Antal indlæg: 97 Tilmeldt: 28.08.16 Status: Offline
De danske myndigheder sender den 13-årige Atcharapan »Mint« Yaungyai til en uvis skæbne i Bangkok
Det står klart efter at Mints familie i Køge tirsdag modtog Udlændingenævnets stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afgørelse i sagen om den mulige udvisning af skolepigen fra Køge.
Men der er ingen til at modtage den 13-årige pige i Thailand, forklarer Mints fortvivlede stedfader, Frank Thøgersen.
- Det er helt umenneskeligt. En læge har givet erklæring på, at Mints far er skizofren. Han slår hende, og min kones søster har skrevet til os, at hun ikke kan overskue at tage sig af Mint. »Det er ikke min opgave,« skriver hun til os - og det er det jo heller ikke, siger Frank Thøgersen til DAGBLADET.
Han har dog ikke givet op og forsøger gennem kontakter at få integrationsminister Inger Støjberg (V) til at gå ind i sagen. https://sn.dk/Koe...kel/778834
Jacob Mark bringer Mints udvisningssag op for Støjberg
SF's gruppeformand på Christiansborg, Jacob Mark, har onsdag taget sagen om 13-årige Mint fra Køges udvisning op for udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), skriver DAGBLADET.
Jacob Mark, der selv er fra Køge, spørger nu Inger Støjberg, om ministeren vil redegøre for beslutningen om at udvise 13-årige Atcharapan Yaungyai til Thailand, og om ministeren vil forklare helt generelt, hvordan det at gå i dansk skole, have danske venner, kunne det danske sprog og bo hos en fuldtidsarbejdende familie, der også taler dansk, kan give ministeriet anledning til at konkludere at et barn »ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for vellykket integration her i landet?«
Videre i SF'erens henvendelse lyder det:
- I forlængelse af spørgsmål 2 bedes ministeren redegøre for, hvad der kræves udover deltagelse i dansk undervisning, danske venner, at tale dansk, og bo hos en fuldtidsarbejdende familie, der også taler dansk, for at der kan siges at være grundlag for vellykket integration? Mener ministeren, at loven fungerer efter hensigten når integrationspotentialet for en ung, flittig studerende i en arbejdende kernefamilie ikke kan siges at have et tilstrækkeligt grundlag for vellykket integration i Danmark?
Antal indlæg: 97 Tilmeldt: 28.08.16 Status: Offline
Klokken 14.25 mandag eftermiddag vil Atcharapan 'Mint' Yaungyai sidde i et fly på vej til Bangkok i Thailand.
Udefra set kan det se ud, som om Mint, som så mange andre børn, er på vej på en dejlig efterårsferie med sine forældre, men det er ikke tilfældet for denne skolepige. Tværtimod. Atcharapan Yaungyai, der bliver kaldt Mint, fik nemlig sidste mandag besked om, at hun skal forlade Danmark inden for otte dage, eftersom hun har fået afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse.
Antal indlæg: 330 Tilmeldt: 09.11.11 Status: Offline
her et eksempel på at der ikke er plads er danskener i danmark
Mine rettigheder er fjernet, fordi min hustru er fra Thailand – det er uværdigt og tragisk hvad der sker i DK lige nu
Publiceret 07/10/2018 i Debat & Klummer/Liv & Mennesker af Michael Rastrup Smith
KOMMENTAR – For fire år siden flyttede udenrigsjournalist Michael Rastrup Smith hjem til Danmark med sin hustru, Pattama. Fordi hun er fra Thailand, kom de ind under Udlændingestyrelsens opsyn. Det skal man ikke ønske sig. Ægteparret flytter nu til Tyskland for at ‘hvidvaske’ deres forhold som EU-borgere. Efter seks måneder kan de flytte tilbage til Bornholm igen. Andre er i langt værre situationer og bliver nødt til enten at flytte eller sende børn ud af landet. Det er tragisk, hvad et bredt politisk flertal lader foregå i Danmark i disse år, skriver han.
