---

21-22.07.2010

Godmorgen Dagbog.



Jeg skal Da lige love for at der er bud efter mig, hva !!!!

Nå, jeg kan ta det ka jeg ((4))((9((

Jeg har haft strøm hele dagen, men desværre kun Internet tidligt i morges inden turen gik til templet for at give munkene mad nu det er store Buddha dag, og nu her sidst på dagen igen *PC*


Hurtigt videre til historien. der nu fik mig helskindet men nedkølet til Kuala Lumpur. Toget var af høj kvalitet i forhold til de Thailandske toge jeg har kørt med og vi ankom til tiden klokken 7.30, så det kan jeg ikke klage over, kun frosten som ikke kun jeg var utilfreds med, var negativt :(





Så det var dejligt at komme ud i varmegraderne igen og blive tøet langsomt op, og som både i Singapore og på Bali, var skyerne vinderne. Så der var behageligt varmt, ikke for koldt og ikke for varmt.

Som det første købte jeg en billet til toget senere samme aften klokken 21.1o til Hat Yai for 30 Ringit. Men desværre var der udsolgt af sovepladser, som fik mig til at tænke på en tilsvarende oplevelse fra Surat til Bangkok hvor jeg bombet af træthed måtte tjekke ind på et hotel for at få sovet lidt. For det var en blandet oplevelse på grund af de lokale som bruger denne løsning på grund af prisen. Og det var en tur fyldt med bøvsende, fisende og larmende Thaier der hyggede sig gevaldigt med at spise, snakke i mobil (midt om natten!!) og spillende hele vejen. Så jeg frygtede det værste :VI



På nederste etage på stationen ligger der toiletter og baderum hvor et varmt bad blev nydt utroligt meget til 8 Ringit (80 Bht) inklusive håndklæde, og 5 Ringit uden. Rent krøllet tøj blev monteret og afsted det gik ((9((



Som det første var vi nødt til at finde det Thailandske konsulat hvor Peter skulle have et turist visa, så der blev lagt ud med en længere gåtur gennem endnu en by domineret af 3 og 4 sporede veje der var fyldt til randen med alverdens larmende køretøjer.

Og godt træt efter en næsten søvnløs nat var det ikke så rart med den os og larm, for selvfølgelig lå konsulatet på en af de hersens 3 sporede veje hvor jeg sad og ventede udenfor i en time og studerede de forskellige mennesker der kom og gik. Og for første gang i min tid som udsendt Ib Rene Cairo, sad der en falang og holdt sine dokumenter op foran ansigtet for ikke at blive genkendt, en meget underlig oplevelse syntes jeg !!!

Peter kom ud lidt negativ kunne jeg se på lang afstand og viste mig et stykke papir hvor der stod at han kunne hente sit visa næste dag klokken 12.30. Da han for en sikkerheds skyld gik tilbage og spurgte om tidspunktet var korrekt, begyndte rødmen at brede sig, for et tallet blev slettet og tiden ændret til 14.30 næste dag. Så han var glad for den reservation han havde lavet og kunne sove godt om natten ((11((((11((



Vi begyndte nu på den anden længere gåtur på det trip her som skulle tage os til Petronas tårnene som Peter bruger som fast punkt i sine ture, så han havde helt styr på ruten igen. På vejen fandt vi det her sted hvor vi spiste billigt igen, kun 5 Ringit for et godt måltid som samtidig var min morgenmad blev hurtigt fortæret og vi gik videre mod Petronas tårnene som jeg er meget interesseret i.







Jeg tror jeg har set alt hvad der kan ses af programmer om det byggeri som på tidspunktet for byggeriet var de højeste i verden. Alt hvad jeg dengang kunne finde blev set og alt hvad der kunne læses blev læst. Især problemerne for tårn nr. 2 som det blev døbt var interessant. For efter X antal etager, fandt man ud af at det var skævt !!!



Men med lidt nytænkning lykkedes det at rette op på resten af tårnet så det ikke væltede. Og noget andet jeg glædede mig til var den Danske vindmølle man i et program på Dr 1 kunne se blive monteret på broen mellem de to tårne, men desværre kunne jeg ikke se nogen mølle og har åbenbart sovet i timen :o

Men jeg fik taget nogle billeder der desværre på grund af det overskyede vejr blev lidt dårligere end jeg havde håbet på, men meget imponerende at stå for foden af to så store byggerier og få hold i nakken.

