En ung tysk turist er død efter, at hun blev ramt af en giftig gople under en badetur ved den thailandske ferieø, Koh Samui. Det skriver Daily Mail.
Turisten, der var en 20-årig ung kvinde fra Tyskland, fik fatale skader på kroppen, da hun blev vinklet ind i de lange tråde fra goplen. Kvindens 20-årige veninde blev også ramt på hånden af goplen, da hun ville redde sin veninde. Sidstnævnte er nu indlagt på Bangkok Samui Hospital.
Drak øl på stranden
Ansatte på det nærliggende hotel, hvor kvinderne var indlogeret, forsøgte ellers at komme pigerne til undsætning. Personalet havde set de to unge tyskere drikke øl på stranden omkring kl. 20, men kort efter hørt dem skrige af smerte fra vandkanten. De ansatte løb ned til vandet og fandt de to kvinder viklet ind i goplens tråde.
De to kvinder fik både førstehjælp og behandling på de angrebne steder på arme, ryg og ben og blev hasteindlagt på hospitalet. Desværre var der ikke noget at gøre for den ene kvinde. Hun døde kort efter ankomsten til hospitalet.
http://ekstrablad...le/5771287