Antal indlæg: 1146 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
08.04.2011 Nonthaburi / Wat Chaloem Phra Kiat
Godmorgen Dagbog.
Øjnene på Pen de kører rundt rundt rundt.......
Hurra for min medicin selv om jeg er skæv som et alterlys , endelig fik jeg den fred i stilladset jeg har savnet så meget og igen kan gå en tur. Der er selvfølgelig begrænsninger på grund af den lange periode hvor jeg ikke har rørt mig, men det går nu langsomt fremad og humøret er steget gevaldigt
Opgaven fra sidste Dagbog, hvor jeg ville prøve at overbevise Kat om at jeg IKKE var på vej hjem til DK lykkedes også selv om det gav et lille bagslag !! For Yiendee (altså Janniks kone !!) som på Thai kunne fortælle hvad papirene gik ud på, benyttede sig af muligheden for at snakke med hende, og give hende en lille opsang. Lad være med at være bange for alting fik hun fortalt Kat, som da samtalen var slut, gjorde at Kat gloede ondt på mig og sagde, hvorfor snakker hun dårligt om mig ??
Så der røg jeg ud i et nyt forklarings forsøg, for Thaierne opfatter det negativt hvis man rent ud sagt fortæller sandheden. Jeg prøvede igen at forklare at jeg fortæller om mit liv og hvad der sker i mit liv, og at Yiendee såmænd kun prøvede at hjælpe hende. Nu har jeg jo snakket meget med Yiendee da jeg boede på Samui, og ved at hun taler hårdt, ikke dermed ment at hun er vred eller gal, nej det er hendes måde at snakke på. Og nu hun, Kat altså er en stor del af min hverdag, kan det jo ikke undgås at jeg fortæller om hendes minimale kendskab til alt med medfølgende rædsel og gru for samme, og nok var baggrunden for den lille opsang
Men freden sænkede sig atter det lille hjem efter en længere forklaring som beroligede hende (tror jeg )
Nå, men jeg fik sendt leve attesten hjem til Pensionsstyrelsen efter at ha skannet dem først, en mail blev sendt med de skannede papirer vedhæftet for en sikkerheds skyld, og Post office blev besøgt (på gåben ) hvor jeg betalte 79 Bht for at sende brevet anbefalet. Så nu skulle der være styr på det
Efter besøget på posthuset, satte vi os nede ved pieren under et skyggefuldt træ og pustede lidt ud. Det var meget meget varmt, og vores gåtur havde givet os sved på panden. Hvad skulle vi lave spurgte vi hinanden velvidende at ingen af os er særligt glade for at sidde i lejligheden, men vi havde umiddelbart ingen gode ideer indtil jeg tog en beslutning og sagde, kom og hev hende med hen til en taxi uden at fortælle hvor vi skulle hen.
Det var som sagt monster varmt og ulideligt at bare sidde der og sidde, så jeg var kommet frem til at vi skulle en tur i Robinson som er et stort indkøbscenter http://www.farang...k-222.aspx og ville overraske Kat som selvfølgelig heller aldrig havde været der før. Hendes forhenværende arbejdsgiver havde selvfølgelig tit og ofte været der, og var altid kommet tilbage med store fyldte plastikposer der reklamerede for stedet, fyldt til randen med dyrt tøj !!
Jeg har jo stadig et horn i siden på Hyænen som nysgerrigt kigger på os hver gang vi går ud af døren, selv når Kat går hen for at snakke med Pi Bao (vaskekonen) sætter hun sig ned for at høre hvad der bliver sagt, så der skulle hævnes sku der
Så hun skulle have et slag over næsen samtidig med at Kat skulle opleve, og det skal jeg ellers lige love for hun fik gjort da vi kom frem efter en taxi tur til 55 Bht. Som et lille barn lænede hun hovedet tilbage og kiggede op på den imponerende store glasfacade og studerede det hele grundigt, jeg kan godt lide du overrasker mig sagde hun, mens hun nervøst klamrede sig til min arm da vi gik gennem glasdøren som blev holdt af en uniformeret vagt der bukkede og hilste pænt på os. For hulen et herligt syn at se på hende da vi var kommet ind, for stedet er i underetagen overklistret med tøjbutikker til hende og ham, hvor vi nok brugte en time på at lægge alt det pæne tøj på plads efter Kat havde holdt det op i luften og beundret det med strålende øjne
Hele underetagen som jeg ikke selv havde set før, måske fordi hovedparten handler om parfume og undertøj til damer blev osse langsomt gennemgået. En kæmpestor butik med møbler og tilbehør til hjemmet blev også ransaget mens hun konstant kommenterede hvor flot tingene var, og hvor rent her var. Det var dyrt i Thai øjne ved jeg, men for fanden der var flotte møbler jeg godt kunne bruge
Vi gik næsten hele centret igennem og landede til slut som jeg havde planlagt på 4 sal hvor der ligger et hav af restauranter der tilbyder alt lige fra pizza til Sushi, men min plan om at forkæle hende med at invitere hende på mad, blev så grumt og ufølsomt saboteret. Er du rigtig klog sagde hun mens panderynkerne blev dybere og dybere, har du set hvad det koster
Okay, jeg opgav lynhurtigt for at slippe for den sædvanlige smøre om hvad hun kunne lave tilsvarende mad for, og trak hende i stedet over til et sted hvor jeg kunne købe en i forsøget på at overse den lille detalje at jeg havde glemt at tage piller med. Men det husker jeg nu efter at prisen for en Singh var langt over det tilladte, hele 75 Bht blev jeg afkrævet som igen affødte lidt mumlen fra hende.
