Antal indlæg: 1146 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
17.04.2011 Nonthaburi og omegn.
Godmorgen Dagbog.
Så blev det tid til endnu en Dagbog !!!
Jeg er den første til at erkende at der ikke er nogen rytme i Dagbogen for tiden, det skyldes flere forskellige ting. Den for mig aller største bremse er min ryg som er under det røde felt i øjeblikket, 'fanget' i lejligheden på grund af det forbandede isvand nede på gaden, og et ikke så solrigt vejr der kan varme poolen op så jeg kan motionere lidt, er den den største skurk
Der er kommet et par hentydninger omkring Dagbogen i den sidste tid, er det nu et ugebrev, eller har Kat lagt beslag på mine hænder så jeg ikke kan skrive ??
Men nej, ingen af delene er korrekte !!
Jeg har det simpelthen så skidt i øjeblikket at jeg har problemer med at sidde ned de timer det tager at skrive Dagbogen, og er i øjeblikket inde i et smertehelvede uden lige. Og et længe savnet aftenmøde med Badedyret som endelig var muligt da vandet slap op for de røv......, startede ikke som jeg havde forventet. For Badedyret kiggede på mig som om jeg lige var faldet ned fra månen og så sjov ud, hold op du ser kvæstet ud sagde han da vi humpede hen til vores faste pladser, du ser 20 år ældre ud og ligner den person jeg forestillede mig skrev Dagbogen inden jeg mødte dig i virkeligheden !! Jeg blev så utroligt ked af det blik jeg fik fordi vi ellers forstår hinanden og er kommet tæt på hinanden og ser ærligt på hinanden hvis i forstår, !! Jeg kunne simpelthen ikke gennemskue det blik jeg fik, og troede at der var et eller andet galt
Og desværre havde jeg en grim oplevelse som bestemt ikke hjælper på tingene, for en nat skete der noget jeg ikke har oplevet før i mit liv, jeg faldt sgu ud af sengen men jeg sov, og jeg har marmorfliser på gulvet
Jeg lå der og lå mens jeg langsomt vågnede eller kom til bevidsthed, kald det hvad i vil. Kat sad blidt og ruskede i mig da jeg lå der på ryggen og havde AV ad helvede til, mens hjernen kørte på højtryk for at finde ud af hvad der var sket. Efter vel 5 minutter rejste jeg mig og gik selvfølgelig hen til skuffen med pillerne som det første, og satte mig så ud på altanen og ventede på at den 10 mg morfin pille ville gøre underværker. Det var sgu ikke muntert at opleve, men hvis der er noget positivt i det overhovedet, må det være at jeg vist nok landede på halebenet efter smerterne at dømme, og ikke ryggen
Men jeg gnaver mine nye piller og er skæv fra jeg vågner, bevares de hjælper lidt, men ikke helt. Så mine øjne ligner et sort hvidt billede af Christiania fra de glade dage, og jeg går som om jeg er fuld. Det filmede han og fortalte mig uden at lægge fingre imellem, at jeg lignede noget der var løgn
Men bortset fra det, fik vi drukket et par og hyggede os med at kigge på livet dernede ved floden. Vores problemer blev snakket igennem og vi havde det begge herligt med at kunne snakke Dansk, så meget at 7 blev besøgt et par gange i forløbet som bestemt ikke gjorde mødet kedeligt Men på grund af pillerne jeg gnaver, bliver jeg hurtigt fuld. En herlig fornemmelse fordi smerterne så samtidig forsvinder og jeg kan smile igen og være glad, så glad at jeg glemte Kat der ringede og var bekymret, hun er jo den første til at se når den er gal og er ked af det på mine vegne. Så hun ville være sammen med mig og kom selvfølgelig efter små 20 sekunder, og selvfølgelig var hun var ikke helt tilfreds med indtaget af den flydende medicin, og var lidt mopset over at jeg ikke var kommet hjem og spise
Smadder ærgeligt nu vi ellers havde hygget os i 'fangenskabet'
Det var rent ud sagt røvkedeligt og ikke muntert, kun da jeg tog billederne og de film fra morskaben med isvandet, var vi udendørs. Jeg fik som i så en del billeder og film, og var 'fredet' fordi jeg krøb i flyverskjul når det så værst ud, men det holdt selvfølgelig ikke ret længe, og der kom vand på linsen som gjorde at jeg ikke kunne tage flere billeder nu jeg ikke havde husket at tage kluden med. Så jeg tømte lommerne for det der ikke måtte blive vådt, og lagde det langt væk, og så tog jeg ellers revanche nu Kat havde købt 2 til mig.
