Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Dagbogen
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Dagbogen 19.05.2011 Bangkok & Ko Kret
pensionisten
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 21-05-2011 15:14
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
 Status: Offline

19.05.2011 Bangkok & Ko Kret

Godmorgen Dagbog.

www.thai-dk.dk/penfoto/5/059-1.jpg
Puha en hæsblæsende alderdom Grin

Dagbogen kommer i dag på et perverst tidspunkt på grund af udfald i forbindelsen, og da jeg skal på tur igen i morgen tidlig, får i den nu godag

Så jeg bevilgede mig selv et par hviledage for at komme ind i kampen igen, Dagbogen blev skrevet og søster kom på besøg. det var nu ikke så hårdt og anstrengede udover at jeg stod for maden som jeg også i dag scorede på Thumb. Men det er sgu hårdt ikke at kunne snakke med dem, for de snakker så hurtigt at jeg ikke kan følge med, så jeg sad som passivt medlem af familien og nikkede en gang imellem bare lige for at vise at jeg forstod 2 sammenhængende ord sarcasm

Kat og jeg gik ned til floden for at slappe lidt af da de kørte igen for at nyde aftensolen som var dejlig varm, en skaal og en pose khanom blev købt så Kat havde noget at lave (læs spis griner ) mens vi sad og kiggede på livet omkring os.

Men vi havde en dårlig oplevelse med nogle unge mennesker vi har set før, med neonfarvet grønt hår og meget sjusket beklædning gik de rundt og tiggede penge og hvad de ellers kunne finde på at tigge om. I dag gik de ud på den ponton vi sad ved for at svømme, og mens de gik forbi os, og selvfølgelig kiggede udfordrende på falangen, viste en af dem at han havde en samuai lignende lang kniv som demonstrativt blev vist. Kat gik omgående i, vi skal gå mode Stres og var urolig, jeg følte mig selvfølgelig heller ikke helt sikker, men mente det ville være dumt at vise jeg var bange. Så vi blev siddende indtil jeg var færdig med den kølige, inden vi langsomt luskede væk. Om Kat løj eller ej skal være usagt, men hun sagde at en af dem havde en pistol, og nægter for fremtiden at sidde der selv om der er dejligt 'stille' i forhold til der hvor bådene lægger til.

Så en kedelig oplevelse og afslutning på dagen !!

Dagen efter ventede endnu en tur med Dardi og Mon, hvor turen denne gang gik til Phan Tip Plaza for at ose, eller måske falde for et godt tilbud ??

Denne gang tog vi bussen til Bang Sue stationen 8 Bht hvor metroen starter fra, inden toget til 15 Bht for at køre til Mo Shitt for at tage Skytrain som koster 30 Bht. De her skift fik Kat's panderynker til at blive til dybe furer nu vi ikke bare satte os i toget som vi plejer, og det var lidt svært at forklare hende at det var for at spare penge som hun ellers er god til ved ikke

Men frem til Ratchathewi kom vi da til den aftalte tid som var klokken 11 hvor vi mødte par nummer 7 nede på gaden driller

Og så begyndte endnu en dag hvor menuen stod på GÅ GÅ GÅ......

Og hold kaje vi fik gået op og ned og ind og ud i 4 timer inden udgangen blev fundet, pigerne som jo er Thaier og dovne (og sultne griner ) var forsvundet ned på 2 sal tidligt i forløbet og havde erobret to stole og et bord til deres evige sult. Om de åd hele tiden ved jeg ikke, men jeg har mine mistanker om at de garanteret fik smagt på en stor del af udbuddet. Dardi og jeg sagde hunden gik lidt rundt og ledte efter den biks hvor Markus havde købt USB stick, men den var der ikke mere til stor irritation for mig der vidste hvor den lå, og ikke kunne finde den. Så det er måske kopivarer de har solgt siden de er forsvundet !! Men vi gik og kiggede på alt og ingenting inden Dardi så en lille stand hvor en ung mand tilbød at lægge et tyndt lag beskyttende plastik på telefoner og så videre til 450 Bht, det kunne han ikke stå for, og vi stod tålmodigt og ventede mens hans Iphone langsomt blev uigenkendelig og guldfarvet.

www.thai-dk.dk/penfoto/5/IMG_0002.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/5/IMG_0001.jpg

Ganske langsomt og meget grundigt, sad den her unge fyr og syslede kun bevæbnet med en lighter og et tyndt barberblad og rakte telefonen til Dardi efter en lille time. Som i kan se på billedet er det et flot stykke arbejde han udførte, så Dardi belønnede ham med lidt drikkepenge som gjorde fyren meget glad inden vi gik hej

