Larsensplads skrev:
Hvorfor skal du undskylde.. De fleste her på siden har læst den... Jeg tror ikke webmaster her smider dig ud, fordi du har et positivt sind...

kopi fra DTW
Mit nye liv i Thailand (2001-2012), af Hans Sønder

Historien er skrevet for at mine efterkommere kan få et lille indblik i hvordan et liv kan ændres totalt og for at de, og andre – måske, kan drage en lære deraf. En af de ting jeg har lært gennem livet er, at næsten ingen mennesker på denne jord er, hvad de giver sig ud for at være.

Da jeg den 1. august 2010 skrev Prologen til denne bog havde jeg ingen anelse om at det skulle tage mere end 2 år at gøre den færdig. Det har været en svær proces. At skulle krænge sit liv ud til offentligheden er aldrig let, men på den anden side har det også givet mig en åndelig frihed at få det ud af sind og krop.

Bogen/historien er, lige som den første tænkt som en beretning til mine efterkommere, så de kunne lære bare lidt om den gamle der flyttede til den anden ende af verden og fik et andet liv. I midlertid er der sket så meget i de 13 år jeg har haft min gang her i Thailand, Jeg har fået så megen respons på min første bog så jeg faktisk besluttede at denne i stedet skulle være en ”positiv lærebog” som modpol mod alle de negative røster der ellers florerer.

Jeg har, gudskelov, observeret at i de 13 år, er stemningen omkring det negative vendt noget, men der er stadig stupide, uintelligente, der på trods af mange års gang her i landet stadig ikke har forstået forskellen på de vidt forskellige kulturer.

Jeg har i disse godt 12 år stødt på både godt og ondt, men på det sidste syntes jeg ondskaben har taget overhånd blandt danskere. Jeg er som fortalt opdraget som en fredens mand, ham der skal tilgive og vende den anden kind til. Og det er der så utallige der har benyttet sig af, givet mig den ene skuffelse efter den anden. Indtil de oplever at jeg kun accepterer dem indtil en hvis grænse, så slår jeg igen.

Når denne historie – måske – kommer på nettet, er der helt sikkert en hel del der vil føle sig ramt, men jeg har kun skrevet sandheden. Utallige er de ting som jeg helt bevidst har udeladt og som kunne have rystet skidtet ud af dem der har såret og nedgjort mig og min thaifamilie. Der er vel oven i købet dem der vil fremture med diverse trusler men jeg er fuldstændig kold, mit liv er alligevel fyldt med så meget dårlig erfaring fra de der kalder sig medmennesker så intet kan overraske mig.

Jeg har vel været det man kalder naiv i mange situationer, jeg har altid troet på det bedste i et menneske, også dem der kaldte sig mine venner. Da jeg sagde farvel til Danmark var det ikke mindst i håbet om at verden var på vej til noget bedre, men tværtom viser det sig at den er blevet værre, meget værre.

Mit gamle fædreland, det som jeg er opvokset med, har, når jeg læser danske aviser og snakker med danskere ændret sig til at være noget der langt fra er et demokratisk samfund, selv om alle politikere og industrifyrster påstår det stadig er idealsamfundet. Hvis det er det, hvorfor flytter man så danske arbejdspladser til udlandet, til lande med billig og villig arbejdskraft. Hvorfor bliver der mere og mere vold, ikke blot på gaderne men i de små hjem blive folk overfaldet, pensionister er end ikke fredet. Der bliver flere og flere arbejdsløse og tabere i det spil.

Efter min ringe mening har sanfundet tabt til bureaukraterne, dem man benævner DJØF’er, der syntes, alle til hobe, at være dem der har den ringest uddannelse i vor tid forstået på den måde at de har aldrig været ude i det pulveriserende liv, endsige haft en skovl i hånden. Og det er dem der nu rådgiver vore ministre og embedsmænd om hvordan goderne skal fordeles. Man har uden skelen overtaget amerikanernes system med Spin Doctors og disse er alle opvokset i et system hvor pædagoger har taget over hele vejen igennem. Kommer lige fra læreanstalterne, mange af dem er knagende dygtige til det boglige stof, men helt uden medmenneskelig erfaring, dem de faktisk rådgiver ministrene om. Paradoksalt syntes jeg. Forældre har givet op og interesserer sig kun for TV og at tjene penge til statusymboler, skide være med børnene.

Sjovt at læse f.eks. Politiken netop i disse dage og se hvordan netop disse grupper bliver hængt ud. Man erkender nu at de såkaldte eksperter har fået for megen magt, at landet ledes og rådgives af nogle få udvalgte, ikke de politikere som folket tror de har valgt. Hvor er forne tiders store mænd? Uanset partifarve, så var det dem der sad med magten og en personlig viden om det samfund de var rundet af. Husker salig Anders Andersen fra Venstre der nærmest foragtede disse typer af såkaldte rådgivere. Navne som Anker, Auken, Helveg og andre rinder mig i hu. Alle bidrog de til at vi fik et nogenlunde stabilt samfund.

