Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Thailand: Forfatningsdomstol skal annullere valget
M55
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 05-02-2014 09:36
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1890
Tilmeldt: 23.10.09
 Status: Offline

Oppositionen i Thailand har anlagt sag ved landets Forfatningsdomstol for at få weekendens parlamentsvalg annulleret. Det fortæller den britiske TV-station BBC.

Oppositionen kræver også premierminister Yingluck Shinawatras regerende parti tvangsopløst, fordi partiet efter oppositionens mening har brudt forfatningen. Blandt andet ved at weekendens parlamentsvalg ikke blev gennemført på én dag sådan som valgloven kræver.
Læs også: Trodsige demonstranter fortsætter i Bangkok

Regeringen siger til gengæld, at det i høj grad var oppositionens blokader, der forsinkede og forstyrrede parlamentsvalget.
Oppositionen er overbevist om, at de får medhold ved forfatningsdomstolen, der flere gange tidligere har truffet afgørelser imod regeringspartiets interesser. Ifølge BBC annullerede den thailandske forfatningsdomstol et parlamentsvalg for otte dage siden og har to gange tidligere opløst partiet og forhindret partiets ledere i at indtage topposter i regeringen.

Yingluck Shinawatras parti har efter alt at dømme et flertal af den thailandske befolkning bag sig. Ved weekendens valg blev valget gennemført uden problemer ved 90 procent af landets valgsteder, især i de dele af landet, hvor regeringen har stor opbakning.

I oppositionens højborg Bangkok blev valget til gengæld forhindret mange steder, hvor valgstederne blev blokeret af demonstranter. Oppositionen ønsker det parlamentariske demokrati ophævet – i hvert fald midlertidigt – og den folkevalgte regering erstattet af et udpeget ”ekspert-råd”.

http://nyhederne....ere-valget

Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Thailand Sink Today - Floods Like a Tsunami Destroys Border Chiang Rai Nord Thailand 7 30-06-2025 05:36
Dirv. Nyheder på dansk fra Thailand Nyheder på dansk 138 28-06-2025 12:59
Cannabis industrien i Thailand Hele Thailand 18 27-06-2025 20:13
Smag på Thailand Hele Thailand 199 24-06-2025 10:10
Thailand vs Cambodia Nyheder på andre sprog 4 16-06-2025 14:17

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2025 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.18 sekunder | 132,297,939 Unikke besøg | jQ Blog