Pigerne blev samlet op i restauranten inden vi gik udenfor i den dejlige varme hvor snuden blev sat mod det modsatte fortov for at nyde en skaal samme sted hvor Svend, Badedyr og jeg havde siddet da jeg var inde og købe det nye kamera. Men men, vi skulle forcere det lille center der ligger som en farlig fjende for enden at gangbroen. Og her skulle der jo kigges på neglelak, kjoler og t shirt inden vi fik lokket dem væk fra de her fantastiske tilbud fordi jeg sagde til Kat at nu gik vi altså. Vi sætter os hvor vi har siddet før sagde jeg og pegede i retning af trapperne hvor vi ville sidde dog uden at kunne se dem derfra, og gik.

Og det var åbenbart signalet til at de kunne modstå alle tilbuddende, for der gik kun et par minutter efter vi havde plantet bagen på trappen for at nyde den skaal inden de kom. Der var som sædvanligt mange mennesker her på det smalle fortov, turister i massevis og Thaier der slæbte på sække og kuffeter fyldt til randen med det tøj de havde købt nede af gaden for at sælge det videre.

Trappen som vi skulle sidde på er indgangen til endnu en stor forretning med et hav af små forretninger der sælger det samme blomstrede bras, så der var en livlig trafik, men det var jo det vi var kommet for at se, så vi tog det sure med det søde. Hensyn blev der ikke vist så meget af som jeg er ved at vænne mig til, men Dardi røg ud i et kaos, og blev tvunget til at næsten stå med hænderne i vejret og vente på et hul i muren af mennesker inden han kunne gøre mig selskab på trappen hvor han sagde, de mennesker er jo gale rasende

www.thai-dk.dk/penfoto/5/IMG_0010.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/5/IMG_0011.jpg

Pigerne øjnede chancen for et lynangreb og gik modigt ind af døren til Mekka mens vi sad og studerede nogle unge piger der meget hurtigt fik lagt plastik ud på en del af trappen, og lagde et hav af shorts og lange bukser ud. På ingen tid var salget igang og den lille fyr her som var blevet meldt ud af vuggestuen, måtte sidde og passe sig selv på stolen mens mor havde travlt. Et meget flot billede som jeg takker Dardi for nu jeg ikke havde kameraet med, nu jeg igen skulle i Phantip. Så billederne fra turen til Phantip er alle fra ham, tak igen godagThumb

Ude på vejen var der kaos på grund af den varslede demonstration fra de røde, pickup og Tuk tuk'er kørte rundt med store røde flag og bremsede bevidst trafikken. Nogle gik rundt med en megafon og råbte folk ind i ansigtet, så der var en farlig larm i dag. Da vi besluttede os for at gå over i en anden 8 etagers shopping fælde og igen gik over en gangbro, stoppede vi op og kiggede nysgerrigt som alle de andre på tumulten længere oppe af gaden. Mon fik en sms om 'nyheden', de røde som ellers havde lovet at opføre sig pænt, stoppede bilerne og nægtede dem at køre igen som lavede et kaos uden lige.

Så mens vi målrettet hurtigt gik igennem det nye center for at komme op til restauranten for at spise, fortalte Mon som fik nye sms'er hele tiden, at forretninger og banker lukkede på grund af tumulten. Og nu hun er Thai ved ikke, fik vi at vide mens vi sad og spiste, at centeret havde lukket døren så vi ikke kunne komme hjem !!

Men hun snakkede selvfølgelig om sidste gang der var ballade, og blandede lystigt tingene sammen til stor forvirring for os falanger. Men for en sikkerheds skyld fløjtede vi hurtigt kampen af for ikke at havne i en eventuel ballade, og gik ned på gaden hvor vi kunne se at der var lidt mere tumult end før. Så vi gik i rask trav den modsatte vej for at finde stationen, bussen som ellers kunne føre Dardi hjem i løbet af 10 minutter blev fravalgt da vi så de mange mennesker der stod og ventede på samme bus, for tumulten gjorde at det sædvanlige antal busser ikke som vanligt kunne køre, så der var run på...

Dardi og Mon kørte den modsatte vej af os, og fik vi at vide lidt senere at de hurtigt kunne sige, endelig hjemme, hvorimod Kat og jeg brugte 1 1/2 time på det. Toget mod Mo Shitt var proppet til randen som gjorde turen masende, og trafikken var brudt sammen og gjorde taxi turen endnu mere masende, men hjem kom vi da Stres

Og så overraskede Kat mig næste morgen med at sige at jeg ville have godt af at besøge Ko Kret igen !!

