Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Ophedet debat om udlændinge: 'Der er alt for mange fra Asien'

Oprettet af per1234 d. 26-11-2014 02:23
#1

Vi kender det fra en stribe valg i Danmark. Nu har også Grønland fået en udlændingedebat, der bliver stadig mere ophedet, frem mod valget på fredag.

- Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke kan lide os, sådan siger Pannipa Sanyamon, der er stuepige på hotel Hans Egede i Nuuk. Hun har været i Grønland i tre år og satser på at blive et par år mere.

- Jeg har også min familie her, og vi er her bare for at arbejde. Så jeg forstår ikke helt, at nogen synes, vi ikke er velkomne”, siger hun.
Men i takt med, at stadig flere grønlændere bliver arbejdsløse, så vokser frustrationerne over, at især thailændere og filippinere bliver ansat som ufaglært arbejdskraft.

- Der er alt for mange fra Asien. De kommer og tager vores arbejde. Så jeg synes, politikerne skulle gøre noget ved det, siger for eksempel 31-årige Niels Holm, der har været arbejdsløs i tre måneder.
Og noget tyder på, at der bliver lyttet. For i forbindelse med valgkampen kræver det store socialdemokratiske Siumut-parti nu, at reglerne bliver strammet op.

http://nyhederne....-fra-asien




Redigeret af per1234 d. 26-11-2014 02:23