Oprettet af manse d. 23-07-2009 12:17
#1
Som den kære Bent efterlyser. Historier fra det virkelige liv, så jeg kan ikke lade være med at opfriske min første tid herude i dette dejlige land. Den er lang men ærlig, så nyd den eller lad være, for det vil ikke ændre noget fra virkeligheden.
Sorry drenge og piger. Jeg kunne ikke lade være....
Hej alle jer nye her på side, og selvfølgelig også jer gamle
Ja den gamle her kom lige til at tænke over de sidste par år her i Thailand, og for ligesom om at slå det fast. Det har sgu ikke altid været en dans på roser, som det jo selvfølgelig heller ikke er for mange andre, men jeg vil da vove den påstand, at det positive overgår det negative.
Enhver beretning har jo en begyndelse så.:
For 3. år siden benyttede jeg den berygtede ThailandLoveLink for at finde min nye livsledsager. Det var da sjovt i starten, men efterhånden fik man jo mange mails omhandlende, hvis jeg havde en telefon, ja så kunne vi jo tale sammen, eller hvis du kunne sende mig nogle penge, så kunne jeg dekorere min lejlighed, så du vil synes om den, når du kommer. Den værste jeg egentligt har været ude for, efter 2 mails, var, at hun allerede drømte om alt det gode jeg kunne gøre rent seksuelt. Ja jeg kunne fortsætte.
Jeg var egentlig blevet så træt af denne TLL, da pludselig min nuværende kone viste sig. Hun var den type. Hun spurgte aldrig om penge eller andet der kun kunne tilgodese hende, men hun var nede på jorden og talte om alle de hverdags ting der nu foregår herude i Thailand. Dette vakte min interesse, samtidig med at hun skrev fantastisk godt engelsk, så vi fortsatte vores samtaler de næste 2 til 3 måneder.
Jeg besluttede så, at dette her var da noget at bygge videre på, så jeg besluttede mig for at aflægge hende et besøg hurtigst muligt, hvilket jeg gjorde. Sikke en overraskelse jeg fik da jeg mødte hende, sammen med hendes venner i Bangkok lufthavn. Hun kunne kun 3 ord på engelsk… Yes…No… og accident, så det var da noget af en overraskelse, men jeg ville ikke, når jeg nu var rejst så langt for at møde mit livs lys, lade mig slå ud af noget sådant, men var da ikke fri for, at være lidt forundret over det med engelsk, når jeg nu havde modtaget så mange mails med udmærket engelsk.
Jeg besluttede mig så for, at jeg ville blive de 2 uger som var aftalt, jeg kunne blive i første omgang, og sikke 2. uger, med fingersprog og mimik, ja det var sgu en speciel og dejlig oplevelse. Jeg har aldrig haft det så sjovt haha. Jeg var trods alt nysgerrig og måtte finde ud af, hvem der havde skrevet alle disse dejlige love letters til mig. Jeg fandt ud af at det var en venindens mand, som var østriger, og det havde jeg det ikke godt med i starten. Han og jeg er nu de bedste venner. Jeg siger kun dette her fordi, lad være med at tro, at den i ser billeder af, er den der skriver.
I tror måske det er løgn, men de 2 uger vi var sammen, havde vi ikke sex, for hun var virkelig bange for en farang. Hun havde hørt fra mange af hendes veninder at farang var sadister, så vi havde det bare dejligt sammen med vores mimik og fingersprog disse 2. uger. Jeg tror vi fik lagt grunden til et utroligt tillidsforhold, som nu har udviklet sig til noget helt specielt.
Jeg tog så af sted igen, men jeg kunne sgu ikke glemme den kvinde, så jeg beslutte mig for at komme på besøg igen måneden efter og blive denne gang 2 måneder, ja det skal da ikke være nogen hemmelighed at, det har jeg aldrig fortrudt. Jeg vil lige indflette her, at hun nu uden mit vidende, havde været på en speciel sprogskole dagligt, for at lære det engelske. Jeg var bare glad, for jeg har fundet ud af, at når en thailænder beslutter sig for noget, ja så kan de gå 150% ind for det, og nu var ordforrådet blevet så meget, at vi nu kunne tale sammen, om ikke 100% så da 25%, men det var da en udvikling som jeg satte pris på, og som ret hurtigt kom op på et niveau, som kunne leve med.