Så det måtte jeg jo hellere gøre og tog selvfølgelig kameraet og ekstra batterier med, bus 32 som var gratis fik os hurtigt frem til Sa Kret hvor vi kunne genkende vejen fra sidste besøg. Men det var også det eneste der lignede det vi kunne huske, for her selv på den anden side af floden inden færgelejet var der næsten dødstille !!

Pragtfuld oplevelse at kunne gå næsten helt alene ned mod floden, ikke nogle turister overhovedet forstyrrede freden. Busserne jeg huskede fra sidste gang var også væk, så det var virkelig herligt at kunne gå i eget tempo Love

www.thai-dk.dk/penfoto/5/014-1.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/5/018-1.jpg

På vejen ned mod floden fik jeg øje på en der fiskede, og selvfølgelig skulle det tjekkes ud. På afstand lignede det en mand der stod under den skyggende palme og havde to liner ude, men da vi kom nærmere viste det sig at være en tom boy, altså en kvinde i mandetøj !! Men jeg var kommet for at se på fiskeriet og var sgu ligeglad, så jeg studerede nysgerrigt udstyret som ligner det vi fisker med hjemme i åen, og hun fiskede endda med orm. 2 pæne fisk var det blevet til som blev holdt i live i et lille net ude på lavt vand, så jeg blev straks interesseret og vil snart fiske. Men jeg kan ikke gøre det her i byen, så jeg må vente til vi kommer væk, men fiske det vil jeg Thumb

Nå, vi gik langsomt videre i et mageligt tempo nu det var gået op for os at der ikke var nogle turister, og kom ned til den lille båd hvor vi kun var 5 passagere. Så det var virkelig en behagelig oplevelse med den forrige tur siddende i hukommelsen hvor vi blev ført frem som kvæg, nu var alt øde og stille hej

Og det var der også på den anden side da vi landede der efter 3 minutter og 3 Bht fattigere, alt var øde og stille. Kun en kaffevogn sjovt nok havde åbent, men ellers meget tyst. Så vi begyndte langsomt at gå igennem de små gyder hvor de få folk hilste venligt på os siddende inde i skyggen og puste, simpelthen en vidunderlig overraskelse at alt var lukket som jeg nød big time Love

www.thai-dk.dk/penfoto/5/026-1.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/5/032-1.jpg

Jeg ville gerne rundt om øen og se hvad der var, der ligger jo templer rundt omkring på øen, og endda en moské havde jeg læst. Så vi gik og gik kun med små afstikkere ned af de skrøbelige gangbroer der gik ned til floden hvor vi stak fødderne i vandet og havde det pragtfuldt mens vi snakkede om hvor dejligt stille der var, og hvor de fastboendes snak og gøremål var det eneste der afbrød stilheden. Fuglene kvidrede løs i et væk og smuttede rundt med redemateriale i næbbet, kattene lå dovent i solen og bassede den, så kulissen var i orden godag

www.thai-dk.dk/penfoto/5/028-1.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/5/043-1.jpg

www.thai-dk.dk/penfoto/5/067.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/5/069-1.jpg

Vi gik til venstre da vi kom til Ko Kret for ikke at skulle gå samme vej som da vi var her sidst, men det var nu mere for at slippe for de vanvittig mange forretninger. Så vi havnede til sidst ved et lille færgeleje hvor det var tid til et mellemmåltid mens vi sad og kiggede ud over floden der også var meget stille i dag. Kat spurgte nogle damer hvilken vej vi skulle gå for at komme til templerne nu skiltningen var så dårlig, gå den vej sagde de og pegede på en meget lang men smal gangsti i beton der var hævet over jorden. Så det gjorde vi selvfølgelig og gik langsomt tilbage i tiden, væk fra floden og mennesker. Der lå nogle spredte huse undervejs og kun få mennesker kørte eller gik på vejen som os, så det føltes som at gå i en jungle uden mennesker. For alt det grønne der var fantastisk flot for øjet, gjorde alt det kunne for at erobre det tabte tilbage og kravlede og groede ind over stien og var smukt at se på Thumb

www.thai-dk.dk/penfoto/5/057-1.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/5/056-1.jpg

