Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Nationalpark Mols Bjerge - Siamesisk Samling

Oprettet af M55 d. 12-03-2015 01:41
#1

Siamesisk Samling i Ebeltoft er en enestående samling af dyr og etnografiske genstande fra Siam, det nuværende Thailand. Samlingen er skabt af Rasmus Havmøller (1890 - 1940) og hans siamesiske hustru, Nang Boon Sri, under hans ophold i Siam fra 1914 til 1933.

Rasmus Havmøller blev født i Egsmark ved Ebeltoft og var allerede som ung særdeles interesseret i naturhistorie. En del af samlingens dyr stammer fra ungdommen ved Ebeltoft Vig.

Rasmus Havmøller blev uddannet til skovfoged og kom i 1914 til ØK's plantagedrift i Siam. Hovedparten af samlingen stammer fra Siam og blev hjembragt, da Rasmus Havmøller vendte hjem i 1933 på grund af malaria.

Samlingen kom til Ebeltoft Museum i 1940, og Rasmus Havmøller var selv med til at opstille den. Samlingen står stadig som dengang og er derfor også et monument over tidligere tiders museumsudstillinger - et rent kunstkammer.
http://museumoj.r...x?id=52910