Jeg spurgte selvfølgelig Peter om vi kunne køre op til broen som jeg ved man kan, men fik at vide at der kun var få billetter til det, og at man skulle stå i kø fra meget tidlig morgen for at redde sig en, så det fik jeg ikke prøvet desværre ((10((

Men det var en god oplevelse at gå rundt om det store kompleks som tårnene er, nedenfor tårnene er der hele vejen rundt restauranter til de rige, hvor man kan sidde og mænge sig med slipsedyrene der er i flertal her. Det prøvede vi dog ikke, men gik i stedet igennem den det kæmpe store indkøbscenter der starter i bunden af bygningen og breder sig i 10 etager. Kæmpe kæmpe stort og dyrt ((5))





Og nu var tiden kommet til næste etape på turen der gik til China Town hvor peter skulle overnatte, fra det mondæne kvarter ved tårnene landede vi med fødderne direkte i en lille kinesisk by der ikke var så proper som det vi kom fra. Men det kan jeg jo bedre lide, så jeg var tilfreds med at gå rundt et par timer alene og kigge på alt det skrammel der bliver solgt som ægte varer til en tiendedel af prisen ((11((







Klokken gik utroligt langsomt og jeg havde svært ved at finde på noget fornuftigt at lave, så jeg tog metroen tilbage til stationen hvor jeg tillod mig den luksus at tage et bad mere, og gøre mig klar til turen til Hat Yai. Og fornuftigt nok tog jeg cowboybukser og langærmet bluse på til turen med mine erfaringer i baghovedet, som jeg senere skulle blive meget glad for!!

Og så gik de sidste timer der med at kigge på mennesker, og jeg fik øje på lommetyvene !!!

10 til 15 unge fyre med slaskede rygsække på ryggen gik rundt tre og tre og studerede al bagage meget nøje, og det var grunden til at jeg fik øje på dem, og kunne regne ud hvad det var for nogle fyre. Og to gange så jeg dem komme op på taxi holdepladsen hvor jeg sad, med bagage de havde neglet. Rovet blev åbnet, og byttet blev delt åbenlyst mellem dem inden den nu tomme bagage blev stillet ind mellem nogle stole. Så vær opmærksom på de her fyre der er alle vegne !!!

Og så kom den kedelige meddelelse over højtaleren selvfølgelig, at toget var forsinket 1 time. Lidt ærgeligt fordi jeg havde sat mig op til at sove så lang tid som muligt i mangel på søvn, så det var en lang time at vente. Og igen var toget i meget bedre stand end her i landet, så starten var god :TUP

Men det holdt kun indtil permafrosten sneg sig ind i knoglerne igen meget hurtigt, hold kaje her duede airconditionen. Samtlige i den vogn hvor jeg sad havde pakket sig ind og lignede sgu den afskyelige snemand XXXX Og jeg forstår det simpelthen ikke, hvorfor sænker man temperaturen så meget???

Så det blev den længste etape indtil nu, fordi jeg var nødt til at stille mig ud i mellemgangen hvor der var meget lidt plads på grund af andre med samme tanke som mig. Selv trækket fra skydedøren ind til kupeen fik folk til at ryste af kulde, og det var den værste togtur jeg nogensinde havde haft !!

Så ingen søvn overhovedet for mig og ingenting at lave udover at prøve at stå op og sove som mislykkedes totalt. Det bælgragende mørke udenfor fortalte ingen historier selv om jeg på et tidspunkt åbnede døren og nød nattens varme, andre fik samme lysende ide og åbnede den anden dør så vi stod i træk for at undgå kulden.

Men endelig begyndte det at lysne i horisonten så der var noget at kigge på, ikke den store oplevelse, men i det mindste kunne det fjerne noget af opmærksomheden fra trætheden som var stor og fik øjnene til igen at hænge i knæhøjde ((5))



Og endelig nåede vi frem til grænsen Padang Besar hvor vi alle skulle forlade toget og ordne vores visa. Jeg har nu til 20 Oktober inden jeg skal finde ud af hvad jeg så gør !!! Og her fik min amulet igen tingene til at foregå hurtigt så jeg slap for at pakke alt ud som flere andre blev udsat for, og det er jeg meget taknemmelig for ((6))

Men så ville skæbnen selvfølgelig at det lokomotiv der skulle komme fra Thailand og tage os til Hat Yai var forsinket i næsten 2 timer ((10((

Så jeg var glad for den lille 'restaurant' der ligger på 1 sal, noget kaffe og en Mama cup som var det eneste jeg turde spise blev sat til livs mens vi ventede i en uendelighed føltes det som. Jeg havde mødt en gut i Kuala Lumpur som jeg fik snakket en del med, Curtis som han kaldte sig for selv om han var Malaj og arbejdede i KL, var på vej til Nakon Si Thammarat for at besøge sin kone fortalte han mig.

