Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Flybilletter: Tjek dette, inden du køber dem
Je suis Charlie
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 12-06-2020 14:14
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 898
Tilmeldt: 14.01.15
 Status: Offline

Flybilletter kan du sjældent ændre eller annullere, når du først har købt dem. Derfor skal du huske at tjekke disse ting, inden du trykker køb.

Vær opmærksom, når du bestiller flybilletter
Flybilletter kan ofte være besværlige og tidskrævende at bestille, fordi mange flyselskaber og bookingportaler frister med alverdens tilkøb og ekstra services under købet.

Bestiller du flybilletter online? Så husk at se dig grundigt for under bestillingen. Ellers risikerer du at betale mere for flybilletterne, end hvad de oprindeligt kostede.

Få hjælp til at købe dine flybilletter.

Sådan finder du de billigste flybilletter


Køb flybilletter hos flyselskaber
Køber du flybilletter direkte hos et flyselskab eller hos en bookingportal? Det er ikke helt uden betydning.

Bookingportaler fungerer som et ekstra led mellem dig og flyselskaberne. Det ekstra led kan betyde, at du får svært ved at gøre krav på dine rettigheder, hvis der opstår problemer under din rejse.

Aflysninger, forsinkelser eller særlige ønsker på din flyrute kan du risikere aldrig når frem til dig.

Køb derfor dine flybilletter direkte af flyselskaberne. Så ved du altid, hvem du skal kontakte, hvis der opstår problemer med din rejse.



Ekstra forsikringer er ofte overflødige
Flyselskaber og bookingportaler tilbyder ofte mange forskellige forsikringer undervejs i købet af flybilletter. Det kan for eksempel være rejse-, afbestillings- og bagageforsikring.

Tjek, om du allerede er dækket gennem din årsrejseforsikring eller dit internationale kreditkort som Mastercard Gold og Visa. Ellers risikerer du at betale flere hundrede kroner for noget, som du allerede er forsikret mod.


Tjek rejseforsikringen: Er du dobbeltdækket?

Konkurssikring er ofte unødvendig
Konkurssikring er ofte overflødig, hvis du køber flybilletter med udrejse fra en dansk lufthavn og hjemrejse til en dansk lufthavn.

Rejsegarantifonden dækker som udgangspunkt flyrejser med afrejse til eller fra Danmark, hvis flyselskabet går konkurs.

Rejsegarantifonden skal se dine flybilletter som dokumentation, før fonden dækker ved en konkurs. Du skal betale en selvrisiko på 1.000 kroner per person.

Sådan er du dækket, hvis flyselskabet går konkurs


Bestil bagage hjemmefra og spar penge
Hvor mange kufferter og tasker har du og familien brug for til rejsen? Det kan være svært at vide lang tid i forvejen. Men der er penge at spare, hvis du beslutter dig for det, inden du ankommer til lufthavnen.

Bagage er billigst at bestille hjemmefra. Venter du med at købe bagage i lufthavnen, er prisen noget højere.

Mange flyselskaber giver dig mulighed for at bestille bagage online indtil 24 timer før afgang. I nogle tilfælde kan du bestille indtil cirka 6 timer før afgang, uden det koster ekstra.

Få skrevet særlige ønsker ned på bestillingen
Særlige ønsker som ekstra benplads, vegansk mad og pladsreservation skal du huske at bestille under købet.

Oplyser du først om dine særlige ønsker, efter du har booket flybilletterne, skal du muligvis betale et gebyr, eller også er det slet ikke muligt at opfylde dine ønsker.

Tjek altid bookingbekræftelsen og flybilletten for at sikre, at du også får det, du er blevet stillet i udsigt.

Betal med Visa eller Mastercard, hvis det er muligt
Betaler du flybilletten med internationale betalingskort som Visa-delen i Visa/Dankort, Visa, Mastercard og American Express? Så er du bedre stillet, end hvis du betaler for flybilletterne med det rene Dankort.

Banken kan ofte trække pengene tilbage til internationale kort, hvis flyselskabet går konkurs. Betal derfor med internationale kort som Visa og Mastercard, når det er muligt. Kontakt din bank for at gøre en indsigelse.

Udenlandske flyselskaber og bookingportaler accepterer som udgangspunkt kun internationale kort og bruger derfor Visa-delen i Visa/Dankort.