Ryggen 'forsvandt' ud af bevidstheden og gjorde at jeg kunne være bare en anelse 'normal', så det endte hurtigt med at jeg var gennemblødt som alle andre, og havde det herligt en halv times tid
Folk var søde og rare og selvfølgelig enten hel eller halvfulde, men de var venligt stemte i forhold til det jeg så oplevede dagen efter da jeg forsøgte at gå til købmand. Nu stod der en bræmme at unge mennesker fra Condoen ude i indkørslen. Tønderne var nu fyldt op med isterninger og vandet blev kastet aggressivt på de forbipasserende biler og bikes, der blev drukket Lao Kao fra flasken og selvfølgelig øl i stride strømme. Selv små plastikposer med de berømt Ya piller blev gnavet uden hensyn eller frygt for at blive set, så jeg trak hurtigt røven til mig, og gik op igen...
Ud for Wat Kinnagon (Jannik ) var der i dagens anledning stillet nogle mega store højtalere op der kastede dunkende disskorytmer ud over hele området og var så ekstremt højt at da Jannik ringede til mig, var jeg nødt til at gå ud af lejligheden, lukke døren, og så ellers stå der på gangen for at kunne høre hvad han sagde
Unge mennesker stod overalt og var enten skæve eller fulde, mange stillede sig ud og stoppede trafikken og hoppede op på kølerhjelmen og taget af bilen, og hoppede som sindssyge i deres rus. Og det gjorde mig sgu bange, for det var totalt ukontrolleret og vildt
Da højtalerne endelig klokken 8 aften holdt kæft, flyttede festen lidt hen ad vejen til 7 som jo sælger øl og andet. Kat som var ude i et forsøg på at finde noget mad til os nu hun havde fået en fridag fra madlavningen, kom tilbage rystende af skræk !! Der blev smadret flasker og begået hærværk på de biler der var parkeret i nærheden, sidespejle blev flået af, og lygteglas blev smadret. Så hun var bange da hun kom tilbage og ikke særlig glad, jeg vil væk fra Bangkok sagde hun. Man kan ikke gå på gaden her i Non hverken til nytår, songkran eller Loy Kraton, alle er totalt ding dong sagde hun
Så det har virkelig været nogle kedelige dage, især med min oplevelse fra Ranong sidste år til Songkran siddende i hukommelsen. Det er noget helt andet herinde i Bangkok og bestemt ikke muntert, aftenerne er uvirkeligt stille fordi folk holder sig indendørs i frygt for de unge mennesker som går bersærk og ikke kan styre sig, så det kommer jeg ikke til at savne når vi forlader byen !!
For det gør vi selv om jeg /vi, ikke ved hvor vi havner henne !!
Men mine planer var ved at lide et grusomt nederlag, for samme aften hvor Badedyet og jeg sagde hunden, fik hevet noget humle indenbords, var jeg på grund af omstændighederne noget aggressiv og i et forrygende humør til at diskutere. Så da vi kom hjem i en tuk tuk (for sikkerhedens skyld ) havde vi, Kat og jeg en heftig debat hvor det kom frem at hun ikke er lovformeligt skilt fra sin X. Annie som har styret hende, havde sagt at hun ikke måtte lade sig skille på papiret af en eller anden grund jeg ikke forstår !!
Det fik selvfølgelig samtlige advarselslamper til at gløde pænt stærkt, og jeg fortalte hende i min brandet og i arrigskab at der kun var 1 mulighed !!
Hvis du vil være sammen med mig sagde jeg til hende, skal du skilles i forgårs, ellers får du 10 kolde tæer i røven og du kan gøre hvad du vil, og det kan kun gå for langsomt
Så vi har i dag været inde på Hua Lampong Station for at købe billetter til toget til Nakhon Si Thammerat, jeg forstår ikke, selv om jeg af hele mit hjerte gerne ville forstå, hvad årsagen til at hun ikke er skilt. Hvad Annie får ud af det ved jeg ikke, men mon ikke det er noget økonomisk ??
Kat's nye ATM kort kom i brug, du tager dig af mig sagde hun da hun hævede penge fra hendes nye konto, og betalte for turen derned ( og hun kommer den ondenlyneme også til at betale for turen hjem !! ). Hun har sgu ikke været særlig glad efter vi diskuterede og jeg stoler på hende når hun prøver at fortælle hvorfor hun ikke er skilt. Søsteren som bor her i Bangkok er blevet hevet ind i dramaet fordi hun ikke aner hvordan man gør sådan noget og åbenbart skal have en adresse til sit nye ID Card. Så vi får fornøjelsen af 14 timer i et nattog for at få ordnet den lille detalje og bliver af samme grund et par dage dernede i Nahon Si Thammerat hvis nu ryggen ikke er særlig tilfreds med turen.
