterhandler. Det samme tempel hvor vi deltog i støtteindsamlingen til de oversvømmede, vi kører tit forbi men havde aldrig været inde i selve templet, så det måtte prøves i en bragende sol der gav 35 Grader i skyggen. Så Kat søgte pr rygrad ind i skyggen fra træerne der står i alleen op til hovedbygningen, mens jeg nød at gå ude i solen, men for hulen det var varmt
Nå, ingen lang fortælling om det tempel der skuffede fælt når man kom tæt på. Et enormt område der var meget misligholdt og hvor affaldet lå og flød alle vegne, så besøget var hurtigt overstået efter at vi lige havde en snak med Buddha i den største bygning på området, hvor vi måtte kravle ind under et bambus stillads og kæmpe os gennem et centimeter tykt lag af duelort med tilhørende hørm, så bestemt ingen fornøjelse. Men der er meget at takke for siger Kat og udsætter os for strabadserne med et smil og gør det nemmere at klare, og vi kom ind bag en stor Buddha statue ind i et stort tomt rum der egentlig var flot nok men meget brugt. Efter sludderen med Buddha skyndte vi os ud igen nu vi havde holdt vejret i 20 minutter på grund af hørmen fra duerne, og gik lidt rundt for at se om der dog ikke var liv nogen steder, men ikke én munk så vi under besøget som var meget skuffende
Og det var måske heldigt nok !! For Kat var blevet sulten igen og kiggede med bedende øjne på mig, hvor kan vi køre hen og spise spurgte hun, mens hun klamrede sig til knallerten for ligesom at understrege at det kunne gå alvorligt galt hvis det ikke gik stærkt #### Men heldigvis var vi tæt på ‘vores’ blomsterhandler hvor der selvfølgelig også ligger en lille biks der sælger mad, og det forslag købte hun med det samme og kastede sig op på knallerten, og væk var det skrantende helbred nu der var mad i sigte inden for 5 minutter, det er kun fordi det er varmt at jeg er hurtig sagde hun da jeg spurgte hende hvor hun dog fik den energi fra, og stønnede lidt for at vedligeholde medlidenheden med hende
Jeg laver sjov med hende og hendes nu evige sult som hun ikke helt kan gennemskue, så det giver nogle sjove situationer som den her hvor man får et svar i Øst når man spørger i Vest, så jeg morede mig indvendigt mens vi kørte mod madstedet, for restaurant kan det bestemt ikke kaldes
Hele 2 portioner fik hun gnavet til 60 Bht, vildsvin kaldte hun det, og fik mig til at tænke da jeg smagte det, at hvis det skulle være så sejt, var jeg ikke længere misundelig på de madopskrifter der roser kødet til skyerne. Men det blev som sagt gnavet til stor fornøjelse for hende, så fred være med det, og vi kunne endelig køre hen mod ‘vores’ blomsterhandler der har et køleskab
Og her gik der Steven Spielberg i mig, jeg lavede en film gående rundt i den store forretning med alle de smukke blomster og figurer mens Kat der var blevet afsløret af sit omfang, fik sig en sludder med damen der altid har tid til at snakke med os, det bliver en pige sagde hun som fik mig til at vædde 100 Bht med hende om det modsatte, og sådan har jeg nok væddet omkring 400 Bht rundt omkring, så jeg bliver ikke kun far igen i en høj alder, jeg bliver også stinkende rig
Nå, men døm selv hvis i får kæmpet jer igennem den 10 minutter lange film hvor jeg har lagt noget pragtfuldt musik på selvfølgelig, om ikke andet kan i høre musikken der til dels stammer fra en film der hedder Moon, og fortæller den tragiske historie om sangerinden Paowalee Pornpimon der døde ludfattig fordi hun blev udplyndret af sin kæreste, den ligger på Pirate Bay hvis i søger på Thai. Og nej, vi kørte ikke tomhændet derfra, der røg for 100 Bht blomster ned i 4 plastikposer inden vi kørte igen, med beskeden om at komme tilbage så de kunne følge Kat’s graviditet. Og med det velfungerende køleskab, bliver det ikke irriterende
Nå, det blev en meget aktiv Dagbog denne gang, så nu vil jeg slappe lidt af og nyde at folk rundt omkring tilsyneladende er færdige med at fyre krudt af i anledning af det Kinesiske Nytår. Fra klokken 5 morgen er der blevet fyret af til høj musik, og alle har travlt med at ofre til Buddha uden for deres huse, sgu godt jeg ikke er Kineser, alt for meget arbejde
Til sidst vil jeg fortælle lidt om Kat’s udvikling, den ligner langt fra noget jeg har prøvet før der kræver en enorm tålmodighed jeg en gang imellem ikke er i besiddelse af. Så jeg sagde til mig selv, mig selv, nu skal der andre boller i suppen
Så ved at bruge lidt psykologi, er hun langsomt ved at komme på rette spor hvor hun kan foretage sig nogle ting uden at jeg behøver vise hende hvordan man gør. Vi skal have et barn sagde jeg til hende, og jeg har tit dårlig ryg, så det kan ikke nytte noget at du ikke tør gå uden for en dør alene, eller ikke kan køre på apoteket for at købe medicin hvis den er helt gal med mig, det går simpelthen ikke, det går heller ikke at du ikke kan finde ud af Tesco selv om vi nu har handlet der i et halvt år. Du skal blive stærkere og tro på at du kan, og ikke læne dig op af at jeg hver eneste gang klarer tingene for dig, det går simpelthen ikke
Uden at snakke vredt til hende på nogen måde, brugte hun så 2 dage på at tænke over alt det skrækkelige jeg prøvede at få hende til, og overraskede mig så pludselig en formiddag, jeg går lige på posthuset sagde hun selv om der er meget langt herfra Jeg tabte tråden et øjeblik over den lange rejse hun havde foran sig, og sagde at jeg kunne køre hende lidt senere, men nej sagde hun. Der kører Songthaew, og jeg kan godt finde ud af det som hun så beviste ved at komme tilbage en time senere og endda havde fundet vej til markedet
Så det går vældigt, hun kører endda ind til markedet om morgenen for at købe noget friturestegt dej til min morgen the selv om hun frygter den farlige trafik, og ikke nok med det. Hun har sagt ja til at køre på langtur med mig når vi har været til tjek på sygehuset som er om et par dage, det bliver en tur på en lille uges tid hvor vi skal køre omkring 500 kilometer på knallert for at dække mine vanvittige behov for at se og opleve noget. Alt det skal jeg selvfølgelig nok fortælle mere om, men ikke nu
Antal indlæg: 1828 Tilmeldt: 05.10.09 Status: Offline
Ja hassel tænk på den store inspiration han altid får fra og i høj grad fra os der altid roser ham så du skal bare skaffe sådan en omgangskreds og så lige finde en larve at gøre G
)
) var der også energi til senere at køre hen og kigge på et temmelig stort tempel der ligger tæt på ‘vores’ blomsterhandler. Det samme tempel hvor vi deltog i støtteindsamlingen til de oversvømmede, vi kører tit forbi men havde aldrig været inde i selve templet, så det måtte prøves i en bragende sol der gav 35 Grader i skyggen. Så Kat søgte pr rygrad ind i skyggen fra træerne der står i alleen op til hovedbygningen, mens jeg nød at gå ude i solen, men for hulen det var varmt 
og i høj grad fra os der altid roser ham 
Lignende tråde