Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danmark dejligt eller ???

Oprettet af maichai d. 26-08-2014 12:23
#29

Peter er vred: Jeg er dansker og vil have min pension


Det undrer mig meget, at jeg som 'gammel dansker' med dansk indfødsret ikke kan få udbetalt min folkepension som 65 årig, når JEG har optjent retten dertil


- Da Udbetaling Danmarks brev til mig udeblev og ikke havnede i min postkasse, fik jeg naturligvis heller ikke ansøgt om Folkepensionen indenfor tidsfristen.

- Så bortfalder Folkepensionen automatisk ifølge Udbetaling Danmark indtil ansøgningen modtages. Hvad, hvis man er syg? Hvad, hvis man er bortrejst?

- Først efter tre til fire måneder sættes en rykkerprocedure igang fra Udbetaling Danmark og Kommunens side, for det er da mærkeligt, at man ikke har hørt fra borgeren.

Jeg har optjent den ret - så betal dog
Sådan skriver Peter J, der synes det er helt håbløst, at hans folkepension for november måned endnu ikke er blevet udbetallt. Peter modtog nemlig aldrig det brev, der gør opmærksom på, at man skal søge om at få folkepension - og derfor fik han heller ikke søgt, før det gik op for ham, at han ikke fik pension, fordi han skulle have søgt. Men hvorfor skal man overhovedet søge, og hvorfor skal det tage så lang tid at gøre systemet opmærksom på, at de er bagud med en pensionsudbetaling:

- Selvfølgelig skal Udbetaling Danmark være i besiddelse af et indbygget rykkersystem indenfor tidsfristen og i øvrigt betale Folkepensionen, når borgeren har optjent retten dertil.

Det burde køre helt automatisk
- Staten har jo budgetteret med pensionen for den enkelte dansker. Uhyggeligt at forestille sig, at et flertal i Folketinget står bag disse nye regler uden en passende kvalitetskontrol af Udbetaling Danmarks systemer eller mangel derpå.

- Så undrer det mig meget, at jeg som 'gammel dansker' med dansk indfødsret ikke kan få udbetalt min folkepension som 65 årig, når JEG har optjent retten dertil igennem et langt liv. Staten ligger inde med alle oplysningerne, som pr. automatik burde udløse Folkepensionen til borgeren.

- 99% af den danske befolkning har brug for Folkepensionen, så det er helt absurd, at man skal ansøge om at få den, når man har haft status som lønmodtager eller efterlønner.

I gamle dage havde det taget 10 minutter
- Endvidere mener jeg, at det er ulovligt at forhindre borgeren i at modtage grundbeløbet af Folkepensionen. Her må juristerne træde til og belære systemet, hvad der er korrekt. Det vil også aflaste Ankestyrelsen og hjælpe den til at træffe de korrekte beslutninger i de mange enkeltsager.

- I gamle dage ( for 3 år siden ) havde Kommunen lavet en bemærkning: 'brev bortkommet' og udlignet borgeren. Samme procedure burde Udbetaling Danmark følge.

- Hvis det ikke kan lade sig gøre, så må Regeringen gå af, for hvad bliver det næste, vi DANSKERE skal sluge?
Sådan skal du søge folkepension

Du skal selv søge om folkepension

Omkring to måneder før du når folkepensionsalderen, får du et brev fra Udbetaling Danmark.

Her står der, hvordan du søger folkepension, og hvad du skal gøre, hvis du vil vente med at gå på folkepension.

Søger du folkepension senere end den måned, du er nået folkepensionsalderen, får du først folkepensionen udbetalt, i måneden efter Udbetaling Danmark har fået din ansøgning. Dvs. har du fødselsdag den 5. marts og søger den 21. marts, får du folkepension for april. Søger du derimod først den 1. april, mister du en måneds pension og får først folkepension for maj.
Kilde: Borger.dk

http://ekstrablad...981277.ece

Redigeret af maichai d. 26-08-2014 12:23