Oprettet af pensionisten d. 27-07-2011 04:14
#1
Dagbogen 26.07.2011 Kanchanaburi og lidt til !!
Godmorgen Dagbog.
Vinden og støvet er mine rejsefæller. Verdens ende er mit hjem...........
Med det her digt i tankerne og en oplevertrang der var svær at styre, blev linsen på kameraet pudset, og styrthjelmen monteret. Jeg ville ud og se Khaoapoon Cave & Wat Tham Thong som jeg så skilte til sidste sidste år på en køretur, men aldrig besøgte.
Vejret som har skiftet meget de sidste dage og har gennemvandet blomsterne så meget at sumpdyr er begyndt at invadere potterne ((7)), holdt i dag vejret så det var hamrende varmt. Men det kunne ikke holde mig tilbage selvom jeg blev opfordret stærkt til at holde mig hjemme i skyggen af Kat der mente at det var alt for varmt, hvis det er så varmt sagde jeg, hvorfor tager du så langærmet bluse og lange bukser på ??
Nå, men vi kom afsted og kørte ind mod byen hvor vi kørte over floden og kom væk fra den tunge trafik nu det var mandag morgen, og kørte lige pludselig på landet hvor storkene majestætisk fløj rundt. Pragtfulde billeder af marker med sukkerrør så flot grønt med bjergene som baggrund, var utrolig flotte at se på, men desværre drillede skyerne og gjorde det umuligt at fotografere, så det må i tænke jer til ((4))
Og kun 5 kilometer fra byen (Kanchanaburi) ligger Khaoapoon Cave på venstre hånd ved et tempel af samme navn, Wat Khaoapoon. Et lille samfund så det ud som med glade smilende mennesker, børn der legede i nogle grusbunker med en pind, venligtsindede hunde der lå og sov alle vegne, og gadesælgere selvfølgelig, der havde slået lejr her for at kunne sælge mad og drikke til turisterne som kommer hertil med tog, og bliver sat af nede ved floden. Et pragtfuldt sted at blive sat af, floden der bugter sig dovent gennem bjergene ligger 20 meter væk inden turen op af den stejle skrænt som går ad små stier op til det lille tempel der praler med en stor gylden Buddha der har front ud over floden.
Her fik vi lige en sludder med Buddha som jeg syntes var meget svær med den smukke udsigt som ikke var så nem at løsrive sig fra, den ældre dame der solgte blomster og røgelsespinde snakkede gudskelov som et vandfald med Kat så jeg kunne få lidt ro til at tage billeder, men igen drillede skyerne og gav slet ikke de billeder jeg sagtens kunne forestille mig kunne komme i kassen her, kun et enkelt billede af fiskerne her nede på floden blev nogenlunde :VI
Khaoapoon Cave som jeg havde forestillet mig lå nede ved floden, lå i den stik modsatte retning næsten ude ved vejen hvor man kører ind på tempelområdet. Små utydelige og gamle skilte viser vejen og går forbi et lille bord hvor der skulle betales 20 Bht pr mand selvfølgelig, de blev betalt med glæde nu der ikke var nogen falangpris her, og vi gik af en lille sti forbi de her burmesere der var ved at bygge et nyt hus og meget behændigt sad på ‘stilladset’ og snakkede, hen mod grotten. Lidt papmache agtigt var det her ‘hus’ fyldt op med kister på højre hånd der ganske smart blev genbrugt, og et lille alter på venstre side. I kisterne var der smart nok blevet savet riller så man kunne putte penge ind af den sprække der repræsenterer dagen man er født på. Selvfølgelig skulle Kat donerer penge og opfordrede mig til at gøre det samme, men udover at jeg ikke kan huske hvad dag jeg er født på (jeg var jo meget ung må i huske på !!), syntes jeg det var lidt plat nu pengene fra samtlige riller havnede samme sted, så det afslog jeg :(
Og så gik det ellers ned af meget stejle trapper til grotten der ikke som forventet var kølig, men meget lummer og varm der fik sveden til at stå ud i stråler. Desværre var der ikke så meget lys der gjorde at min lille film blev meget ringe og ikke kan ses, så Skipper ma tørre øjnene og vente til en anden god gang ((8((
Men jeg fandt den her på You Tube :
En rimelig stor liggende Buddha lå svagt oplyst i neonlys omkranset af mindre statuer af andre guder og var det centrale i grotten, stalakitterne omkransede rummet og var meget dramatiske at se på i det svage lys fra de få lystofrør. Langs væggene stod der et utal af små statuetter og figurer af forskellige dyr der gav et indtryk at en pyntet julegrotte, men fantastisk flot at se på og gå rundt i. Små stier gik rundt om den liggende Buddha hvor man næsten skulle kravle forbi de loft til gulv store stalakitter og mindede om små minegange, et par små rum mere dukkede frem af mørket da vi gik rundt og kiggede hvor flagermus susede om ørene på os. Jeg skriver gik rundt, men det skal tages med forbehold nu grotten vel var 15 meter i diameter og blev opdelt af stalakitterne, så det var hurtigt overstået. Men en herlig anderledes oplevelse og Kat’s første besøg inde i jorden som hun kalder det, der endte med at vi også her fik en snak med Buddha inden vi gik ud i dagslyset som man fjernt kunne skimte nede i hulen.