Jeg har egentlig ikke tid til at skrive det her, for vi har solgt vores hus i Svaneke og lejet en lejlighed i Flensborg og er midt i at pakke huset i Svaneke sammen. Men der er så mange misforståelser om, hvad det er, Pattama og jeg har gang i, så jeg vil gerne rede trådene ud:
Vi flyttede til Danmark for fire år siden.
Fordi Pattama ikke er fra et EU land kom vi under Udlændingestyrelsens ”vinger”.
Pattama fik i 2015 og efter fire måneders ventetid en opholdstilladelse i Danmark.
Den udløb sidste år, og efter syv måneders ventetid, hvor hun ikke måtte forlade Danmark uden særlig tilladelse fik hun en ny opholdstilladelse der gælder til 2022.
Under den lange sagsbehandling måtte vi søge politiet i Rønne om tilladelse til at tage til Køge for at fejre jul.
Et forhindringsløb i bogstavelig forstand Med den nye opholdstilladelse kan Pattama søge om permanent opholdstilladelse i 2022 – men for at søge om den, skal hun gennem et forhindringsløb, som hun ikke kan gennemføre her på Bornholm.
Der kræves at:
1. Pattama består den højeste danskprøve ”3” – Det har hun gjort.
2. Pattama skal være medlem af en forening på bestyrelses niveau – Det kan måske godtages, at hun arbejder i tre frivillige organisationer på Bornholm, men det er ikke på bestyrelsesniveau, så vi ved ikke om det godtages.
3. Pattama skal have fuldt arbejde uden pauser i mindst tre og et halvt år. Og hun skal bibeholde dette arbejde under sagsbehandlingen der kan tage et år. Altså fire og et halvt års arbejde uden ophold, til den tid er vi fremme ved 2027, hvor jeg skal være heldig for at leve (har bemærket, at den jævnaldrende Kim Larsen lige døde.)
Politikerne er så besat om at behandle alle i Danmark ens, at mine rettigheder bliver taget fra mig, for at legitimere overfor de nytilkomne, at det er sådan vi gør det i Danmark
Hvis jeg ikke lever til Pattama får permanent opholdstilladelse, kan Udlændingestyrelsen ikke love, at Pattama ikke bliver udvist.
Pattama har fået tilbudt et lønnet sæson og ønskejob, men der kommer et break i hver lavsæson, og så kan hun ikke kvalificere sig til permanent opholdstilladelse.
Håber I kan forstå, at Pattamas fremtidsudsigt er, at blive sendt tilbage til Thailand når jeg dør.
Sådan vil jeg ikke forlade min bedste ven.
Så derfor har vi solgt hus, møbler og bil og har lejet en lejlighed i Flensborg.
Her bliver vi modtaget som EU borgere, fordi vi begge flytter fra et EU land til et andet EU land.
Vi melder nu fra i Folkeregisteret på Bornholm og melder til i Flensborg, og søger et tysk opholdskort til Pattama. Det tager vanligt mellem tre uger og to måneder for tyskerne at udstede det, og med det får Pattama automatisk 5 års opholdstilladelse i Tyskland.
Det vi benytter os af er EU’s direktiv om fri bevægelighed i EU, og takket være det kan vi vælge at leve i Tyskland, eller tage tilbage til Bornholm efter seks måneder.
Gør vi det, så er vi fri af Udlændingestyrelsen og nu under Borgerservice.
Som dansk statsborger er jeg fortørnet over, at jeg skal ”hvidvaske” mit forhold til Pattama på denne måde .. Jeg føler naturligvis, at jeg som dansk igennem mange generationer har en medfødt førsteret til at gifte mig med den jeg vil og slå mig ned i mit fødeland med hende
Fordi vi kommer fra EU landet Tyskland skal de danske myndigheder give Pattama fem års opholdstilladelse i Danmark efterfulgt af en permanent opholdstilladelse efter 5 år, fordi vi er under EU reglerne er der ingen betingelser knyttet til Pattamas opholdstilladelser.
