Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Vild elefant dræber mand i tempel

Oprettet af thai d. 04-02-2021 09:35
#1

En arbejdsmand i et thailandsk tempel er blevet trampet ihjel af en vild elefant. Han var såmænd bare ude at gå en tur i templet i distriktet Hua Hin i lørdags.

www.thai-dk.dk/uploads/Elephant-502653.jpg

De 58-årige Prasit Kanchanasilanon blev fundet liggende med hovedet nedad i en sø af blod foran munkenes boliger. Han havde fået hjerneskallen slået ind og andre alvorlige skader. Det skriver Bangkok Post.

Templets abbed, Phra Athikarn Somchai Thankalo, sagde, at man havde hørt lyden af elefanter omkring klokken fire om morgenen.

Det sker ifølge forstanderen tit, at en gruppe vilde elefanter kommer for at spise brødfrugter bag templet.

Abbeden sagde, at han så den afdøde ligge foran munkenes boliger lidt før klokken syv. Han boede selv på templet i cirka ti år.

Offerets yngre bror fortæller til politiet, at han og hans bror havde boet i templet i mange år. Før daggry gik Prasit ofte en tur på grunden – og da kan han tilfældigvis have mødt den vilde elefant.

Chatree Chanveerachai er viceguvernør i provinsen Prachuap Khiri Khan. Han besøgte området for nylig for netop at diskutere problemet med de vilde elefanter, der ofte kommer på uanmeldt besøg i landsbyerne.

Ifølge ham havde diskussionerne blandt andet handlet om at skaffe vand og føde til de vilde elefanter. Der var også blevet talt om at bygge en vej for at beskytte markerne fra elefanterne.

kilde: https://www.bt.dk...d-i-tempel

Redigeret af thai d. 04-02-2021 09:37