Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Thaimad
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Thailandsk madmor i Arkaden:
Thaihans
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 19-05-2019 08:28
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 515
Tilmeldt: 11.09.09
 Status: Offline

Smilet er en del af opskriften

www.thai-dk.dk/uploads/thaimad3616_2.jpg


Patcharee Khunphetwon Hansen er bedre kendt som Noo. Hun står bag den thailandske bod i Arkaden Food Market, hvor man boltre sig i kokossuppe, karrysauce og thailandske frikadeller.

46-årige Patcharee Khunphetwon Hansen præsenterer sig som Noo, hvilket må siges at være billigt sluppet, da hendes thailandske navn kan volde problemer at udtale. Derfor giver det også god mening, at hendes madbod hedder Thai Street Food by Noo og ikke Thai Street Food by Patcharee Khunphetwon.

Det lå ikke umiddelbart i kortene for Noo, at hun skulle stå midt i Odense og lave Phad Ka Paw Kai Dao eller Kiew Mhoo Thod. Det var i hvert fald ikke planen, da hun for flere end 20 år siden begyndte på universitet i Bangkok, hvor hun studerede administration.

- Det var slet ikke meningen, at jeg skulle ende i Danmark. Men da jeg var 26 år, fik jeg en gave af min mor, der boede i Danmark med sin danske mand, som er død nu. Hun havde købt en flybillet til mig til Danmark for at fejre, at jeg var færdig med min bachelor, siger Noo.

Det var ikke lige Danmark, hun havde drømt om at rejse til, men hun ville gerne se sin mor, så sådan blev det. Det gik hverken værre eller bedre, end at Noo mødte en dansk mand, hun forelskede sig i.

- Vi boede syv år i København, hvor jeg blandt andet arbejdede som au pair hos en dansk familie. Efter nogle år flyttede vi til Faaborg, hvor min mand kommer fra. Jeg elsker virkelig Faaborg og betragter det som min anden hjemby, siger Noo.

Hendes rigtige hjemby er fødebyen Korat i det centrale Thailand. Den hedder egentlig Nakhon Ratchasima, men præcis som med hendes navn er der fundet et prisværdigt kompromis.

Hun elsker at snakke med gæsterne og de andre bodejere i Arkaden Food Market, og der er ingen tvivl om, at den thailandske gæstfrihed og imødekommenhed er en del af hendes opskrift.

- At komme i min bod skal føles som at købe street food i Thailand. Man skal mødes med et smil, råvarerne skal være helt friske, maden skal serveres hurtigt og til en overkommelig pris, siger Noo.

Råvarerne er altafgørende

Hun bruger lang tid på at finde de rigtige råvarer og urter. For koriander er ikke bare koriander. Og basilikum er ikke bare basilikum.

- Jeg går ekstremt meget op i at finde de bedste råvarer. Nogle gange kan det være svært at finde urter og krydderier, som har den smag, jeg søger.

Det glæder hende derfor, når hendes kunder roser hende og siger, at de nærmest ikke har smagt bedre thai-mad i Thailand.

læs mere her: https://www.fyens...el/3341936

ARKADEN FOOD MARKET
Odenses tidligere festcentrum, Arkaden, har fået nyt liv under navnet Arkaden Food Market.Stedet åbnet 1. oktober 2017 og har i dag 16 madboder og tre barer.
Man kan nyde streetfood-inspireret mad fra alle verdenshjørner, og avisen har derfor snakket med en række bodejere, som fortæller om deres mad, og hvordan de er havnet i Danmark.


Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Mand sagsøger thailandsk kvinde efter dansk affære Nyheder på dansk 2 09-06-2024 09:56
Dræbt thailandsk kvinde lukkede 26-årig ind Nyheder på dansk 2 08-02-2024 15:41
Domstol frikender thailandsk oppositionsleder Nyheder på dansk 2 25-01-2024 12:15
Thailandsk kvinde anholdt Nyheder på dansk 1 03-11-2023 17:24
Dansk-thailandsk skuespiller vinder sag Nyheder på dansk 1 26-10-2023 03:13

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.34 sekunder | 116,333,843 Unikke besøg | jQ Blog