Mine rettigheder er taget fra mig
Vi skal nok løse det, men I kan nok forstå, at som dansk statsborger er jeg fortørnet over, at jeg skal ”hvidvaske” mit forhold til Pattama på denne måde.
Danmark er bange for, at nydanske skal starte en ”masseimport” af koner fra Somalia, Palæstina, Eritrea m.m. ligesom de danske pakistanere tidligere gjorde det,
Derfor har man vedtaget de love, der gør det meget vanskeligt at bringe en hustru fra et ikke-EU-land til Danmark.
Jeg føler naturligvis, at jeg som dansk igennem mange generationer har en medfødt førsteret til at gifte mig med den jeg vil og slå mig ned i mit fødeland med hende.
Politikerne er så besat af at behandle alle i Danmark ens, at mine rettigheder bliver taget fra mig, for at legitimere overfor de nytilkomne, at det er sådan vi gør det i Danmark.
Forleden skrev den radikale MF Andreas Steenberg dette til mig, og jeg synes det rammer hovedet på sømmet:
“Kære Michael, jeg er fuldstændig enig. Der bør være forskel på danske statsborgere og alle andre. Det er der så også, men det er alle andre, der har bedre rettigheder, fordi EU og FN beskytter dem. Det er absurd.”
Mine venner skriver tit, at det kan jeg takke DF for. Men så enkelt er det jo naturligvis ikke. Det er et bredt flertal i Folketinget, der gør disse indgreb i min personlige frihed mulige. Og så skal man ikke glemme at nidkære embedsmænd også gør deres til for at gøre livet surt for sådan nogle som os.
Kvitteringschikane fra embedsmænd
Lad mig tage et eksempel:
Vi skal bo i et andet EU land i et halvt år for at kunne vende tilbage som EU-borgere i Danmark. At vi har boet i et andet EU land kan vi dokumentere, fordi vi har solgt vores hus og bil i Danmark og meldt os til i Folkeregisteret i Tyskland.
Vi skal købe alt på kreditkort, og derefter gemme kreditkort-kvitteringen, fordi vi jo kunne snyde og få andre til at give os deres brugte kvitteringer fra supermarkedet … det er ikke noget politikerne har krævet, så detaljeret går de ikke til værks. Det her er ren chikane fra embedsmænd, der behages ved at lægge lidt til andres trængsler og ydmygelser
Men nej! Det er ikke nok, vi skal for at tilfredsstille de nidkære danske embedsmænd stille med kvitteringer på alle de indkøb af fødevarer ,vi gør i det næste halve år.
Og ikke nok med det. Vi skal købe alt på kreditkort, og derefter gemme kreditkort-kvitteringen, fordi vi jo kunne snyde og få andre til at give os deres brugte kvitteringer fra supermarkedet.
Det her kvitteringsvanvid er ikke noget politikerne har krævet, så detaljeret går de ikke til værks. Det her er ren chikane fra embedsmænd, der behages ved at lægge lidt til andres trængsler og ydmygelser.
Efter jeg skrev ovenstående indlæg, har jeg fået mange henvendelser fra mennesker i langt værre situationer. Som kan læses her: https://pov.inter...e-danmark/
Antal indlæg: 256 Tilmeldt: 24.05.10 Status: Offline
15-årige Tra Viet Nguyen fra Vietnam er blevet udvist af Danmark. Onsdag aften vinker hun derfor farvel til sin ni-årige lillebror og papfar og sætter sig sammen med sin mor på et fly til Hanoi.
»Vi kan ikke bare sende hende alene derud, så min kone er taget med hende, og så må vi jo finde en løsning på det, mens de er derude,« siger papfar Jørgen Bonefeld.