Og som den mest naturlige ting i verden fortalte han at han havde 2 koner og børn med begge, hvoraf den ene så boede i Thailand og den anden i Kuala Lumpur. Det morede jeg mig over, og spurgte om de vidste det begge to ??

Her smilede han, og sagde at kone nummer 2 kendte til kone nummer 1, mens kone nummer 1 kendte ikke noget til kone nummer 2 og de børn han havde med hende. Så hver 3 måned tog han 3 dage til Hat Yai for at besøge familien der, så en spøjs oplevelse ((8((((7))

Og endelig kom toget og vi kunne fortsætte de 45 minutter til Hat yai, og selvfølgelig faldt jeg her i en dyb dyb søvn, og var herre irriteret da vi ankom. Noget af irritationen skyldets at jeg har taget turen fra Hat Yai mange gange før, og vidste at der ikke var så lang tid at løbe på, med hensyn til færgen til Samui, hvis man ville afsted klokken 13 hvor vi ankom

Men det lykkedes at finde en hærdet madamme, der påstod at der ikke ville blive nogle problemer hvis jeg købte billet til netop hendes minivan, der ville køre om 10 minutter og som virkelig holdt !!!! Så jeg betalte den horrible pris af 950 Bht som ville dække hele turen inklusive færgen til Koh Samui :TUP

Så lille mig blev klemt inde mellem 4 Pakistanere der godt kunne trænge til et bad !! Min sidemand som begyndte at snakke med mig, var en stor fyr og fyldte sædet rigtig godt ud og lidt til, svedte voldsomt og betød så ingen søvn på turen til Suratthani :(

Endelig efter at have krydset rundt i Suratthani for at sætte passagerer af, endte vi i området med tur arrangørerne, men kun for at få at vide at der desværre var så mange mennesker i dag, at jeg måtte vente til natfærgen :ARGH:ARGH:ARGH((1((

Nordkoreas trussel om atomkrig er intet i forhold til det jeg fik lukket ud her, jeg havde betalt for turen alt inklusive og var kold som jordbæris og gal som en tysker. Men det var hun desværre også samtidig med at hun nok vejede det dobbelte af mig, så da jeg på et tidspunkt skreg at nu kunne det fandme være nok med det svindel alle de her forbande turagenter lavede, og ville have mine penge tilbage, greb hun i lommen og gav pengene tilbage for turen til Samui fra Surat!!

Og så stod jeg der og stod, mens kølevandet til reaktor 1 var ved at løbe over, for klokken var 18 og der var stadig 69 kilometer til færgen. Så jeg tog en hurtig beslutning om at lide sultedøden på Koh Samui, og hyrede en taxi til 1000 Bht. Vanvittig overpris i forhold til normalen, men jeg var så træt så træt efter at have forladt Bali Torsdag morgen klokken 9, og havde sovet maksimum 4 timer siden da, og nu var det lørdag aften så tæt på min seng at jeg ar begyndt at se syner ((10((

Så det var en lykkelig gut der blev sat af ved færgen efter en lyntur fra Surat til Donsak i en Bmw 5.11 små 2 minuter inden færgen sejlede. Men jeg havde i min træthed IKKE set at det var færgen til Lipa Noi, og ikke Nathon jeg var havnet på. Så jeg var nødt til at overtale Da til at hente mig, for det var ærligt da jeg skrev at det var mine sidste penge. Og havde hun ikke hentet mig ved færgen da vi kom til Samui, var det blevet en meget lang gåtur hjem !!!

Stemningen var lidt trykket på turen hjem, fordi vi reelt ikke er sammen mere, så det var lidt underligt da vi kom hjem. Hun havde som jeg har fortalt gjort huset meget meget rent som jeg taknemmelig for, for jeg dur ikke til at kravle rundt på knæene og gøre rent nu stilladset laver knuder, så jeg måtte pligtskyldigt gå rundt med meget små kineserøjne og sige naj og næh til det rene hus.

Og sådan endte en meget lang lang tur uden søvn, med et dejligt varmt bad og sengen blev invaderet til desværre ikke mere end 6 timers søvn. Og desværre havde Da misforstået mit tiggeri om afhentning, og blev der og sov til næste morgen, hvor charmeoffensiven startede helt forfra igen !!!





Så nu er der krig på kniven mens jeg forsøger at være stærk i troen !!


Tak Buddha fordi jeg overlevede turen og kom helskindet hjem uden skrammer, undtagen små ridser på sjælen ((6))((6))