Vanessa var omkring 5 år, da hun var på ferie i sin mors hjemland, Thailand. Mormoren havde fortalt, at høsten var slået fejl, og at folk i en lille landsby i nærheden sultede. Nu var familien kørt til landsbyen, for at se om der var noget, de kunne gøre.

Det, der rørte den lille pige mest, var, at et par af børnene ikke var ude for at lege med de andre.

– De havde mistet et ben, formentlig ved ulykker, og måtte kravle rundt. De havde ikke engang krykker. Jeg husker, at jeg fik det meget dårligt. Sådan er der ingen børn, der skal have det, fortæller Vanessa, der i dag er 10 år og bor med sin familie i Hee ved Ringkøbing.

Dåseringe bliver til proteser til ben
Da familien senere var i en af de større byer, blev de opmærksomme på, at man samlede dåseringe af aluminium fra øl- og sodavandsdåser ind i store bøtter. Formålet var at smelte dåseringene om til benproteser.

Nu vidste Vanessa, hvad hun ville, når familien kom hjem til Danmark.

– Vi fik mange oplysninger om det projekt, man havde sat i gang i Thailand, og jeg var ikke i tvivl om, at her kunne jeg hjælpe, fortæller Vanessa, der fik spredt sit budskab til naboer og venner, ligesom hun fik mulighed for at fortælle om det på sin skole.


Da Vanessa havde samlet seks kilo, tog familien dåseringene med til Thailand.

– Der skal tre kilo til en protese. Dåseringene bliver smeltet om og danner det skelet, som protesen bygges om op. Man var meget, meget glade for min donation, så der var ingen tvivl om, at jeg skulle fortsætte med at samle dåseringe, fortæller Vanessa, der til nu har samlet omkring 110 kilo.

I Familie Journal nr. 39 kan du læse om de mange andre måder, Vanessa hjælper de fattige i Thailand på.

http://www.famili...l-proteser