Puha det blev en lang dag som endte med at jeg hev hende med tilbage til indgangen, tog hånden ned i lommen, hev en seddel op og sagde, her er 1000 Bht, køb noget du kan lide
Øj den scorede jeg på Men nu jeg ikke helt har styr på shoppe genet hos kvinder, blev jeg overrasket over at de selvsamme ting hun havde kigget på én gang, nu igen skulle holdes op i luften for igen at blive lagt på plads, inden det efter en lille time endelig lykkedes hende at bestemme sig
På turen hjem i taxien sad hun og holdt hårdt fast i plastikposen med hendes første dyre beklædningsgenstand nogensinde og smilede drømmende, tak sagde hun til mig. Jeg afslog selvfølgelig takken og sagde at jeg var glad for at kunne give hende noget, nej nej sagde hun. Tak fordi du viser mig alt det jeg aldrig har set og alle taler om, og tak fordi jeg nu har kørt i tog og bus, nu er jeg ikke bange for det mere
Så nu er rutinen med at det er Annie der kommer stoltserende hjem med en reklame plastikpose fra Robinson med dyrt tøj brudt, nu var det Kat der smilende over hele femøren og svingende med plastikposen så hun var helt sikker på at Annie havde set den, langsomt gik hen til døren og havde en pragtfuld tid
Som Na Na.......
Mit mix af de udleverede piller gjorde så næste dag at jeg igen var modig, og bestemte at vi igen skulle over til Wat Chaloem Phra Kiat. Jeg ville tage nogle billeder og ville så gerne igen opleve den fred og ro som vi begge er glade for, så stativet og kameraet blev pakket inden vi gik. Og her fik jeg en positiv oplevelse, for stativet som jeg har stillet op i stuen med det gamle kamera monteret for pyntens skyld, fik mig af en eller anden årsag til lige at prøve at sætte batterier i kameraet. Og gudhjælpemig om kameraet ikke belønnede mig med den velkendte biplyd og gik i gang
Hold kaje jeg blev glad, linsen blev pudset og et par billeder blev taget for forsøgets skyld. Og umiddelbart ser det ud til at det nu igen fungerer, min mistanke om at fugten på koh Samui havde taget livet af det, blev bestyrket efter en lang periode her i Nonthaburi med meget mindre luftfugtighed. Så jeg var lige ved at aflyse turen så jeg kunne rengøre kameraet og få det til at ligne noget fornuftigt igen, men kom så til fornuft og udskød rengøringen og vi gik ned til båden.
Min modige følgesvend greb ned i pungen efter de forlangte 6 Bht og betalte uden at vise det mindste tegn på usikkerhed da vi skulle betale, sikke dog en herlig dag
Og så fik vi ellers 4 timer til at gå med at sjoske langsomt rundt i den smukke have hvor jeg tog en masse billeder igen, indlagte pauser i de maleriske smukke Sala der ligger spredt ud over området og ved søerne bred blev brugt flittigt mens jeg igen tog billeder men denne gang af hende, der nu har forstået og accepterer at jeg ikke gider tage billeder af hende med de sædvanlige åndssvage V tegn. Så jeg hyggede mig gevaldigt i de fantastiske omgivelser, de mangefarvede blomster giver mig en utrolig ro og fred som jeg nyder at være i besiddelse af, og bevidstheden om at Kat nyder det lige så meget er en dejlig fornemmelse
Mens vi gik rundt fik vi også snakket om hvad nu ???
