Fattigdom:
http://politiken....ghed-i-eu/
I 2011 levede næsten 120 millioner i EU under fattigdomsgrænsen. Det svarer til 24,2 pct. af den samlede befolkning i de 27 medlemslande – altså næsten hver fjerde indbygger i EU.
Den relative fattigdom er størst i lande som Spanien, Grækenland, Rumænien, Bulgarien, Letland, Litauen og Ungarn, hvor niveauet svinger fra 27 pct. til 40 pct.
Færrest fattige er der i lande som Holland, Sverige, Østrig, Tjekkiet og Danmark, hvor andelen ligger mellem 15 pct. og 20 pct.
85 millioner lever med en indkomst, der ligger under den nationale fattigdomstærskel i deres eget land.
45 millioner, eller næsten hver tiende EU-borger, lever med, hvad der betegnes som ’alvorlig materiel mangel’. Det vil sige, at de ikke har råd til at betale regninger for grundlæggende ydelser, varme deres hus op eller få mad på bordet hver dag.
25,4 millioner børn i EU er truet af fattigdom eller social udstødelse. 5,7 millioner børn har ikke råd til nyt tøj, og 4,7 millioner børn har ikke to par sko i den rigtige størrelse.
4,1 millioner hjemløse var der ifølge EU-kommissionen i 2009-10.
Røde Kors i Spanien måtte i 2011 hjælpe 300.000 ’ekstremt udsatte’ spaniere med mad og andre livsnødvendigheder. I alt var organisationen i kontakt med to millioner spanske borgere, der i forskellig grad havde brug for hjælp til at klare sig.
Arbejdsløshed:
I oktober 2012 stod næsten 26 millioner EU-borgere uden arbejde, hvilket svarer til 10,7 pct. af arbejdsstyrken. Det er over to millioner mere end i samme periode sidste år.
Arbejdsløsheden er lavest i lande som Tyskland, Holland, Østrig, Sverige og Danmark (mellem 4 og 8 pct.), mens landene i Sydeuropa er særlig hårdt ramt.
De største stigninger i ledigheden i forhold til efteråret 2011 er sket i Grækenland (fra 18,4 pct. til 25,4 pct.), Spanien (fra 22,7 pct. til 26,2 pct.) og Portugal (fra 13,7 pct. 16,3 pct.).
Blandt EU’s ledige er 5,7 millioner unge under 25 år. Det er 279.000 mere end i efteråret 2011. Over 23 pct. af EU’s unge står nu uden job.
I Irland og Polen er omkring 30 pct. af de unge arbejdsløse. I Portugal har niveauet nået 40 pct. Ungdomsarbejdsløsheden i Spanien og Grækenland er eksploderet: 56 pct. af de unge spaniere og 57 pct. af de unge grækere står nu uden job.