Antal indlæg: 3354 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
Thai Airways har fundet en alternativ indtægtskilde under coronakrisen og inviterer private indenfor til en dag som kabineansat eller en tur i flysimulatoren.
Thai Airways har i årevis været i en svær økonomisk situation og corona-krisen har absolut ikke hjulpet på økonomien.
Thai Airways er dog ikke helt handlingslammet under krisen. Flyselskabets seneste tiltag med at finde alternative indtægtskilder er ganske friskt. Thai Airways er nemlig begyndt at sælge oplevelser til helt almindelige borgere, der vil kunne prøver kræfter med at arbejde som kabineansat eller få en tur i en ægte flysimulator. Tiltaget bærer navnet “Be Our Guest, Be Our Crew”.
Kabinemedarbejder
For 2.800 baht er det muligt at opleve en dag på flyselskabets skole for kabinemedarbejdere i Bangkok. Oplevelsen varer fire timer, og gæsterne kan iføre sig en rigtig stewardesse-uniform og få håret sat som de rigtige Thai Airways-ansatte.
Træningen foregår i en fuldskalamodel af Airbus A380 og indebærer at hilse på passagerer, udføre sikkerhedsdemonstrationer og servere god mad på Business Class. Deltageren vil have mulighed for på Thai Airways’ regning at servere mad og snacks for en ven eller et familiemedlem i kabinen.
Pilot
Hvis interessen for piloter og cockpits er større, sælger Thai Airways også oplevelser i en flysimulator. For 19.900 baht kan man få en firedages oplevelse i en rigtig simulator under opsyn af en pilot fra flyselskabet. Der er mulighed for at prøve kræfter med simulatorer af typerne Airbus A380, Boeing 747-400 og Airbus A340-600.
Stewardesse
For 5.500 baht et det muligt at købes sig til halvanden dags stewardesse-kursus i sikkerheds- og nødprocedurer – herunder evakueringsteknikker og brandbekæmpelse. For samme beløb tilbyder Thai Airways desuden et heldagskursus i thailandsk madlavning.