Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Sjælden tigerfamilie fanget på video
bz
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 18-03-2023 10:01
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 244
Tilmeldt: 04.08.09
 Status: Offline

Sjælden tigerfamilie fanget på video

I december 2022 fangede WWF Verdensnaturfondens kamera noget helt særligt i Thailands tætte regnskov: en vild tigerfamilie bestående af en mor med sine tre store unger. Et glædeligt resultat af en målrettet indsats for at bevare de vilde tigre, som Danmark aktivt har støttet, mener WWF Verdensnaturfonden.

Der er kun omkring 170 tigere tilbage i hele Thailand. Derfor giver en ny video håb om, at bevaringsarbejdet virker.

På videoen ses fire vilde tigere – en mor med sine tre unger.



”Optagelser som disse er ekstremt sjældne. Faktisk kan jeg ikke mindes, at jeg har set noget lignende, fordi der er så få tigere tilbage i Thailand – og endnu færre ude i den vilde natur. Derfor er det en glædelig nyhed, der vidner om, at arbejdet med at bevare tigeren i Thailand bærer frugt – takket være en koordineret indsats fra flere forskellige lande, heriblandt Danmark,” siger Mette Boye, miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden.

Truet af krybskytteri og mangel på føde

WWF betragter tigerbestanden i Thailand som ”lav” men ”stabil”, hvilket gør dem sårbare over for krybskytteri og mangel på byttedyr.

Landets tigere yngler kun to steder – i naturområdet Western Forest Complex i den vestlige del af landet nær grænsen til Myanmar og i Dong Phayayen-Khao Yai Forest Complex i den østlige del af landet tæt ved grænsen til Cambodia.

WWF-Thailand samarbejder med Department of National Parks (DNP) om at beskytte landets tigere med fokus på overvågning, patruljering, uddannelse, bedre levesteder og flere byttedyr.

Netop byttedyr er i fokus for at hjælpe tigerbestanden. Derfor udsatte WWF-Thailand i 2022 over 40 sambarhjorte i nationalparken Mae Wong. Sambarhjorte, der minder om vores hjemlige kronhjorte, er ideelle byttedyr for tigere i Thailand, men mange steder er hjortebestandene ikke store nok.

»Kilde: WWF
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Khaosan Road 360 Video Central Thailand 1 27-06-2024 13:01
Sjælden hval filmet i Thailand Foto/videoer: Fra Phuket 1 16-01-2024 06:28
Dagens Jule Video Alt mellem himmel og jord 143 25-12-2023 09:44
Se verden fra toppen af en 85 meter høj havmølle i denne 360-graders video Udenfor Thailand 3 07-11-2023 17:21
Crazy Thai drivers FAIL at stopping for red lights. Insane video!!! videoer Fra Pattaya 1 06-11-2023 17:26

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.17 sekunder | 116,310,872 Unikke besøg | jQ Blog