Antal indlæg: 3350 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
Den 49-årige thaikvinde Nutwalai Phupongta gik fra den ene dag til den anden fra at være stuepige til at være mangemillionær. Foto: TV screenshot
I 17 år arbejdede den thailandske kvinde trofast for en rig, fransk kvinde på den populære ferieø Koh Samui.
Men Nutwalai Phupongta havde ikke i sin vildeste fantasi forstillet sig, at det pludselig ville gøre hende til mangemillionær.
Det forklarede den 49-årige thai-kvinde på thailandsk tv, efter det forleden stod klart, at hendes stenrige arbejdsgiver havde testamenteret hele sin formue til husholdersken.
Catherine Delacot var meget velhavende og ejede to ejendomme med flere huse.
Hendes husholderske boede ikke på ejendommen, men kom forbi hver dag for at klare praktiske opgaver.
I mandags blev den franske kvinde dog fundet død på terrassen i sin villa af pooldrengen. Hendes lig lå i en liggestol med et skudsår i venstre tinding og krudtslam på venstre hånd.
Ved siden af fandt tilkaldte politifolk en pistol (kaliber .45), et glas vodka, cigaretter og et projektil.
Pistolen havde den velhavende, franske kvinde købt efter et indbrud, og efterforskerne mener, at hendes død var et selvmord.
Arven omfatter ejendommen med feriehusene, en anden ejendom i nærheden, en bil og kontanter til en samlet værdi af 100 millioner baht (knap 19 millioner kroner).