Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Familie afvist fra businessclass: I er for tykke!
thai
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 01-02-2020 20:20
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3352
Tilmeldt: 03.07.09
 Status: Offline

Sikkerhedsbælterne på businessclass kunne ikke nå rundt om livet på kvinderne, der var på vej hjem fra en fedmeoperation i Thailand. Derfor blev de nedgraderet til økonomiklassen

www.thai-dk.dk/uploads/tyk00127132700.jpg
Familien i Bangkok Lufthavn. Fra venstre Renell Iripa, Tere Iripa og Huhana Iripa. Privatfoto



En kvinde fra New Zealand og hendes to døtre følte sig diskrimineret, da de blev stemplet som 'for store' til at sidde på businessclass.

Huhana Iripa på 59, og hendes to døtre, Renell og Tere, skulle angiveligt måles rundt om livet, før de kunne flyve hjem fra Bangkok med Thai Airways. Dette skyldes, at flypersonalet ikke mente, at sikkerhedsselerne ville passe rundt om livet på de tre kvinder.

De to døtre havde været i Thailand for at få udført en fedmeoperation og havde hver betalt 11.498 kroner for flybilletter, som inkluderede pladserne på businessclass på hjemturen, da de ville være sikre på at sidde komfortabelt efter operationerne.

Huhana Iripa fortæller til New Zealand Herald, at oplevelsen var 'forfærdelig', og hun føler, at familien er blevet diskrimineret på grund af deres størrelser.

- Vi blev ydmyget foran alle de andre passagerer. Vi gik op til business class check-in, og en af de ansatte ved disken kiggede på os og sagde: 'Undskyld, I kan ikke komme med businessclass', siger Huhana Iripa.

Herefter trak en af de ansatte et målebånd frem og begyndte at måle datteren Renell.

- På det her tidspunkt begyndte jeg at græde. Alle gloede på os. Hele situationen var usmagelig, siger Huhana Iripa til New Zealand Herald.

Familien accepterede til sidst at blive flyttet til økonomisæderne og klagede så, da de kom hjem.


Fik ikke fuld kompensation
Familien ville have fuld refundering for deres businessclass-sæder, men fik kun tilbudt differencen på prisen mellem business og økonomi, som lød på 5423 kroner pr. billet.

Flyselskabet undskyldte samtidig og tilbød en kompensation på 1952 kroner, men familien ønskede at få en fuld kompensation.

- For deres uhøflighed, deres respektløshed og det traume, som de har udsat os for, hvordan kan de så tilbyde den pris som kompensation, siger Huhana Iripa.

Efter at selskabet Flight Centre, det bookingbureau, som familien købte flybilletterne igennem, blev kontaktet af New Zealand Herald, har familien fået alle pengene tilbage for deres billetter.

Kan ikke gå på kompromis med sikkerheden
Talsmanden for Thai Airways International, Wayne Cochrane, siger, at afvisningen skyldes sikkerhedsselen i businessclass, der har en indbygget airbag, som gør, at en sikkerhedsbælteforlænger ikke kan passe.

- Da dette problem involverer sikkerheden for passagerer, er jeg sikker på, at I forstår, at vi ikke kan gå på kompromis med dette, siger Wayne Cochrane til New Zealand Herald.

kilde: https://ekstrabla...ke/7976518
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
skipper
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 02-02-2020 15:16
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3857
Tilmeldt: 08.05.09
 Status: Offline

Her må jeg holde med flyselskabet.

Jeg har altid undret mig over hvordan de tyksakke holdt sig selv rene.
Jeg mener hvor lange arme skal der til for at vaske sig bagi når man vejer over 200 Kg, eller mereShock

Og hvordan får de sko på når de ikke engang kan se deres egne fødder.

Eller hvad med mændene der ikke har set deres tissetrold i årevis og må bruge et håndspejl når de vil se deres bedste venved ikke
Anarki eller Kaos.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dansk familie på hospitalet efter frontalkollision Nyheder fra Phuket 2 11-12-2023 16:26
Det er den mest utrolige og anderledes familie, vi nogen sinde har mødt. Film, bøger etc 5 30-05-2023 11:53
Denne tallerken skal få tykke thailændere til at tabe sig Thaimad 7 22-05-2022 13:25
Dansk familie indlagt med coronavirus i Thailand Nyheder fra Phuket 1 20-03-2020 08:59
Her vender slave hjem til familie efter 22 år Nyheder på dansk 2 06-07-2019 08:47

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.16 sekunder | 116,370,859 Unikke besøg | jQ Blog