Bør man hjælpe fattige i Thailand?
Skrevet af ADM d. 03/12/2011 08:58:25
Udvidet nyhedstekst
Det er normalt, at man bor mange sammen i Thailand, og at man hjælper hinanden, så jeg tror, at det er de færreste, der er hjemløse eller sultne, skriver virksomhedskonsulent Robert Kronberg
Robert Kronberg | 2. december 2011
Jeg opfatter ikke Thailand som fattigt, og Thailand er heller ikke et u-land. For fattigdom handler mest om, at man ikke kan leve op til fællesskabets forventninger, skriver virksomhedskonsulent Robert Kronberg
Spørgsmål:
I sommers var jeg i Thailand. Der var rigtig mange fattige, men jeg undre rmig over hvorfor der er så mange fattige. Er det fordi der ikke er nok jobs eller hvad?
Hvordan står deres økonomi til? Det er vidst rigtig billigt at leve der, men er det også billigt for dem?
Tror du at der er noget, som vi kan gøre, for at de ikke blive mere fattige?
Tror du det er et problem, at der er så mange fattige?
Tak.
Hilsen Caroline
Svar:
Tak for dit spændende spørgsmål, men fattigdom er et relativt begreb, hvilket aktuelt ses i debatten omkring Özlem Cekics (SF) besøg hos en kvinde ved navn Carina, der i første omgang blev kaldt fattig.
Fattigdom i Danmark handler nemlig ikke om, at man ikke kan komme i skole, på hospitalet eller få mad, men handler mere om at leve op til fællesskabets forventninger. Man kan for eksempel ikke sende sine børn i skole i slidt tøj.
I Kina er antallet af fattige lige steget (tirsdag den 30. november 2011) fra 128 til 228 millioner, fordi Kina har hævet sin fattigdomsgrænse. Dog er den nye grænse stadig lavere end Verdensbankens beløb på 1,25 dollar pr dag for lande med meget lave indkomster, og nogle mener endda, at Kina skal hæve grænsen helt op til 2,15 dollar.
I 2001 var jeg en tur i Rumænien, hvor jeg kom op i bjergene, og der så jeg reel fattigdom. Der var tale om sigøjnere, der boede i et koldt område, men benyttede plastikposer som støvler og vinduer. Børnene havde sikkert aldrig fået vasket hår, men jeg tror nok, at de havde mad.
Hungersnød er nok den ultimative fattigdom, der især ses på det afrikanske kontinent.
Jeg opfatter derimod ikke Thailand som fattigt, og Thailand er heller ikke et u-land. Thaier kan for beskedne beløb komme på hospitalet, omend det er under andre forhold, end vi er vant til.
Desuden er der skolepligt, og det er gratis. Der er ikke problemer med modetøj i skolerne, da de skal bære en billig uniform, som dog ikke er gratis. Denne kan fattigere familier havde problemer med at få råd til. Frokosten er også gratis.
Nu ved jeg ikke, hvor du har været i Thailand, men jeg har været mange steder og har ikke set specielt mange fattige. Bemærk, at tiggerne på gaden ikke er fattige som sådan, men det er blot et job.
Jeg har været hjemme og besøge tiggere, og de boede i ganske fine huse. Hvis man bevæger sig rundt i slumkvartererne, så kan det i øvrigt forekomme, at der står meget store biler inde i blikskurene.
Mine egne svigerforældre, der bor i hovedstaden i nabolandet, Laos, boede indtil fornyeligt i et stort blikskur med adskillige rum, men på deres egen store grund. Men de har bil, satellit-tv, køleskabe og alt muligt andet. Nu er de dog blevet trætte af blikskuret og har bygget et rigtigt hus.
Thailand har også en mindsteløn, der er på ca. 6.500 baht om måneden i Bangkok, altså lidt under 1.200 kroner, og det er, hvad myndighederne mener, at en person minimum skal bruge for at leve.
Dog kan indtægterne falde helt ned til omkring 2.000 baht i de fattige landdistrikter, men dertil skal siges, at de til en vis grad kan leve af egen avl. 2.000 baht er dog identisk med Verdensbankens fattigdomsgrænse på 2,15 dollar for lande med middelindkomst, så teknisk set er de ikke fattige.
Det er normalt, at man bor mange sammen i Thailand, og at man hjælper hinanden, så jeg tror, at det er de færreste, der er hjemløse eller sultne.
Thailand er dog på vej ind i en ny fase på grund af udbredelsen af mobiltelefoner, Internet og naturligvis TV. De fleste thaier har både mobiltelefon og TV, og de, der ikke har internet, men ønsker at benytte det, går på en internetcafe. De findes overalt og allevegne. Den store og stadig voksende landbefolkning er derfor blevet mere oplyst og vil nu have en bid af kagen, hvilket gav udtryk i nogle voldsomme demonstrationer i Bangkok i 2010.
Det ironiske er dog, at demonstrationerne var finansieret af en af Thailands rigeste familier. Mange demonstranter fik faktisk løn for at demonstrere.
Når alt dette er sagt, så er der stadig mange thaier, der har ganske vanskeligt ved at få tingene til at hænge sammen. Dog er Thailand fortsat i udvikling, og fornyeligt har landet ændret skolegangen fra seks til ni år, ligesom den gratis læge- og hospitalsbehandling er blevet genindført. Myndighederne gør også en del for at hjælpe, når der opstår katastrofer, som for eksempel gratis tæpper til de fattige i bjergene, hvis der bliver rigtigt koldt.
Såfremt man ønsker at hjælpe de dårligt stillede, så kan man for eksempel donere penge til skoler, der hjælper børn fra fattige familier. Der findes også børnehjem med enten raske børn eller børn i med HIV/AIDS. Eller man kan donere til Thai Røde Kors.
Med venlig hilsen,
Robert Kronberg
Virksomhedskonsulent
Bangkok