Nå efter ca. 8. måneder og mange besøg, besluttede jeg mig til at flytte til Thailand. Jeg besluttede mig også for, at denne dejlige kvinde skulle være min livsledsager fremover, så jeg måtte jo ned på knæ, med den lille guldring og frembuse med mit ønske, hvilket blev positivt modtaget, men men… Det er først nu alle faldgrupperne kommer:
Familien fandt jo så ud af, at en farang ønskede giftermål, så det var næsten som om dette klæbende fluepapir, som vi i gamle dage brugte derhjemme i stalden. Ja alle skulle lige nu på besøg, og hendes mor, som hun ikke havde set i 40 år, blev lige pludselig synlig. Hendes far som hun aldrig havde set, ville lige pludselig være venner med denne farang.(det skal her bemærkes, at jeg intet vidste om hendes far og mors relationer til hende) Og alle andre familiemedlemmer for den sags skyld. Ja der var ikke dem, der ikke ville være venner pludselig.
Det hele var så overvældende, at jeg pludselig var ved at få kolde fødder, for jeg kunne ikke forstå hvad der foregik, for de har jo den uforskammethed (positivt ment fordi de ikke taler engelsk) at tale thai hen over hovedet på mig, og hver gang jeg ville have forklaring, ja så fik jeg kun forklaring i brudstykker, og dette var faktisk meget irriterende, men som jeg tænkte, så kunne jeg jo bare havde lært mig thai, så jeg kunne forstå, men sådan var det bare ikke, så jeg endte bare som en tumpe uden rettigheder. Sådan følte jeg det engang imellem.
Som det jo altid ender med herude, når man er hug på en dejlig pige er. Hvornår skal der være bryllup. Ja Ja sagde jeg når jeg var klar, men dette glemte jeg hurtigt, for pludselig var en dato sat op, fordi den dato var den dato, munkene havde sagt det skulle være. Da jeg ikke havde tænkt mig at bakke ud nu, spurgte jeg så, hvad der nu skulle ske. HIHI Sin Sot skulle diskuteres med den mor, der aldrig havde haft noget med sit barn at gøre. Jeg var lidt målløs, da hun forlangte 1. mill. Bath i Sin Sot (det skal her bemærkes, at jeg ikke på daværende tidspunkt vidste, at moderen aldrig havde haft noget med konen at gøre hele livet). Jeg måtte sige, at dette måtte jeg tænke over en dags tid, for det var mange penge. Hendes mor og morens rådgivere sagde så, at hvis jeg købte guld for nogle af pengene, vil de blive fratrukket Sin Sot.
Jeg tænkte over dette et par dage og rådspurgte mig med mine nye venner herude. De fleste havde gjort det samme 1. mill. I Sin sot, men det havde jeg ikke tænkt mig at gøre, så jeg sagde til hendes mor. Jeg vil købe 500.000.- i guld til datteren og resten kunne hun så få. Jeg vidste jo at guld er let omsætteligt her i Thailand, så de penge skulle moren ikke have.
Hun sagde ok, men sagde også på daværende tidspunkt, at de 500.000.- vil komme tilbage til familien (naiv som jeg er, troede jeg min kommende svigermoder og jeg haha). Jeg har aldrig siden set en bath af disse penge.
Nå det med brylluppet, ja det var en morsom og dyr oplevelse.
Min dejlige kone ville ikke have det helt store bryllup, men bare noget for vennerne og familien, og det synes jeg jo var helt okay. Jeg spurgte så, hvor mange der så vil komme haha, ikke så mange sagde hun, men hun ville lave en liste så jeg ved selvsyn kunne se, at det kun var de nærmeste venner og familien.
Som sagt så gjort, listen blev fremlagt et par dage senere, og hendes ord ordret citeret… kun ca. 200… Jeg var målløs haha, og da jeg sagde du sagde kun få mennesker, sagde hun at dette kun var lidt i forhold hvad hun har set før.
Okay sagde jeg så, og da jeg jo som før nævnt havde brugt lidt på guld, og da jeg var helt overbevist om, at jeg jo ville få min sin sot tilbage igen, sagde jeg. LAD OS LAVE ET STORT PARTY MED DET HELE d.v.s. masser af øl og whisky, god musik og andet underholdning og for alt i verden noget ordentligt mad.
Jeg havde over flere omgange boet på et ressort, og boede der også før vores bryllup, som hedder Panagarp Resort her i Nakhon Sawan. Jeg synes køkkenet og omgivelserne var perfekte for dette bryllup, så jeg forespurgte ejerne af stedet (Thai-Kinesiske), hvad et sådant bryllup ville koste. Jeg forlangte, at der ikke skulle mangle noget, og jeg forlangte at de ansatte flere folk i køkkenet, så mere end 200 mennesker kunne blive bespist ordentligt, samtidig med forlangte jeg de skulle lukke resort i 2. dage, bryllupsdagen og dagen efter, fordi mange af vores gæster kom langvejs fra, så overnatning skulle være muligt.
