Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Få 5.000 kr mere om året i pension
Pen
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-02-2012 00:38
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 337
Tilmeldt: 04.12.11
 Status: Offline

Det tager ikke mange minutter at ordne, til gengæld varer det hele din alderdom.

Mange danskere skifter job i løbet af deres arbejdsliv, og får på den måde tiltusket sig en hel stribe forskellige pensionsopsparinger.

Det er langt fra altid en god forretning for forbrugeren, da der ofte er mange penge at spare ved at samle alle sine pensionskroner samme sted.

Faktisk kan den gennemsnitlige dansker få op til 5.000 kr mere om året i pension ved at få samlet klatpensionerne i en og samme pulje.

Lige nu er der endda indgået en midlertidig aftale mellem pensionsselskaberne, der gør flytningen af pensionen gratis.

Flyt den nu.

Ordningen om at flytte pensionen uden beregning er dog for de fleste selskaber kun gældende for pensioner på under 20.000 kr. Men dem er der nu også masser af rundt om i de forskellige selskaber.

"I 2011 havde vi næsten 50.000 pensionsopsparinger på under 20.000, hvor der ikke er blevet indbetalt noget i mindst to år, et tegn på at opsparingen ikke længere er aktiv," siger Torben Möger Pedersen, der er direktør for PensionDanmark.

Det skal dog tilføjes, at der aldrig er gebyrer for at flytte opsparinger i PensionDanmark.

Administrationsgebyrerne for at have sine pensionkroner stående ligger årligt fra omkring 400 kr. i f.eks. PensionDanmark, og op til 1.400 kr. i andre selskaber. Jo flere af de gebyrer, der kan skæres fra, jo flere penge til pensionsopsparingen.

Næsten altid en god idé.

Når beslutningen er taget om at samle de mange bække små til en og samme sø, opstår så spørgsmålet om hvilket selskab, der skal administrere hele ens opsparing.

"I langt de fleste tilfælde kan det bedst betale sig at samle alle pensionskronerne i ens nuværende ordning, og det er også det, vi anbefaler vores kunder, selvom det vil medføre, at de rykker væk fra vores selskab," siger Torben Möger Pedersen, der er direktør for PensionDanmark.

Flere pensionsselskaber advarer dog om, at man ikke bare flytter sin pension uden først at undersøge, om der er tilknyttet en særlig fordelagtig rente, som tilfældet er hos nogle få gamle pensionsordninger.


Hvad gør du nu.

Det kan virke uoverskueligt at huske, hvor ens pensionskroner røg hen i det job man havde for 25 år siden. Men det er der heldigvis råd for.

På siden pensionsinfo.dk kan du skabe dig et overblik over alle de pensionsordninger, du har indbetalt til i løbet af dit arbejdsliv. Det eneste du skal bruge er dit NemID.

Det er også et klik værd at besøge Pensionsoprydning.dk, hvor du kan se, om det kan betale sig for dig at flytte de helt små opsparinger.

Du kan også kontakte dit pensionsselskab, der så kan hjælpe dig med at få styr på pensionsklatterne.

http://epn.dk/pri...689964.ece
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Hermed ønsker jeg alle et rigtig godt nytår, og tak for året der snart rinder ud **Baren** 2 31-12-2023 20:35
Leveattest - for alle der modtager pension udenfor Danmark De fastboende 1 18-06-2023 18:36
DR sender “Jorden rundt i 80 dage” – i en ny og mere politisk korrekt udgave Film, bøger etc 2 21-03-2022 09:39
Thai Airways sender flere af deres fly på en alt for tidlig pension Flyselskaber 1 12-02-2021 10:11
Hverdagen lidt mere normal i Thailand, men yderligere lempelser afhænger af nye smitte Hele Thailand 1 05-05-2020 14:45

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.33 sekunder | 116,366,649 Unikke besøg | jQ Blog