Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Drømmer igen

Oprettet af manse d. 01-08-2009 10:41
#1

Jeg sidder lige nu i mit lille lysthus med udsigt over vande og tænker over den sidste uges begivenheder her på siden. Der er jo fremkommet udtalelser fra flere medlemmer, som ikke siger mig fri for den tanke, at jeg måske vil give det ærede medlem Bent ret i, at det måske nu er ved at være lidt sammenspist og tanken på andre sider fremkommer så.

Er det hvad vi ønsker med denne side, ja så fred være dog med dette, men jeg er overbevist om, at vi nu 109 medlemmer ikke ønsker dette.

Det kan da godt være, at ham fantasten Manse skriver rosenrødt om sit ophold herude, men det skal der vel også være plads til, og så lyver han ikke engang.

Det kan da godt være, at ham Bent er et tykhovedet individ med mandsmod til sine meninger, men det skal der vel også være plads til.

Det kan da godt være at ham Jos er en drømmer med mangel på humor, men det skal der da også være plads til.

Ja mine oplevelser er bare positive, men hvad er jeres. Skal siden være en indspist klike????

Så bliver denne side vel på længere sigt som andre, hvor administrationens medlemmer opretter fake profiler, for at de kan få gang i debatten. Ja man skal da ikke være blind for, at noget sådant sker.

Jeg er da sikker på, at jeg ikke er den eneste, der stadig er på flere sider omhandlende Thailand, og dette upåagtet af, at man er smidt ud fra disse sider, men med lidt benarbejde, kan man jo altid finde ud af hvem der gemmer sig bag et tilfældigt navn, hvis det er det man ønsker.

Lad os nu som Jos så rigtig sagde, få denne side til at være interessant på hyggesiden, for hvis man vil have en boksekamp, kan man jo selv opsøge den.

Min mening er, at denne side fra starten helt klart har meldt ud, at der skal være plads til alle. Det uanset om du er fantast, tykhovedet eller noget andet.

Så kommer min dårlige sætning ind her I have a dream, ja denne drøm er, at uanset hvad forskelligheder vi har, ja så vil alt ende i en harmoni, så der trods alt bliver plads til alle os tosser.

Jeg, f.eks., har også efter det ærede medlem Bent har sparket mig i rumpetten den drøm, at denne side kan blive en guide for alle nye, unge som gamle, som har, eller i fremtiden får en kærlighed for dette så dejlige land. Ja så kan de finde svar på alle deres spørgsmål med hensyn til visa og alt andet som vi kan forbinde med en start på et ophold i et nyt land som Thailand.

Hehe… jeg ved godt jeg er fantast og drømmer, men kan vi gøre en positiv, ja så vil det i det lange løb gøre mange positive.

Undskyld mit opstød, men jeg mener det faktisk positivt.