Kun to dage efter, at 13-årige Mint satte sig på et fly til Bangkok sammen med sin mor, er der altså en ny familie, som bliver splittet op mellem to kontinenter.
Jørgen Bonefeld og familien er på vej i bilen fra Aabenraa til Hamborg Lufthavn, da B.T. fanger ham.
»Vi er selvfølgelig kede af at skulle splittes op på den måde. Der er jo noget galt med lovgivningen, når vi ikke kan få lov at være sammen som familie,« siger han.
Om knap fire timer afgår flyet mod Hanoi, og så er familien delt i to. Men det bliver ikke løsningen på den lange bane.
»Vi vil i hvert fald være sammen som en familie. Så vi er lige nu ved at undersøge vores muligheder sammen med en advokat,« siger han.
Lige nu har de været nødt til at reagere hurtigt og få Tra ud af landet, da hun ifølge deres advokat ellers risikerer indrejseforbud i alle Schengen-lande i op til fem år.
www.maephimproperty.com
Grand Beach 1. Mae Phim
Antal indlæg: 340 Tilmeldt: 20.12.12 Status: Offline
S vil kulegrave lov bag Mint-skandale: 'Det ser ud, som om det ikke fungerer'
Både lovgivning og praksis bag skandalen om den 13-årige pige Mint skal kulegraves. Det mener Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye.
»Jeg spørger jo også mig selv, om det virkelig kan være sådan her, den danske lovgivning fungerer? Det ser ud, som om det ikke fungerer ordentligt,« siger Mattias Tesfaye.
Socialdemokratiet, som Mattias Tesfaye repræsenterer, har selv stemt for den lovgivning, som nu betyder, at Mint og andre børn i samme situation ikke kan blive i Danmark.
Det ser dog ud til, at praksis så blev at integrationsvurdere sammenbragte børn, medmindre de var ankommet helt samtidigt som deres forældre. Det kan forklare, hvorfor vi muligvis oplever en byge af sager som Mints.
»Vi bakkede op om denne lov i sin tid, da den skulle forhindre, at ikke-vestlige forældre fik børnene opdraget i hjemlandet. Vi syntes fortsat, at det er en god ide, at børnene kommer hertil hurtigt,« siger Tesfaye og fortsætter: »Men det ser ud, som om loven virker forkert. Derfor har jeg bedt ministeren(Inger Støjberg) om hurtigt at undersøge, hvor mange der er af disse sager, og hvordan sagsbehandlingen helt praktisk foregår. Så kan vi lave loven om, hvis det er nødvendigt,« siger Mattias Tesfaye.
Antal indlæg: 340 Tilmeldt: 20.12.12 Status: Offline
Pernille Vermund: Mint kunne sagtens blive dansk statsborger Den thailandske pige Mint får også støtte fra en af dansk politiks mest indvandrerskeptiske frontgurer.
Formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, så gerne at den 13-årige udviste Mint var blevet i Danmark.
»Jeg mener det samme, som jeg tror de fleste andre danskere mener. At den her sag skriger til himlen,« siger Pernille Vermund og fortsætter:
Den 13- årige pige fra Thailand Atcharapan 'Mint' Yaungyai er netop blevet udvist af Danmark, selvom hendes mor har fast opholdstilladelse efter hun er blevet gift med en dansk mand.
Dette er sket, selvom Mint ikke ligger samfundet til last, har lært dansk på et enkelt år og flittigt følger sin skolegang i Danmark, hvor hun netop er startet i 7. klasse. Hun har også fået danske venner og veninder og hendes mor og papfar er fuldt selvforsørgende.
Alligevel har de danske myndigheder vurderet at Mint 'ikke kan integreres i Danmark.'