Det skal her bemærkes, at jeg selv synes jeg havde et så godt forhold til ejerne nu, efter brug af stedet så længe, at det selvfølgelig ikke var nødvendigt at skrive noget ned, fordi bare vi gav hinanden håndslag, ja så var det jo nok haha.
Nå vi aftalte så middags menuen. Vi aftalte at der skulle være øl nok til alle og whisky nok til dem der havde lyst til det. Vi aftalte også musik og dekorationer af stedet. Vi aftalt som før nævnt, at vi havde det hele for os selv i 3. dage. Vi aftalte at det hele var lukket for os de 3. dage. Prisen, ja prisen sagde jeg, for jeg vidste godt det ikke var billigt med alt det jeg forlangte, men hvad pokker, jeg havde jo ingen problemer, svigermor vil give mig min sin sot tilbage haha.
Okay prisen blev aftalt til 200.000.- bath for det hele, hvilket jeg på daværende tidspunkt ikke synes var så dyrt, for jeg var jo lige ankommet, og havde kun vesten priser i hovedet, så jeg synes faktisk det var billigt, specielt når der ville blive fest dagen før med ekstra spisning og alt godt til ganen inkluderet i samme pris, for de tilrejsende 80 mennesker, så jeg slog til.
Jeg sagde så, at når festen var afsluttet, så vil regningen blive betalt, hvilket de i første omgang sagde var okay. Der gik ikke 2. timer førend de grædende kom til manse igen for at fortælle, at deres sæson ikke havde været så god, så de ville sætte stor pris på, hvis jeg ville betale forud. Jeg så dem dybt i øjnene og sagde, at dette var jeg ikke så glad for, men men.. da jeg jo kun havde haft gode erfaringer med mine ophold på stedet, og da jeg selv synes at vi nu var nære venner, kunne jeg da godt acceptere dette, hvis de lovede, at alt det vi havde aftalt mundtligt ville blive overholdt.
Der var ikke et øje tørt over denne så rare farang, der havde et så stort tillidsforhold til dem. Jeg følte mig egentlig glad og beæret, så jeg måtte lige en tur i banken for at hæve disse kontanter.
Festen blev en oplevelse for livet på grund af følgende:
De havde ikke ansat ekstra personale i køkkenet, så det var som at være på cafeteria i gamle dage.
Øl ankerne var tomme kl. 2200
Whisky forlangte de penge for hos gæsterne.
De forlangte 30.000.- ekstra for festen dagen før (fik dem ikke)
Bordene var pænt pyntet.
Musikken dårlig.
Blomsterne overdådige. (min kone den største blomst)
Når alt skal gøres op i dag, ja så tænker jeg faktisk kun positivt om dette bryllup, for uanset hvad, så havde vi det skægt, men det var ikke stedets skyld, men gæsternes.
Så kære nye giftelystne danskere, gør ikke som Manse hvis i har planer om bryllup herude, for det er for naivt, lær af hans fejl. Sørg for at få alt skrevet ned af aftaler, få stedets management til at skrive under, så er jeg sikker på, at eventuelle misforståelse vil være minimale.
Lad nu være med at fare i blækhuset, for at fortælle mig, hvor stor en idiot jeg har været, for det er jeg klar over, men jeg har altid troet godt om mine medmennesker indtil de beviser det modsatte. Dette koster så. Om jeg lære af det, ja den fortælling vil jeg tage med i graven.
Dette var så anden del af livet for en dansker her i Thailand, næste del vil omhandle sin sot… Tilbagebetaling?????
Ja nu skal vi jo ind på dette så ømtålige emne Sin Sot.
Jeg husker det endnu, ja jeg husker det, som om det var i går, for det var der, jeg virkelig troede jeg kunne finde råd, på en side som omhandlede thailand, med gamle garvede fyre, med oplevelser fra det virkelige liv herude i Thailand. Go daw mand økseskaft, hvor blev jeg dog bare mere konfus over de svar jeg fik på mine første indlæg. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at dette emne var noget man ikke skulle fremkomme med, for så fik man bare læst side op og side ned.
Ja dette emne bevirkede også, at min første tid på en en hjemmeside blev meget kort, hvorfor egentlig i denne sammenhæng er ligegyldigt, men jeg var ikke særlig positiv i nogle oplæg til de garvede kæmper, hvorfor man fandt det rimeligt, at Manse skulle i skraldespande, så dette lærte jeg da med mine sure opstød.
Nå tilbage til dette Sin Sot, ja jeg forstod ikke en dyt, for jeg mente, at hvis jeg tog en tidligere gift kvinde med et barn, ja så skulle jeg jo egentlig være den der skulle have det, hvis jeg skulle forsørge dem resten af mit liv, så dette var egentlig mit udgangspunkt i denne Sin Sot, men men Manse blev klogere.