Kat's tid her i byen er slut med Annie's bagtalelse og hun er alvorligt ked af at være her, hun vil væk siger hun og snakker meget om de rolige omgivelser i Kanchanaburi. Ikke mindst priserne på huse og forretninger tiltalte hende enormt nu hun er så fandens nærig Og hun snakkede meget med kokken i den lille restaurant hvor vi spiste dagligt da vi var der, og da hun fortalte at hun kun betalte 2.000 Bht pr måned for en forretning der her i Bangkok mindst koster 10.000 Bht, gik det helt galt. For samtidig fortalte hun at hun på de gode måneder tjente 15.000 Bht på at lave traditionel Thaimad, ikke så meget falang mad som man skulle tro nu biksen lå på vejen ud til broen over Riwer Kwai hvor turisterne daglig går forbi i stride strømme, men mad som Thaierne kom inde fra byen for at købe Og uden at være ekspert i Thaimad, mener jeg at Kat laver og lavede samme mad som der, så det snakkede vi om i den efterhånden brandvarme luft som varslede uvejr.
Kan du gå, spurgte hun da vi efter at ha spist en is og siddet i skyggen af de pragtfulde store træer besluttede at ta hjem igen. Ja ja sagde jeg nu jeg var begyndt at tage medicin med når vi går var jeg modig, så vi gik langsomt den lange vej tilbage til mod floden. Men jeg var altså lige nødt til at ha et pitstop for at hjælpe lidt på virkningen, så vi sad her hos den gamle dame der havde store problemer med at holde sig vågen mens en under overvågning af kassemesteren gled langsomt ned Men Kat snakkede som et vandfald og forstyrrede hendes 18 timers middagslur og de fik snakket fanden et øre af, en herlig afbrydelse på vores tur og igen en opfordring til at i skal gøre det samme. Gå langt væk fra alfavej og besøg de små usle bikse der er en skøn blanding af mange forskellige ting, selvfølgelig en købmandsbutik, men også lidt mad og vaskeri. Folk der er altid flinke og meget snakkesalige, så prøv det......
Rekordagtigt fik jeg gået hele vejen mens Kat fik banket flere Thai ord ind i bolden på mig, træer og buske blev igen forklaret om de var spiselige eller ej og jeg hyggede mig selv om jeg nu havde store problemer efter den lange etape. Så jeg besluttede at vi skulle spise på en restaurant der ligger til venstre for færgelejet og så hyggeligt ud, ad små gange og stier lykkedes det os endelig at finde stedet hvor vi fandt et bord helt ude ved rælingen. Tom Young Gung og ris blev bestilt i den tiltagende aften og små lamper blev tændt og gjorde stemningen hyggelig, maden var velsmagende og stærk som jeg godt kan li og vi gnavede lystigt. Faktisk så meget at vi løb tør for ris og ville købe noget mere, men folk var væk og vi sad længe og ventede indtil mit humør som på grund af ryggen var kulsort, fik mig til at humpe ind i forretningen og endelig fandt et levende menneske
Hvor langt er der til 7 Eleven spurgte jeg hende, damen kiggede underligt på mig og spurgte hvorfor. Jo sagde jeg, jeg vil gerne købe nogle ris nu i ikke har tid til at servere for os. Tak skal du ha den svada fik hende i bedestilling og hun undskyldte i ét væk mens jeg sjoskede haltende væk godt gal i skralden, og som ved et trylleslag dukkede alle de forsvundne tjenere op og var sgu svære at forstå nu munden befandt sig 2 centimeter over gulvet. Men det lykkedes da Kat at få dem til at forstå at den her falang ikke var tilfreds og ventede på nogle varme ris
Så den biks kan jeg ikke anbefale, priserne var uforholdsvis høje og betjeningen dårlig. 2 gange Tom Young Gung og én øl løb op i 355 Bht som bestemt ikke passede damen, så hun var lidt knotten da vi gik den korte vej hen til færgen hvor hun nu helt af sig selv og uden at spørge, betalte ved kassen og bar mig ombord
Aftenen og dagen sluttede efter at vi havde kigget billederne igennem som hygger mig gevaldigt at hun er interesseret i, med at vi igen spillede Kasino som hun kalder det. 5 Bht pr stik er ingen herregård, så jeg satte beløbet op til hele 10 Bht som vakte stor jubel nu Kat 'vandt'