Står det til Pernille Vermund, så skal piben have en anden lyd. »Vi skal ikke holde fast i dybt kriminelle personer, som kommer fra områder, som vi ofte har problemer med, når vi samtidigt udviser børn som Mint. Vi er nødt til i højere grad at dierentiere, så det bliver sværere at komme til Danmark fra de lande, som vi har store problemer med.«
Men er det ikke at gøre ulovlig forskel på folk?
»Det er jo politikerne, der laver lovene. Hvis ikke den nuværende lov kan sikre, at vi kan smide de dårlige indvandrere ud og de gode kan blive, så må vi lave loven om.«
»Jeg synes det er helt naturligt, at for nogle lande, der må vi stramme skruen. For andre kan vi have mere lempelige krav.«
Pernille Vermund kan sagtens se for sig, at en pige som Mint blive dansk statsborger.
»Mint kan i mine øjne sagtens blive dansk statsborger, hvis hun fortsætter med sin skole, tager en videregående uddannelse og får et arbejde, så hun bidrager til det danske samfund. Hvis hun så ikke begår kriminalitet, så ja, så kan jeg ikke se, hvorfor hun ikke skulle kunne få dansk statsborgerskab,« siger Vermund.
Antal indlæg: 340 Tilmeldt: 20.12.12 Status: Offline
Alle advarede Støjberg om Mint-lov - men hun lyttede ikke
'Under al kritik', 'udemokratisk' og 'at gøre grin med folkestyret'.
Sådan lød bare en lille del af kritikken af den fremgangsmåde, som blev anvendt, da integrationsloven blev ændret i 2016. En ændring, som har haft store konsekvenser for mange børn - som for eksempel 13-årige Mint - og deres muligheder for at bo i Danmark sammen med deres mor og far.
»Det var simpelthen noget sjusk,« siger Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty International, som også fremførte kritikken i 2016.
Lovændringen betød, at alle børn over otte år skulle gennemgå en såkaldt 'integrationsvurdering', når de kom til Danmark - altså om de kunne integreres eller ej. Også selvom de kom for at blive genforenet med deres mor eller far.
Antal indlæg: 340 Tilmeldt: 20.12.12 Status: Offline
S og DF vil undersøge lovgivningen efter sager om udvisninger af børn
Sager om udvisninger af børn til blandt andet Thailand får S og DF til at åbne for at skrue på lovgivningen.
Den ene gang efter den anden har medier berettet om børn med udenlandsk baggrund, der må forlade deres venner og familie i Danmark, fordi børnene har fået afslag på deres ansøgning om opholdstilladelse.
Afgørelsen virker ikke rimelig, lyder det fra Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører, Mattias Tesfaye.
Han vil have gennemgået lovgivningen og diskutere de foreløbige afgørelser på området for at finde ud af, om loven skal ændres.
- Vi som politikere har et ansvar for, at lovgivningen ikke spænder ben for dem,
der gerne vil Danmark, siger Mattias Tesfaye
Dansk Folkeparti er som udgangspunkt tilfreds med reglerne.
Partiet ser dog gerne, at ministeren på området sammen med Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg får mulighed for at dispensere fra de
generelle regler for at imødekomme de berørte parter i udvalgte sager.
- Der kan være nogle sager, hvor lovgivningen rammer uhensigtsmæssigt. Det ændrer ikke ved, at vi står fast på lovgivningen.
- Dog vil vi gerne være med til at indføre en undtagelsesmulighed, siger partiets udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen.
Antal indlæg: 3857 Tilmeldt: 08.05.09 Status: Offline
En lurvet sag, som sædvanligt når det kommer fra den kant.
DF går som en rød tråd gennem det meste af hvad der bliver fremsat af forslag der rammer de mest sårbare, børnene.
Hvorfor det blev en hastesag er mig en gåde, jeg mener det havde vel ikke noget med rigets sikkerhed at gøre.
Meningen var selvfølgelig at ingen skulle have tid til at tænke det igennem.
Hvad angår Tesfaye så kunne han jo bare have stemt imod forslaget, hvis han mente han ikke havde tid nok til at sætte sig ind i konsekvenserne af det.