Som udgangspunkt mente jeg at hun selv kunne tage afsted og ordne den lille detalje, eller blive væk !!
Og mit arrigskab fik mig til at glemme hendes uvidenhed som langsomt men sikkert kom frem i lyset, der blev snakket om bus, fly, og tilsidst tog. Men alt blev omtalt som besværligt og ikke godt som hun sagde, indtil hun indrømmede at hun ikke anede en hylene fis om hvordan man kom fra a til b
Jeg glemte i min arrigskab at hun jo ikke aner hvordan tingene foregår selv om hun nu nonchalant efter at jeg har givet hende den plastik mønt man får når man køber billet til Metroen, selv går ind og ud fra perronen uden at ryste på hånden. Så jeg måtte bøje mig og tage turen selv om jeg bestemt ikke har lyst, og tænker nu på de billeder jeg kan tage af skaderne efter oversvømmelserne for at højne moralen
På vejen tilbage holdt vi et pitstop i Chah Tu Chak parken hvor en TYT sammen med en af de nye vidunder piller blev indtaget liggende i græsset, mens vi kigede på den horde af købelystne turister der i stride strømme hastede til weekend markedet for at handle. Kat har travlt efter vores diskussion med at berolige mig, og holder i hånd konstant og snakker som et vandfald fordi jeg var så hård og kontant (og stadig er !!) Det er så til min fordel nu den lille dåseøl af en eller anden grund pludselig var tom, for hun styrtede afsted for at rette op på det lille uheld og kom storsvedende tilbage, selvfølgelig med en i hånden med dejlige dråber på køleren og selvfølgelig et par små poser med barbecue og andet spiseligt der næsten aggressivt blev tvunget i stakkels mig
Så der lå vi i et par timer og gassede den inden det var tid at vende snuden hjemad igen og desværre i en taxi, desværre fordi en taxi er noget dyrere end bussen, men jeg dør sgu hvis jeg bliver tvunget op i sådan en ting i øjeblikket, så det koster lidt ekstra i øjeblikket
Og så sluttede dagen med at jeg tog hende hen på den store 'restaurant' hvor Per og jeg i tidernes morgen spiste med Annie og slagskibet Pi Nok. 119 Bht pr person for en kæmpe buffet, hvor der blev stillet en grill på bordet hvor man selv tilbereder kød og hvad man nu ellers har raget til sig. Og det skal jeg ellers love for at Kat hun gjorde, jeg kiggede lamslået på alle de tallerkener hun fyldte med de mange forskellige slags kød, og sagde flere gange til hende at vi altså kun var 2 personer mens jeg tålmodigt stod med bakken der blev tungere og tungere.
Men hun kom tilbage til virkeligheden da vi kom tilbage til bordet, hun kiggede flovt på det bjerg af mad hun havde hamstret og så fortvivlet ud over sin kvajer. Undskyld undskyld sagde hun mens hun kiggede ned i bordet og var meget flov og ked af det, lige så meget fordi man får en pæn ekstra regning for at forhindre at folk rager til sig og ikke spiser op, kødet kan jo ikke lægges tilbage igen og er grunden til ekstra regningen. Hvorfor sagde du ikke noget til mig spurgte hun med et udtryk i hendes ansigt jeg ikke har set før, jamen for hulen svarede jeg. Jeg prøvede jo at stoppe dig mange gange, og du ved at jeg altså ikke æder som en Thai, hun havde tabt ansigt big time på grund af grådighed, og blev sgu mere og mere trykket over bevidstheden, så jeg skyndte mig at sige mai pen rai og husk det så for eftertiden ikk, mens jeg blinkede opmuntrende til hende
Underligt nok forstod jeg grunden til hendes 'grådighed' og fik mig igen til at tænke over hendes primitive liv, hun har oplevet mere med mig på 2 måneder end hun har i hele sit liv og har åbenbart problemer med at kapere det. Alt det vi 'stinkende rige' falanger betragter som normalt og tager som en selvfølge, er så uvirkeligt for mange Thaier. Heriblandt Kat som nu pludselig befandt sig i den situation at hun kunne spise hvad hun ville uden at tænke over at skulle dele med alle de andre, hun skal ikke mere tænke over hvad måltidet koster og kan i hverdagen nu gøre alt som er så langt væk fra en Thai's liv !!