Da min dejlige kone på dette tidspunkt var invalideret på grund af det meget dårlige engelsk, blev hendes veninde, som jeg havde talt med på TLL igennem lang tid, den, der skulle forklare mig, hvad der skulle ske. Jeg forklarede hende så, hvad jeg mente om at købe min tilkommende kone, og jeg forklarede, at jeg på ingen måde have tænkt mig at beløbet skulle komme op i en størrelsesorden, som flere her på siden havde ytret. Dette blev som sædvanligt, herude lyttet til og modtaget med et vidunderligt smil, og så, ja og så sagde denne veninde at vi skulle have et møde med hendes moder, hvor jeg så kunne forklare mine synspunkter vedrørende dette med Sin Sot, stadig med et stort smil.
Det skal lige bemærkes, at alt dette her skete inden for 3 måneder sammen, konen og jeg.
Som sagt så gjort. Moderen som jo havde været så flink, at være barnepige og andet, fordi hun ville give os så meget tid som muligt sammen den første tid, arriverede. Jeg spurgte så, hvad egentligt hun havde tænkt sig med denne Sin Sot. Hun havde den frækhed at sige, at hvis hun fik 999.999,99 bath for datteren, ja så skulle jeg ikke betale for datterens datter hvilket egentlig skulle være normalt herude, sagde hun. Jeg blev sgu paf, og sagde så, at jeg synes det var en fornærmelse af undertegnedes intelligens.
Hun fandt hurtigt ud af i disse forhandlinger, at denne her farang ikke var så meget interesseret i dette her oplæg, så hun ændrede taktik og sagde, at hvis jeg købte guld til datteren vil dette blive fratrukket i Sin Sot.
Okay tænkte jeg så, hvis jeg købte guld for det hele, ja så kunne dette jo sælges senere, så havde det hele jo ikke kostet en dyt. Jeg blev klogere, for så blev der sagt, at jeg max kunne købe guld for 500.000.- bath og resten skulle erlægges i kontanter, som bare skulle være et symbol ved vores bryllup. Okay tænkte jeg, hvis det kun er et symbol, ja så ville Manse jo få sine penge igen efter bryllup. Go daw mand økseskaft. Jeg har aldrig set en krone.
Man kan vel sige, at jeg ikke har givet Sin sot, men jeg har betalt for at slippe af med den såkaldte svigermor, ja så føler Manse, at pengene er givet godt ud, derom senere.
Det er egentligt sjovt, at interessen for folks baglommer, kan få en sådan masse plads på på forskellige debatsider, men det er jo et fakta. Penge betyder meget for thailænderne, og de er også gode til at bruge dem, men den erfaring havde jeg også med mine tidligere koner i Danmark, så med hensyn til dette, mener jeg ikke, der er den store forskel. Forskellen ligger nok i måden de danske og thailandske kvinder bruger pengene på?????
Nå skidt nu med det. Jeg har betalt mine lærepenge herude, og jeg mener selv, at jeg har lært noget af det, så det ikke vil ske igen, men den har jeg brugt før i Danmark og det kostede haha.
Her den sidste jul, ja der skal der da også være lidt positivt og sødt.
Jeg havde for et stykke tid siden fortalt min dejlige kone, om mine minder fra den danske jul, med lys i træerne uden for, Jule Gløg og flæskesteg m.v.. Jeg sagde, at det savnede jeg hvert af de mere end 20 år, jeg ikke har været i Danmark.
Vi har så ikke været nærmere inde på denne sag siden, så jeg havde glemt alt om dette, men da jeg kom hjem om aftenen for et par dagen siden og kørte ned af min soi konstaterede jeg, at der hvor mit hus skulle ligge, var træerne et stort lyshav, med udendørs julekæder, så jeg fortsatte bare i befippelse over dette så smukke syn.
Da jeg kom ned for enden af vejen, måtte jeg lige se på skiltet endnu engang, for at bliver overbevist om, at det var den rigtige vej. Jeg kørte så tilbage og åbnede porten, og konen, naboerne og vennerne brød ud med et HAPPY CHRISTMAS farang. Det kalder jeg kærlighed, og det endda uden at bruge baglommen. Hun havde endvidere arrangeret med en af mine venner, som nu ikke havde Gløg men Glüewine ekstrater, at det skulle være klar til os alle når jeg kom hjem.
Sammen med alt dette og de danske buttercookies, fik sgu den gamle manse til at tudbrøle, så kom ikke her og sige, at alt skal hæftes til den så tit nævnte baglomme.
Hehe som gamle ting kan komme op igen på grund af noget sagt. Så kære Bent....Thailand er bare et dejligt land, med masser af udfordringer.
Jeg holder af jer alle…..