Nu står han og hælder vand ud af ørerne, og klager over noget han selv har været med til at gennemføre.
At DF så åbner for at indføre undtagelsesmuligheder er rent ævl, de ville øjeblikkeligt blive anmeldt for racistisk forskelsbehandling, da loven kun er indført for at ramme muslimske børn.
Anarki eller Kaos.
Antal indlæg: 1019 Tilmeldt: 07.06.09 Status: Offline
I 2016 blev udlændingeloven ændret med henblik på at modvirke genopdragelsesrejser. Loven blev fremsat og haste-vedtaget på blot 2 dage.
I sidste uge gik det ud over 13-årige, thailandske Mint, da hun blev udvist fra Danmark, fordi hun blev vurderet til ikke at være ‘integrerbar’.
Allerede i 2016 var der voldsom kritik af loven fra både oppositionen og flere NGO’ere blandt andet chefjurist Claus Juul, Amnesty International.
Han er gæst.Leif Larsen, er selvstændig. Han ville ikke risikere, at hans filippinske kone skulle stå i samme situation som Mint og hendes familie. Derfor valgte han at flytte til Flensborg for at undgå den danske lovgivning.
I stedet hjælper han nu andre, der kan risikere at skulle sende deres børn eller ægtefæller ud af landet, fordi de vurderes til at ikke at være integrerbare i Danmark.
Vi diskuterer: Det er nemt for et flertal at haste en lov igennem, men hvad skal der til for at omgøre sådan en lov, der rammer så skævt? Ifølge denne lov afvises børn for deres manglende integrerbarhed.
Hvad indebærer det at være integrerbar og hvordan kan det tjekkes? De danske regler får folk som Leif Larsen til at flytte.
Er det rimeligt, at man tvinger folk til at finde smuthuller i den danske lovgivning for at opretholde et familieliv?
Antal indlæg: 1019 Tilmeldt: 07.06.09 Status: Offline
15-årige Baim smidt ud af Danmark
Den 15-årige pige Waritsa ’Baim’ Sangthong fra Ballerup skal forlade landet med det samme.
Udlændingenævnet har nemlig afgjort, at hun ikke må blive i Danmark, mens familiens klage over Udlændingestyrelsens afvisning om familiesammenføring bliver behandlet.
- Vi har det ad helvede til, siger Lars Rosleff, der er papfar til Waritsa ’Baim’ Sangthong.
- Hun troede, hendes verden var vel forvaret her med hendes mor, papfar og søster. Det er helt forfærdeligt.
Familien fik afgørelsen fra myndighederne i slutningen af sidste uge og har siden forsøgt at finde ud af, hvilket ben de skal stå på.
- Nu slikker vi sårene og træder vande. Vi skal finde en løsning på, hvordan vi kommer videre i livet. Skal vi flytte tilbage til Thailand og opgive alt, hvad vi har kæmpet for her i Danmark? Skal vi pisse på systemet og blive her? Eller skal vi tage til Sverige?
Grunden til, at Waritsa ’Baim’ Sangthong ikke må blive i Danmark, er, som Ekstra Bladet tidligere har beskrevet, at Udlændingestyrelsen vurderer, at hun ikke er integrationsparat, fordi hun er kommet til landet nogle år efter familiens øvrige tre medlemmer.
Midt på en vej ud for en række træhytter i området Sap Makrut 233 kilometer øst for Bangkok står en 15-årig pige og græder. Alene. Fortvivlet. Og helt igennem ulykkelig:
»Jeg har ikke nogen her. Jeg kender ikke nogen her. Vi har ingen gas, så vi laver mad over ild. Vi skal sælge brugt tøj på markedet for at få mad,« siger hun og fortsætter:
»I går var jeg på markedet i fire timer, og jeg solgte et stykke tøj. Et stykke tøj på fire timer!«