Wat Chim Phli er et smukt og velplejet tempel som ligger ved floden med flere små bygninger som var smukke motiver, men som vi skulle finde ud af senere, har templerne også kun åbent i weekenden. Så det var lidt skuffende ikke at kunne gå ind og snakke med Buddha som selvfølgelig også var på programmet, men jeg fik da taget et par billeder som sædvanligt Foto

www.thai-dk.dk/penfoto/5/070-1.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/5/079-1.jpg

www.thai-dk.dk/penfoto/5/081-1.jpg

Næste tempel på vores vej var Wat Salakul som var det eneste tempel vi så der havde åbent, så vi fik klaret vores snak med Buddha og fik set hvad der skal forestille at være et fodaftryk i sten af Buddhas fod inden vi sluttede af med at sætte 'bladguld' på Buddhaerne. Templet lå ned af en lille stikvej i rolige omgivelser og var også flot og velholdt hvor det her flotte kæmptræ stod udenfor.

www.thai-dk.dk/penfoto/5/114.jpg

www.thai-dk.dk/penfoto/5/113.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/5/112.jpg

www.thai-dk.dk/penfoto/5/116.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/5/115.jpg

Men som sagt er skiltningen meget dårlig, så Kat måtte konstant spørge folk om vej som gav nogel sjove oplevelser. For ikke alle ved åbenbart hvor de befinder sig i det her univers, for vi endte flere gange i nogle marker og blinde stier. Det tog vi selvfølgelig med godt humør og morede os over det, men ærligt var det hårdt.. For der var ekstremt varmt her hvor vinden ikke kunne afkøle os, så vi svedte tran begge to og pustede gevaldigt på vores vej tilbage til 'hoved' stien til de lokales store morskab. For af en eller anden grund var de klar over at vi gik i den forkerte retning når de så os gå tilbage ved ikkeGrin

På internettet kan man læse at en gåtur rundt om øen kan klares på mellem 1 og 2 timer, så jeg var optimist og fortalte Kat hvad jeg havde læst mens vi forsøgte at gå i skyggerne fra palmerne. Men der er et eller andet galt, for vi gik og vi gik. Den rigtige vej fik Kat at vide når hun spurgte de lokale, men her 2 timer efter starten var vi meget langt fra målet som var færgelejet !!

www.thai-dk.dk/penfoto/5/107.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/5/106.jpg

www.thai-dk.dk/penfoto/5/109.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/5/105.jpg

Men det var en meget smuk tur, havde det ikke været for betonen vi gik på, kunne vi lige så godt have gået i en vild jungle. Kæmpestore bambus og kokos palmer og store marker hvor der blev dyrket grøntsager var vores udsigt, så jeg nød det big time godag

Og så skete der et mirakel, for da vi rundede et skarpt sving mødte synet af en åben restaurant med udsigt til palmer og marker os. Og vi skulle ikke diskutere mange sekunder før vi blev enige om at køle af inde i skyggen til en skaal

www.thai-dk.dk/penfoto/5/137.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/5/136.jpg

www.thai-dk.dk/penfoto/5/129.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/5/134.jpg

Så der sad vi mutters alene som de eneste kunder en halv times tid mens kropstemperaturen langsomt nærmede sig det normale, den lille å der lå for foden af trækonstruktionen blev studeret grundigt, og hvor vi så flere store fisk. Så det måtte jeg selvfølgelig tage et par billeder af nu jeg ikke havde taget så mange FotoGræder

Den sidste etape ventede os som var 2 kilometer lang fik vi at vide, så vi luntede videre i varmen. Men kun et par hundrede meter derfra måtte jeg simpelthen tage nogel billeder, for en ældre dame vævede måtter af siv på gammeldags facon. Jeg fik stukket en færdig måtte op i ansigtet og fik besked på at lugte til den, og en herlig frisk duft af soltørrede siv ramte mig. Prisen som var 150 Bht var meget god, men vi havde stadig meget langt at gå, så vi købte ingenting af den gamle dame som smilende sagde farvel til os music

Da jeg vendte mig om, så jeg på den modsatte side en dame sidde og lave det samme i skyggen på hendes veranda. Spørg hende om jeg må tage billeder sagde jeg til Kat, og selvfølgelig måtte jeg det sagde den også her storsmilende dame. Gennem kat fik jeg spurgt om hvordan og hvorledes mens jeg tog billeder af væven og hendes konstante pillen ved trådene og sivene, manden sad henslængt i en stol og så noget træt ud mens han studerede mig og mit foto sjov. 3 dage tager det damen at lave én sivmåtte som hun så sælger til 150 Bht, så absolut inggen høj dagløn !!!

www.thai-dk.dk/penfoto/5/141.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/5/143.jpg

www.thai-dk.dk/penfoto/5/145.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/5/148.jpg