Vi gik langsomt hen mod knallerten der stod henne ved boderne, og fik her øje på nogle bure med dyr i. en stor flot påfugl blev holdt i et meget beskidt og lille bur og gjorde mig ked af det. Ved siden af var der et mindre bur der ved første øjekast var tomt, men bunden var fyldt med små møgbeskidte skildpadder der burde leve deres liv i floden i stedet for at være spærret inde her. Jeg vendte hurtigt ryggen til og fik de handlende til at kigge på mig fordi Kat uden held forsøgte at få mig til at tage billeder af hende ved burene som jeg nægtede, min afsky for den slags indespærring er simpelthen så stor at jeg ikke kan få mig til det ((10((
Så jeg var glad for at kunne køre videre efter lidt koldt vand i skyggen af de store træer der står overalt her, næste mål var Wat Tham Thong som kun ligger et par kilometer fra hulen og som hurtigt var overstået. Og her skal i altså, hvis i kommer forbi, bruge et par timer på at gå rundt i den meget store velholdte park. Små stier går gennem små oaser med smukke blomster og flotte palmer hvor små figurer er placeret meget strategisk, små mini vandfald plasker lystigt her i stilheden hvor man falder helt igennem. Kanaler med grønt og nogenlunde rent vand bliver forceret via nogle maleriske broer igen med et flot arrangeret vekslende udbud af figurer og gamle redskaber, en forholdsvis stor sø ligger i nogenlunde centrum og er propfyldt med fisk som vi selvfølgelig skulle fodre. En lille burmesisk dreng stod for salget af fiskefoder (kulørte runde ting !!) og var rigelig tilfreds selv om Kat prøvede at forklare ham at hun kun havde 10 Bht med sig, og altså ikke de 20 Bht der stod på skiltet. Han pludrede løs og fik Kat til at smile mens de i fælleskab fodrede fiskene der var meget store og gav Kat en ide om hvor store hendes indkøbte fisk som iøvrigt er blevet decimeret med 3 afdøde fisk, kan blive :VI
De her børn som er alle vegne og keder sig nu mor eller far arbejder, er meget åbne og smilende. Og selv om Kat og drengen ikke kunne snakke sammen, fik hun ham til at gå med os rundt. Han fes ind og ud mellem palmerne og var en rigtig krudtugle mens han snakkede og snakkede. Kom den her vej fik han vist os med hænderne og løb i forvejen hen af en sti på den anden side af søen, her dukkede der nu små betonfængsler op hvor der igen blev holdt skildpadder, fugle, krokodiller, og det sidste sørgelige syn, en bjørn der led i vamen og lå pustende i det lille bur uden mulighed for skygge. Den store flotte og velholdte park som koster en formue at vedligeholde, stikker i øjnene når man kigger på de beskidte og tilsyneladende glemte bure. Hvorfor pokker kan man ikke i det mindste rengøre burene, hvorfor kan man ikke gøre dem mere indbydende at se på og i det mindste give dyrene bedre betingelser, det er mig en gåde !!
For de her mennesker der er nok så gode og tilbeder Buddha, kan vende sig om og sparke hunden, tage livet af en kat med rottegift og så videre. Den gamle dame der bor skråt over for os, er en af den slags mennesker. Hun er meget religiøs og tager tit afsted til et tempel flere dage af gangen for at rense sig som Kat forklarer mig, hendes gamle transistorradio drøner konstant med buddiske bønner mens hun mumlende i bøn tænder røgelsespinde og giver Buddha mad, vand og blomster i de to små ‘huse’ hun har uden for. En meget flink dame der smilende giver mig bananer fra hendes have ved siden af mit hus og hiver hendes besøgende tværs over vejen for at vise hvad den her falang gør ved haven og huset. Altså et tiltalende menneske, lige indtil man får æren af at opleve hendes afstraffelse af min nye ven, hendes gamle hunhund. Tillader den sig at ligge i vejen når hun går rundt, lammetæver hun den stakkels hund med kosteskaftet så da jeg første gang så det, sad med åben mund og polypper. For hunden er så bange at den ikke engang kan flytte sig eller stikke af fra de øretæver den tit får, den trykker sig ned i fliserne og kigger så bønligt op på tyranen der overhovedet ikke ser de bedende øjne ((128((
Alle de tæv gør at hunden ikke er tryg ved Kat som ellers godt vil snakke med den, mig har den ingen problemer med efter en forsigtig start hvor jeg satte mig på hug og snakkede med den. Stille og roligt er vi nu kommet til, at den her gamle hund kommer styrtende når jeg kalder på den for at dele et par flæskesvær med den som belønning for venskabet. Vi er blevet så meget venner at da vi i går fik leveret vand og gas til forøvrigt 190 Bht for 100 liter vand, og bytning af den nu tomme 4 kilo gasflaske vi købte i Nonthaburi for meget lang tid siden, blev beskyttet og der blev passet godt på den farllige mand der kom med vandet. Et enkelt fløjt skulle der kun til før hunden satte sig logrende ned og holdt øje for en sikkerheds skyld ((5))
