Oprettet af bamsen d. 04-11-2009 15:22
#1
http://ekstrablad...249223.ece
Ifølge kilder har den mordsigtede John Knudsen visum til Thailand.
Politiet afholdt i går hemmeligt retsmøde -
muligvis for at få aflyttet en 'hemmlig kontakt' i Danmark
Hvor præcist han er, vides endnu ikke. Selvom buddene på hvor den
eftersøgte John Knudsen befinder sig er mange, tyder noget nu på,
at der i hvert fald er nogle herhjemme, der har eller har haft kontakt til den sigtede morder.
Hemmeligt retsmøde
Ifølge jv.dk afholdt politiet i går et hemmeligt retsmøde -
formentligt for at få flere beføjelser til at komme videre med sagen.
Angiveligt fordi man har mistanke til, at en person har været i forbindelse
med den efterlyste John Knudsen efter hans flugt fra Danmark.
- Retsmødet foregik for dobbeltlukkede døre, så jeg kan ikke fortælle,
hvad det handlede om, oplyser Helle Lundberg fra Syd- og Sønderjyllands Politi
til ekstrabladet.dk.
Som forsvarer for 'den pågældende person', som skulle have været i
kontakt med John Knudsen, var indgrebsadvokat Jørn Svanberg dog mødt til retsmødet,
hvor også John Knudsens advokat var til stede, skriver jv.dk. Sidstnævnte ønskede dog ikke at svare på, om han havde været i kontakt med sin klient.
Kilde: John er i Thailand
Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger har politiet dog blandt andet afhørt en mand,
hvis kammerat for nyligt har fortalt interessante oplysninger om John Knudsen.
Angiveligt skulle kammaraten nemlig tilfældigt have mødt John Knudsen i Hamborg Lufthavn,
hvor de sammen efterfølgende skulle have taget turen til Thailand,
men dog ikke rejst rundt sammen. Den eftersøgte John Knudsen
havde efter sigende ikke kunnet dy sig med at fortælle, at han havde
anskaffet sig tre-måneders visum til tre forskellige lande i Asien - heriblandt Thailand.
De tre lande skulle nemlig ikke have nogen udleveringsaftale med Danmark,
hvorfor John Knudsen i princippet kan bevæge sig frit.
Har formentlig en hjælper
Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker dog ikke at bekræfte oplysningerne.
- Det kan jeg ikke sige noget om. Jeg har ikke noget kendskab til,
at vi har afhørt en mand om det. Og vi har fået så mange tip og henvendelser
i sagen fra folk, der kender nogen, som har set nogen, der har set John Knudsen,
men vi har på nuværende tidspunkt ikke noget, der er mere validt end noget andet,
siger Helle Lundberg.
- Men jeg kan da sige, at vi kan undre os over, hvordan han kan forsvinde
uden at have synderligt adgang til større midler, afslutter hun.
bamsen