Flere danske flyselskaber og bookingportaler lader dig betale med Dankort-delen i Visa/Dankort. Brug alligevel Visa-delen i Visa/Dankort, hvis du har mulighed for at vælge det.

Dankortet er sidestillet med kontanter, så din bank kan ikke give dig pengene tilbage ved konkurser.


Visa/Dankort: Hvilken del af kortet vil du betale med?

Tjek flybilletten grundigt, før du betaler
Flybilletter kan du som udgangspunkt ikke fortryde eller ombooke, når du først har købt dem. Det kan derfor være dyrt og svært eller ligefrem umuligt at ændre flybilletten, hvis du har valgt forkerte datoer eller skrevet et navn forkert.

Nogle flyselskaber tilbyder dog, at du kan fortryde dine flybilletter op til 24 timer efter, du har købt dem.

Tjek altid, før du godkender købet, at:

destinationen er rigtig
navne er stavet rigtigt
pasnumre er korrekte
datoerne er dem, du ønsker
eventuelle særlige ønsker er skrevet ned
slutprisen passer med det, du er blevet lovet
Er der en fejl på din flybillet? Så skal du hurtigst muligt kontakte forhandleren, som kan være et flyselskab eller en bookingportal. Når købet først er gået igennem, har du accepteret det, der står på flybilletten.

Forsinket eller aflyst fly? Her er dine rettigheder

kilde: https://taenk.dk/...-du-koeber
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
up2you
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 18-06-2020 06:35
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 143
Tilmeldt: 19.01.16
 Status: Offline

Det er ikke alle som er vilde med Thai' Airways. Bare vent til det begynder at gå op for folk som ikke kan få deres penge retur for Thai' aflysningerne, at de måske aldrig får deres penge. Så bliver der travlt på TrustPilot.

https://dk.trustp...oyMi4wMDBa
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
pirat
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 18-06-2020 08:42
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 717
Tilmeldt: 13.01.10
 Status: Offline

THAI restructuring will not be easy
https://www.bangk...i2XLvI9zt8


Naar man læser denne artikel kan man sætte stort spørgsmål,s tegn ved om THAI kommer i luften til august.

Hvordan kan en virksomhed starte en omstrukturerings proces med næsten 80 milliarder baht i underskud?

Hvem skal finansiere det underskud? Uden kontanter til driftskapital kan intet flyselskab genstarte, da der ikke er penge til at betale løn, brændstofomkostninger, landings gebyrer, vedligeholdelses gebyrer osv."
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
J_P
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 18-06-2020 19:46
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 36
Tilmeldt: 16.02.18
 Status: Offline

pirat skrev:
THAI restructuring will not be easy
https://www.bangk...i2XLvI9zt8


Naar man læser denne artikel kan man sætte stort spørgsmål,s tegn ved om THAI kommer i luften til august.

Hvordan kan en virksomhed starte en omstrukturerings proces med næsten 80 milliarder baht i underskud?

Hvem skal finansiere det underskud? Uden kontanter til driftskapital kan intet flyselskab genstarte, da der ikke er penge til at betale løn, brændstofomkostninger, landings gebyrer, vedligeholdelses gebyrer osv."


Jeg tvivler også på, at Thai Airways kommer i luften til August, ja, jeg tænker, at det er tvivlsomt, at de overhovedet kommer til at flyve igen !

Jeg har fået flere mails fra Thai Airways på det seneste og en mail fra Central Bankruptcy Court, men jeg tror mere på denne økonom end på dem.

Det er trist, at THAI er kommet så langt ud, men ikke rigtigt overraskende.

Der har været for mange "fine folk" gennem årene, som har haft snabelen nede i pengekassen !
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Sidste skud på stammen inden for 7 eleven kæden Billeder fra Thailand 2 18-05-2024 11:31
Dette er historien om en ung sygeplejerske ved navn Sineenath. Den Royale blog 1 24-01-2024 12:47
Fik du set Bubber køber sex i Thailand Central Thailand 17 04-12-2023 11:50
ADVARSEL – DETTE KAN GIVE LATTERKRAMPER – LÆSES PÅ EGET ANSVAR: Alt det andet 1 18-07-2022 08:26
Advarsel – dette kan give latterkramper – læses på eget ansvar Det sjove. 1 25-08-2020 07:43

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.19 sekunder | 116,310,329 Unikke besøg | jQ Blog