Ups, jeg kom vist lidt væk fra historien..... ((6))
Selv et par hjorte holdt man i bur her, de havde de samme betingelser som næsehornsfuglen der smuk og majestætisk sad og røvkedede sig på sin pind i det beskidte bur. De syn af dyrene trækker fra i den samlede opfattelse af stedet, fra de guld dekorerede Buddha statuetter smukt placeret langs de små stier, der giver en indtrykket af at gå i en subtropisk jungle med glimt at lysende grønne græsplæner til dyremishandlingen, er det simpelthen forfærdeligt at se den ringeagt man har over for dyr ((10((
Men det var samtidig en god oplevelse gående rundt her med selskabet af den lille damp aktive dreng der fik afløb for sine gymnastiske lyster og kravlede og sprang rundt som et forårskåd råkid, de grønne bjerge i baggrunden med sukkerrørene stående i geled så langt øjet rakte og de guld belagte statuer i forgrunden, er en så fantastisk smuk oplevelse der samtidig er godt for sjælen. Langt langt væk fra det ‘normale’ støjende liv jeg havde i Bangkok og som jeg ikke var så glad for, er min hverdag nu fyldt med grønne ting, palmer og marker så langt øjet rækker når jeg kører ud på vejen. Et herligt dyreliv alle vegne inklusiv indenfor, får Kat til at tælle til 15 når jeg hjælper en forvildet lille frø ud af døren. Den har jo ikke gjort mig noget, og skal derfor ikke straffes er min holdning. Selv den pænt store rotte der styrter ned i afløbet uden for huset er fredet så længe den holder sig derude, men kommer den på besøg er det straks en anden historie ((128((
Så min første tur her blev en god oplevelse der sluttede omkring middagstid hvor jeg modigt tog en sidevej jeg aldrig havde prøvet før, og havnede pludselig 15 kilometer fra Kanchanaburi ((8(( Jeg morede mig bare og lagrede vejen i hukommelsen mens Kat sad og skumlede fordi hun bliver skide nervøs når hun ikke kender vejen og siger: Not have :VI
Turen hjem gik forbi damen der laver flæskesvær som hjemme og et par poser til 20 Bht stykket blev beslaglagt og en ny ordre blev lagt, for der er ikke så mange der køber dem som jeg, og som gør at damen kun laver dem en gang imellem. Turen havde givet mig problemer selvfølgelig og turen gik forbi shoppen hvor lidt selvordineret medicin blev indtaget inden middagsluren hjemme kaldte. Mens vi sad der kom der en ældre udseende dame in for at købe lao kao, og Pii Noo som også var der begyndte at snakke med hende i en munter tone. Pii Noo’s arme blev aet og beundret af alkoholikeren fik jeg senere at vide hun var, hvorfor har jeg ikke lige så glat hud som dig beklagede hun sig i et tandløst smil og lavede sjov og ballade ((9((((4))
Hun var 40 år og lignede en på 60 år, gråt og uglet hår og i en beskidt sarong og slidte sandaler. Hver dag kommer hun i butikken og køber en stor flaske lao kao og er konstant beruset, hendes krop forfalder med raketfart på grund af det og hun kan ikke selv se det og stoppe i tide. Hvor hun får penge til sprutten fra hver dag kan jeg kun gætte mig til, for hendes ydre opfordrer ikke ligefrem til kontakt med falanger !!
Ellers går dagene med at forholde mig i ro og give ryggen en pause, jeg er ikke færdig med ‘haven’ endnu som piner mig noget. Men jeg tvinger mig selv til at tage det gevaldigt roligt, og tusser rundt og nusser om planterne og nyder livet sammen med Kat der er gået hardcore igang med ordbøgerne, og en gang imellem udtaler nogle ord hun ikke magtede før, så et godt fremskridt der forhåbentlig ender med at hun kan snakke Engelsk ((134((
Jeg bruger også tid på at fintænke over en metode til at komme af med alle de forbandede duer der i tiden huset stod tomt, okkuperede taget totalt og producerede unger der går rundt oppe på loftet og ikke kan finde ud igen og dør af sult. Lige i det tilfælde er jeg glad for myrene som gemmer sig deroppe og æder de døde unger, for det lugter helt ærligt ikke så godt, og jeg har ikke en kinamands chance for at fjerne dem. Og jeg må jo ikke skyde dem og er sgu lidt ærgelig over det, for de sidder og skider alle vegne der er noget forfærdeligt svineri og ulækkert. Har nogen af jer en god fidus jeg kan bruge ??
Dagens 158 billeder er her ((113((((7))
http://s657.photo...6QQtppZZ20
Her på falderebet skal Buddha have en tak for at vise mig det han gør, og tak for at give mig den glæde der fylder mig over at kunne se denne smukke natur hver dag når jeg åbner min øjne. Han skal selvfølgelig også have tak for at passe på os begge og holde os ‘raske’, tak Buddha........((6))((6))
Redigeret af ADM d. 14-10-2016 05:52
