Antal indlæg: 340 Tilmeldt: 20.12.12 Status: Offline
King Power, som ejes og ledes af Leicester-formand Vichai Srivaddhanaprabha og hans søn, Aiyawatt, anklages helt konkret for at have svindlet den thailandske stat for en stor andel af selskabets yderst lukrative toldfri franchise-aftale i Bangkoks Suvarnabhumi lufthavn.
Beløbet, som King Power International menes at have snydt den thailandske stat for, lyder samlet set på over 2,7 mia. kr. Det fortæller Charnchai Issarasenarak, der er næstformand for et statsligt underudvalg mod korruption.
- Vi beder retten om at acceptere denne retssag som en straffesag og anvende loven til at straffe de personer, der har begået forseelser. Vi beder også retten om at overveje at beslaglægge det samlede beløb på 14,29 mia. baht fra King Power til staten... Denne sag forårsager betydelige skader på staten og er meget alvorlig, siger Charnchai Issarasenarak til The Guardian.
Den britiske avis skriver videre, at to yderlige King Power-selskaber og en af selskabets øverste ledere er anklaget for korruption i sagsanlægget, ligesom 14 lufthavnsansatte er under mistanke i sagen.
Aiyawatt Srivaddhanaprabha, Leicesters næstformand og administrerende direktør for King Power-koncernen, citeres i Bangkok Post for at nægte, at selskabet har overtrådt lovgivningen i løbet af de 11 år, som King Power er blevet tildelt den toldfri franchise i lufthavnen.
Aiyawatt Srivaddhanaprabha har ingen kommentarer til anklagerne over for The Guardian.