I dag er det akademikere der styrer på alle niveauer og de har kun et mål at komme højere op, de higer efter at blive anerkendt som Europas førende med plads i Strassburg, helt kolde i røven over for den almindelige danske borger.

Da jeg voksede op var det med håbet om aldrig mere krig, og hvad har vi opnået på trods af Nato og andre Alliancer? Så at sige intet. Det er den allesteds nærværende våbenindustri der bestemmer overalt, i ethvert samfund. En anerkendt engelsk/russisk journalist sagde i et interview under boerkrigen i Sydafrika i 1900 nogenlunde følgende og ordene kunne være mine nu 113 år efter:

”Jeg har efterhånden udviklet en indædt mistro til alt, hvad der har med bureaukratiet at gøre – hæren, regeringen, forretningslivet. Og jeg føler mig overbevist om, at alle de, der ejer eller kontrollerer dette bureaukrati, er korrupte og begærlige. Denne sydafrikanske krig bekræfter alle mine værste anelser. Hvorfor bliver vi ved? Hvorfor stikker vi blår i øjnene på os selv og erklærer, at vi hjælper vore brødre og søstre med en nye tids videnskabelige vidundere. Det er en skrøne vi selv har skabt for at skjule sandheden. Vi elsker at vælte os i sølet. Vi mennesker er feje, modbydelige dyr”!

Han sagde meget mere klogt og hvad skete: 2 Verdenskrige, Koreakrigen, Vietnamkrigen. Mord og attentater på præsidenter og statsledere. Utallige konflikter og terror i hele sidste århundrede. Og så et nyt århundrede startende med at Muslimerne smadrer World Trade Center og snart har overtaget alt med deres menneskeforagt.

Se bare på dette smukke land, hvor de dagligt terroriserer nede i syd, prøver at skræmme børn, forældre og lærere til ikke at gå i skole, fordi lærdom og klogskab truer deres eksistens/religion. Og hvor er Europas politikere i det spil? Komplet fraværnede! Man har hørt nogle enkelte røster fra USA. Og vores egen regering, hvor er den når danske søfolk skal sidde i årevis i fangenskab i Somalia? Jo de bevilger penge til en korrupt regering som så igen hjælper banditterne med våben. Det er jo helt en helt forrykt tankegang fra såkaldte kloge hovede.

Alverdens regeringer og politikere er i den grad skrækslagne bare ved tanken om at fornærme en Muslim, tænk hvad det kan indebære af trusler på eget liv. Næh tænker de, lad dem blot terreorisere det almindelige menneske, så kan vi i stedet udtænke kloge tanker.

Og pudsigt nok, så bringer Pattaya Tidende lige netop i denne måned de samme tanker på bane i sin leder skrevet af redaktøren Dag Ekeberg, hvor det selvfølgelig mest omhandler thai-politik og især korruptionen, han skriver således i slutningen af lederen:

Thailand og partiet Pheu Thai er ikke noe unikt eksempel i denne sammenhengen. Dette er en sykdom som rammer politikere i alle land – klåfingrethet. Den uimotståelige trangen til å blande seg inn på alle områder, gi fordeler til de man mener har fortjent det og straffe de som ikke tenker slik politikerne gjør. Uheldigvis tar Thailand etter vesten akkurat når det er som klarest at fordelingspolitikk og økende statlig innblanding ikke virker. Thailand har hatt en god økonomisk utvikling de siste årene, men det kan fort endre seg.

Min kommentar: Klåfingrethed er et specielt norsk ord der betyder at man er som små børn der ikke kan holde sig fra legetøjs- og slikhylderne.

Lidet anede jeg at den sidste del af mit liv skulle formes, som jeg indleder denne bog, med digtet af Rudyard Kipling, som indgående beskriver savnet af østen. Når jeg som barn og ung sad og drømte bag kakkelovnen og radioen spillede Mandalay med en af den tids største kunstnere Mogens Wieth, så har jeg nu i mere end 12 år levet et godt og lykkeligt liv her i Østen.

Men alt i alt er jeg lykkelig for at jeg ikke skal blive så meget ældre og opleve når hele lortet bryder sammen, hvad jeg desværre er helt overbevist om vil ske i nær fremtid. Men ville gerne have undværet de sidste 2 års personlige modbydeligheder. Jeg havde håbet at Lin og jeg kunne have rejst lidt rundt i fjernøsten og især besøgt flere steder i Thailand, men de satans arabere stjal jo rejsekassen.

I 1996 gav lægerne mig 5 år mere, nu er der så gået snart 17 så jeg er meget taknemmelig og takker hermed.

Mine erindringer fra år 2001 til år 2012 kan hentes og læses i nedenstående.

Håber I alle må have et fortsat godt liv, og at Buddha vil stænke velduftende vande på Jeres fortsatte vej.

Pattaya, Thailand. Den 20. februar 2013
Hans Sønder

sank skrev:
Jeg troede at Anonym bruger have et lyst sind ? men med den Avatar