Et meget interessant afbræk på vores tur der nærmede sig en straffetur, Kat holdt kun et par hundrede meter inden hun var nødt til at sætte sig ned og puste og ømme sig. Så der gik lang tid inden vi langsomt nærmede os udgangspunktet, de manglende skilte gjorde at vi missede de sidste templer på den sidste del af turen. Så måske tager jeg derover en dag hvor Kat har forlangt at vi lejer cykler i stedet for at gå, den udtalelse kom hun med da hun som en våd karklud klaskede sammen i stolen hos massage damen der gav hende fodmassage til 99 Bht. Hun var brugt den lille, og er det stadig her dagen efter, hun ømmer sig og har ondt i ryggen Græder

www.thai-dk.dk/penfoto/5/177.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/5/173.jpg

Og som den sidste oplevelse på Ko Kret, vandrede vi nu ned af de lange smalle gange helt alene næsten. Ikke som sidst hvor man ikke kunne gå 30 Centimeter uden at det gik galt, nu var alle forretninger lukket og stilheden herskede, og kun cykler med børn der kom fra skole, og de dovne hunde der lå og sov alle vegne gjorde at vi ikke var helt alene de sidste par hundrede meter ned til den lille færge der sejlede os over til fastlandet igen.

Den her positive oplevelse får mig til at opfordre jer til at besøge Ko Kret uden for weekenden hvor der ikke er til at holde ud at være, folk vender 180 grader og er venlige og smilende når man går rundt. Ikke i salgshumør eller krigshumør som i weekenden, hvor de vil skide en et stykke, for der er man endnu en skide falang !!


Så Buddha skal have en stor tak for at vise mig det han gjorde, en fantastisk smuk oplevelse...... godag

www.thai-dk.dk/penfoto/5/092-1.jpg
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
pirat
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 23-05-2011 03:35
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 717
Tilmeldt: 13.01.10
 Status: Offline

Pen skrev
Men vi havde en dårlig oplevelse med nogle unge mennesker vi har set før, med neonfarvet grønt hår og meget sjusket beklædning gik de rundt og tiggede penge og hvad de ellers kunne finde på at tigge om. I dag gik de ud på den ponton vi sad ved for at svømme, og mens de gik forbi os, og selvfølgelig kiggede udfordrende på falangen, viste en af dem at han havde en samuai lignende lang kniv som demonstrativt blev vist. Kat gik omgående i, vi skal gå mode og var urolig, jeg følte mig selvfølgelig heller ikke helt sikker, men mente det ville være dumt at vise jeg var bange. Så vi blev siddende indtil jeg var færdig med den kølige, inden vi langsomt luskede væk. Om Kat løj eller ej skal være usagt, men hun sagde at en af dem havde en pistol, og nægter for fremtiden at sidde der selv om der er dejligt 'stille' i forhold til der hvor bådene lægger til.

Så en kedelig oplevelse og afslutning på dagen !!


med eller uden pistol hold dig langt væk fra det sted eller køb godt med øl og sprut til dine nye venner Grin
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
bamsen
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 23-05-2011 14:53
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1138
Tilmeldt: 26.03.09
 Status: Offline

Davs det er nu dejligt at læse din dagbog-
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
pensionisten
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 24-05-2011 01:26
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
 Status: Offline

Nej der er ingen grund til at be om øretæver, så nu sidder vi samme sted som før ud for politistationen og håber det giver lidt fred. Men de var der i aftes uden at de dog gjorde noget ud over at glo på os inden de gik godag

Og tak til dig Bamse hej
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
hassel
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-05-2011 13:07
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 276
Tilmeldt: 04.08.09
 Status: Offline

det samme billede af ungdommen overalt i verden
syntes der er blevet flere uhøflige thai-er i særdeleshed unge thai-er til de har ikke respekt for de gamle dyder

har jeg ret eller har jeg retGrin
husk at leve livet mens du kan, om lidt er kaffen klar Grin
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Bangkok Central Thailand 341 22-11-2024 15:37
Monopoly: Bangkok Edition Skik og brug 1 10-11-2024 17:29
The Royal Barge Procession in Bangkok Discover Thainess 2 27-10-2024 10:37
Thailand, old Bangkok Central Thailand 6 26-09-2024 17:05
SAS tilbyder fra januar 2025 daglige flyvninger mellem København og Bangkok Flyselskaber 1 19-05-2024 08:37

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.20 sekunder | 116,333,828 Unikke besøg | jQ Blog