Antal indlæg: 3350 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
Regntiden har i år medført store oversvømmelser i store dele af Thailand. Over 8 mio. mennesker er nu berørt og mere end 250 har mistet livet.
Oversvømmelserne er især gået ud over områder i det nordlige og nordøstlige Thailand, bl.a. er Ayutthaya og Nakhon Sawan hårdt ramt af oversvømmelserne, ligesom også provinserne Nonthaburi og Pathumthani, umiddelbart nord for Bangkok, nu er ramt.
Situationen i Bangkok og nærmeste omegn er fortsat under kontrol, men prognoser forudsiger, at væsentlige dele af byen risikerer at blive oversvømmet mellem 16. og 18. oktober 2011.
Det drejer sig især om følgende distrikter: Nong Chok, Khlong Sam Wa, Lat Krabang og Min Buri. Herudover risikerer følgende distrikter også at blive berørt: Bang Sue, Dusit, Phra Nakhon, Samphanthawong, Bang Kho Laem, Yannawa, Khlong Toei, Bang Phlat, Bangkok Noi, Thon Buri, Khlong San, Rat Burana og Watthana.
Endvidere kan følgende områder erfaringsmæssigt også blive berørt:
• Chan Road-St Louise-Sathu Pradit (Sathon district)
• Prahon Yothin Road (central Phaya Thai district)
• Sukhumvit Soi 105 (Bang Na district)
• Sukhumvit Soi 39 and 49 (Watthana)
• Lat Phrao Road (Wang Thonglang district)
• Navamin Road (Bung Kum district)
• Ratchadaphisek Road (Din Daeng district)
• Lat Phrao intersection on Ratchadaphisek Road (Chatuchak district)
• Ratchathewi intersection on Phetchaburi Road (Ratchathewi district)
• Nikhom Makkasan Road (Ratchathewi)
• Phetchakasem Soi 63 (Bang Kae district)
• Yen Akat Road (Yannawa)
• Srinakarintara Road (Prawet district)
• Sanam Chai-Maha Rat Road (Phra Nakhon district)
---------------
Flytrafikken i Thailand fungerer normalt, mens tog-, bus- og biltrafikken er berørt, og bl.a. er hovedvejen mod nord til Chiangmai i øjeblikket lukket og ligeledes er togtrafikken mod nord indstillet.
Danskere i Thailand anbefales at følge de lokale myndigheders anvisninger og holde sig orienteret om situationen via det thailandske Meteorologiske Instituts hjemmeside, samt via de jævnlige situationsrapporter fra Thai 24/7 Emergency Operations Center.
Hotline numre:
• Oversvømmelsessituationen:
• Disaster Prevention and Mitigation Dept. (alarmnr. ved behov for hjælp i katastrofesituationer): 1784
• Royal Irrigation Department: 1460
• Provincial Electricity Authority: 1129
• Emergency Medical Services: 1669
Aktuel information på engelsk om oversvømmelser, vejrlig og trafiksituationen kan også indhentes via Tourism Authority of Thailand (TOT) på telefonnr. 1672 (lokalt opkald).
Endvidere henvises til de to engelsksprogede thailandske aviser: Bangkok Post og The Nation.
-------------------------------
Ambassaden forventer ikke, at det område vi ligger i bliver berørt i væsentlig grad af oversvømmelserne, og vi forventer derfor at holde åbent som normalt:
Mandag-torsdag 10-12, 13-15. Fredag: 10-12.
Med venlig hilsen
Ambassaden i Bangkok
ROYAL DANISH EMBASSY, BANGKOK
10 SATHORN SOI 1 (SOI ATTAKARN PRASIT) / 10120 BANGKOK