Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Thailand lancerer retshjælp til turister
thai
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 08-09-2013 18:45
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3352
Tilmeldt: 03.07.09
 Status: Offline

Thailand har en åbenlys tiltrækningskraft på rejsende: Fantastisk klima, smukke strande, gudeskøn mad og en befolkning, der smiler trods den store invasion af turister.

I den mere skyggefulde side af palmen findes et blakket ry af sager, hvor turister på den ene eller anden måde er kommet i klemme med lokale, og hjælpen fra de thailandske myndigheder har været ikke-eksisterende.

Nu ser det dog ud til, at der er forbedringer i sigte for de mange besøgende, der hvert år henlægger deres ferie til det asiatiske land. Thailand har nemlig lanceret en domstol, der har til formål at hjælpe turister med klager og eventuelle stridigheder, de måtte opleve på deres rejse.

Turister klager ofte over, at de er blevet udsat for ubehagelige oplevelser og svindlere.

Det sker eksempelvis ved leje af en båd, på en køretur med tuk tuk-taxa eller ved leje af jetski. Politiken har også tidligere skrevet om, hvordan turister på Phuket fik hældt stoffer i deres drinks, hvorefter de blev bestjålet.


»Thailand har verdensklasse-destinationer for turister, men landet har ikke retsbeskyttelse i verdensklasse for dem«, har landets turisme- og sportsminister, Somsak Pureesrisak, udtalt til Bangkok Post.

Og han tilføjer:

»Denne domstol vil forsøge at dække det hul«.

Sager skal klares på en dag
Den første ud af en række lokale retsinstanser åbnede ifølge Bangkok Post i går i Pattaya, og det samme vil ske for Phuket og herefter i Chiang Mai, Koh Samui, Surat Thani og Bangkok.

Der åbner muligvis også en domstol i Bangkoks internationale lufthavn, Suvarnabhumi.

Den nye retsinstans i Pattaya vil fungere som en service for turister, der søger juridisk hjælp, hvis de er blevet udsat for svindelnumre eller tyveri eller har været ude for en ulykke. Ifølge Bangkok Post er tanken, at de fleste sager kan klares på en dag, alt efter hvor kompleks den pågældende sag er.

Det nye projekt blev sat i søen for tre måneder siden af ministeriet, retssystemet og politiet efter en række sager, der ikke just er gode for Thailands image, og som har fået mange lande til at udtrykke seriøse betænkeligheder på deres befolknings vegne ved at besøge landet.

EU sendte også i juni måned en direkte appel til Thailand om at sætte seriøst ind over for svindelnumre mod europæiske turister på Phuket. Efterfølgende udsendte unionen en advarsel mod besøg på den thailandske ø.

Turisme er en nøglesektor for den thailandske økonomi. I år har landet indtil nu budt 20 millioner turister velkommen.

kilde politiken
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dirv. Nyheder på dansk fra Thailand Nyheder på dansk 51 23-11-2024 11:59
Smag på Thailand Hele Thailand 162 21-11-2024 16:52
Discover Thailand | The Most Amazing Places in Thailand | Thailand Travel Documentary Hele Thailand 8 16-11-2024 15:49
Brøndby Strand: Livet som dansk præst i Thailand (7. november 2024) Alt mellem himmel og jord 2 01-11-2024 12:06
VISA changes in Thailand Visa til Thailand 8 26-10-2024 17:33

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.21 sekunder | 116,349,661 Unikke besøg | jQ Blog