Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Malaysian takes third wife - Thai girl, 11

Oprettet af Je suis Charlie d. 02-07-2018 04:23
#2



Historien går verden Rundt nu er den i DK

41-årig malaysisk mand gifter sig med 11-årig pige

Ægteskabet mellem en 41-årig muslimsk malaysisk mand og en 11-årig thailandsk pige har skabt stor debat.

Malaysiske muslimer må, hvis de får tilladelse af en religiøs domstol, gifte sig med piger under 16. Desuden må mændene have op til fire koner, skriver The Guardian.

Og det har en malaysisk muslimsk mand benyttet sig af. Han har ifølge The Guardian allerede to koner, men ville altså have en tredje - nemlig den unge pige.

»Vores betjente har besøgt pigens hjem og mødt hendes mor. Vi venter på flere meldinger, før vi beslutter os for de næste skridt,« siger viceminister Wan Ismail ifølge The Guardian til Sunday Star.

Noget tyder dog på, at manden ikke har fået tilladelse til at gifte sig med pigen. Hvis det er tilfældet, kan han se frem til seks måneders fængsel.
Malaysiske aktivister kræver en lovændring, så børneægteskaber ikke længere kan ske.

Det vurderes, at omkring 16.000 malaysiske piger under 15 er gift. »At gifte sig med en 11-årig er en opførsel, som forbindes med en pædofil,« siger Syed Azmi Alhabshi, som er en aktivist for børns rettigheder.

https://www.bt.dk...aarig-pige

Redigeret af ADM d. 01-07-2020 08:30