Nå, vi fik gnavet os igennem bjerget af kød der ved servitricens hjælp blev lidt mindre da hun diskret tog en af tallerkenerne og smed den ned i affaldet, du giver hende drikkepenge sagde jeg til Kat og var glad for hjælpen. Langsomt og nok irriterende for dem der stod og ventede på et ledigt bord, blev vi endelig færdige og kunne efter at ha betalt for maden, og 50 Bht i bestikkelse til servitricen trille ud til den ventede lastbil der ved hjælpe af læsse bagsmækken under stor hylen fra hydraulikpumpen fik os op på ladet, og vi blev kørt hjem igen
Søsteren som fortæller Kat hvordan tingene skal gøres på kontoret ned i landsbyen, havde spurgt om vi dog ikke snart kom og besøgte hende nu de ikke har set hinanden i 3 år, jamen det er op til dig sagde jeg til Kat som jeg har sagt hele tiden. Hun har åbenbart udsat besøget på grund af min ryg som er lidt irriterende nu jeg gerne vil ha hun ser sin søster igen, den flydende medicin kan jeg jo få alle vegne, så det stopper mig ikke
Så det skal vi i dag, vi skal ud til søsteren som vist nok bor i Lopburi et eller andet sted, Kat er vågnet og har stadig dårlig samvittighed over oplevelsen i går aftes og siger hun skammer sig, og spurgte efter at ha kigget i ordbogen og fandt ordet GRÅDIG, om jeg troede det om hende !! Men hun er spændt og glad på det der venter hende i dag og smiler voldsomt, og jeg har fået besked på at tage kameraet med fordi hun aldrig har haft et billede af nogle i sin familie, så hvis der er noget interessant at tage billeder af, ser i dem nok
Jeg er sikker på Buddha holder et vågent øje med mig og er grunden til jeg endnu ikke har taget turen ud over altanen, tak for det Buddha....
Antal indlæg: 1828 Tilmeldt: 05.10.09 Status: Offline
Ja yindee du burde ikke have deporteret den Pensionist til Bangkok ?? det har han ikke klaret så godt uha ? og Pen. når du kommer til Nakhon si Tham. så skal du jo ned og hilse på Buda i Wat Phamahathat ? og så mener jeg at du skal gå lidt længer ud og ned til Venstre der er et lille Dukketeater hvor de laver dukkerne selv ? såvidt jeg husker med statsstøtte for at den tradition ikke skal forsvinde ? og pas så lige på de exe
Antal indlæg: 1773 Tilmeldt: 11.09.09 Status: Offline
sproget pen du skal lærer sproget eller får i det svært
fat mod vi hade de samme problemer de løser sig efter ca 4 årIsan is the poorest region of Thailand: in 2002 average wages were the ... Isan (Isan/Thai: อีสาน; also written as Isaan, Isarn, Issan, ...
Antal indlæg: 1146 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
Puha IT, 4 år er lang tid
Vi knokler dagligt bege to for at lære at snakke med hinanden, og er kommet langt, men for hulen da det er svært. Med hende går det okay, men når Thaierne snakker indbyrdes falder jeg sgu fra allerede på første omgang
Jeg tror nu det vigtigste er at få stoppet alt der har med Annie at gøre, og Kat siger at når hun er skilt har hun 'kun' mig tilbage !!!
Desværre indbefatter det også datteren som er en alvorligt kedelig regning at få, men Kat siger hu er okay med det så længe de kan snakke sammen....
Hav en god dag.
og hyggede os med at kigge på livet dernede ved floden. Vores problemer blev snakket igennem og vi havde det begge herligt med at kunne snakke Dansk, så meget at 7 blev besøgt et par gange i forløbet som bestemt ikke gjorde mødet kedeligt 
Men på grund af pillerne jeg gnaver, bliver jeg hurtigt fuld. En herlig fornemmelse fordi smerterne så samtidig forsvinder og jeg kan smile igen og være glad, så glad at jeg glemte Kat der ringede og var bekymret, hun er jo den første til at se når den er gal og er ked af det på mine vegne. Så hun ville være sammen med mig og kom selvfølgelig efter små 20 sekunder, og selvfølgelig var hun var ikke helt tilfreds med indtaget af den flydende medicin, og var lidt mopset over at jeg ikke var kommet hjem og spise 
) var der i dagens anledning stillet nogle mega store højtalere op der kastede dunkende disskorytmer ud over hele området og var så ekstremt højt at da Jannik ringede til mig, var jeg nødt til at gå ud af lejligheden, lukke døren, og så ellers stå der på gangen for at kunne høre hvad han sagde 
Lignende tråde