Parade af døgnfluer

Af: Peter Roelsgaard

Helles store rodebutik: Knap tre år gammel går Thorning-regeringen allerede over i historien for sine hurtige udskiftninger. Og hver gang provokeret af problemer. Ikke af lyst.

Normalt sker der rokader i regeringer for at give nyt liv og dynamik. Her klamrer de sig nærmest til dørkarmene for ikke at ryge med i gennemtrækken.

Aldrig er en statsminister troppet så mange gange op på Amalienborg til lunken sherry og småkager for at præsentere et eller flere nye medlemmer af regeringen. For bagefter at gå ned til fotograferne ved Amalienborgs porte, tænde det samme smil igen og påstå, at NU var den hjemme med ny mand på broen.

Det var den så bare ikke.

Paraden i dagens Ekstra Blad over, hvor hurtigt svingdøren har suget nye, forventningsfulde ministre ind for snart efter at spytte dem ud på fortovet igen iført en fed pension, vil nok overraske en del. Flere af ministrene har man nærmest glemt allerede. I farten er tre af regeringens partiledere også udskiftet...

En dyr fornøjelse for skatteyderne oven i alt roderiet! Foreløbig omkring 37 mio. kr., fordi alle naturligvis får en fin pension og eftervederlag for ulejligheden.

Alene rekord-omsætningen af skatteministre er en parodi. Nr. fem blev der sat navn på i aftes. Det vidner om, at ministeriet er lavt prioriteret i regeringens top, skønt den almindelige dansker mærker netop dette departements lange fingre ned i hverdagen i særlig grad.

SF røg som bekendt ud af regeringen, og det har naturligvis i sig selv givet en del udskiftning. Men vi har f.eks. også set en af statsministerens allernærmeste tvunget til at gå fra en af rigets fineste poster – Justitsministeriet – helt skandaliseret. Og det store fokus på vægtningen af ambitiøse kælegrise og stræbere har også bidraget til farten på den flydende udskiftning.

Tænk bare på Karen Hækkerup, der tre gange har jublet over at få sit (nye) ønskeministerium...