Jeg prøver i det skjulte at gi hende lommepenge så hun kan købe hvad hun har lyst til, og taber tit uden grund !! Det er endelig lykkedes mig at få hende til at dele mønterne op i to forskellige punge, den ene er 'mine' og den anden er hendes helt alene. Jeg forsøgte allerede tidligt da vi startede med at spille spillet, at få hende til at forstå at de penge hun vandt var hendes. Men jeg måtte kæmpe i lang tid før hun accepterede det, og nu smiler gevaldigt når jeg 'taber'
Men hun tog så hævn i aftes da hun talte formuen op, for hun ville spare op til at købe Bpet (and) til os sagde hun dælme
Song Kran er aflyst for min del på grund af ryggen, jeg har ikke spor imod morskaben overhovedet og er ked af at jeg ikke kan tage billeder, men jeg frygter det iskolde vand ned af ryggen nu de gør alt for at fylde baljerne med isterninger som giver mig en totalt stiv ryg. Så der kommer nogle kedelige dage lige om lidt siddende i lejligheden, Pi Bao havde havde ellers inviteret os med til hendes hjem i Isaan hvor der vist skulle være fart over feltet. Det kunne jeg virkelig godt tænke mig, både for oplevelsens skyld, men sandelig også for billedernes, men bare turen dertil som bliver tilbragt i bus magen til den vi tog til templet på bjerget kan jeg ikke overskue. 8 stive timer med den larm og druk tiltaler mig slet ikke, så vi takkede pænt nej tak
Buddha skal selvfølgelig ikke glemmes, han skal ha stor tak for alt det jeg får tilbage selv om jeg giver så lidt....
Antal indlæg: 1814 Tilmeldt: 17.03.11 Status: Offline
Godt at se / høre at du er mobil igen. Jeg "frygter" også Songkran lidt, da familien har truet med at hente Donna og mig, og slæbe os rundt i hele landsbyen. - Her er de også så ufine at blande vandet godt op med is. Tror sgu jeg tager våddragt på.
Antal indlæg: 1773 Tilmeldt: 11.09.09 Status: Offline
lillemanden skrev:
Hej
Ja, mange dejlige billeder har du lagt ind, men jo dette sidste billede er rigtigt godt. tillykke til jer.
ja det foto pynter på siden Isan is the poorest region of Thailand: in 2002 average wages were the ... Isan (Isan/Thai: อีสาน; also written as Isaan, Isarn, Issan, ...
Antal indlæg: 1146 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
Tak for det Jesper
Kan du tage et screen dump så jeg kan se hvad du mener med at der ligger tekst på billederne ???
Det kan være opløsningen på din skærm der driller, for jeg kører med en 17" skærm med høj opløsning. Så hvis du har mindre opløsning end mig, er det årsagen. Men prøv om du kan vise mig det, så snakker jeg med kundeservice Hav en god dag.
, endelig fik jeg den fred i stilladset jeg har savnet så meget og igen kan gå en tur. Der er selvfølgelig begrænsninger på grund af den lange periode hvor jeg ikke har rørt mig, men det går nu langsomt fremad og humøret er steget gevaldigt 
at forklare at jeg fortæller om mit liv og hvad der sker i mit liv, og at Yiendee såmænd kun prøvede at hjælpe hende. Nu har jeg jo snakket meget med Yiendee da jeg boede på Samui, og ved at hun taler hårdt, ikke dermed ment at hun er vred eller gal, nej det er hendes måde at snakke på. Og nu hun, Kat altså er en stor del af min hverdag, kan det jo ikke undgås at jeg fortæller om hendes minimale kendskab til alt med medfølgende rædsel og gru for samme, og nok var baggrunden for den lille opsang 
) hvor jeg betalte 79 Bht for at sende brevet anbefalet. Så nu skulle der være styr på det 
blev osse langsomt gennemgået. En kæmpestor butik med møbler og tilbehør til hjemmet blev også ransaget mens hun konstant kommenterede hvor flot tingene var, og hvor rent her var. Det var dyrt i Thai øjne ved jeg, men for fanden der var flotte møbler jeg godt kunne bruge 
i forsøget på at overse den lille detalje at jeg havde glemt at tage piller med. Men det husker jeg nu efter at prisen for en Singh var langt over det tilladte, hele 75 Bht blev jeg afkrævet som igen affødte lidt mumlen fra hende.
Men nu jeg ikke helt har styr på shoppe genet hos kvinder, blev jeg overrasket over at de selvsamme ting hun havde kigget på én gang, nu igen skulle holdes op i luften for igen at blive lagt på plads, inden det efter en lille time endelig lykkedes hende at bestemme sig 
Lignende tråde