Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Dagbogen
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
04.02.2011 Nonthaburi Bangkok
pensionisten
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 05-02-2011 02:55
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
 Status: Offline

04.02.2011 Nonthaburi Bangkok

Godmorgen Dagbog.

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1269.jpg

Æv, så går det hjemad igen, men alligevel ikke så æv alligevel hej

Efter en hård dag i går med Kat rundt i byen, kom jeg ikke så tidligt afsted som planlagt, så klokken blev 10 inden jeg tog båden ind mod byen, hvis man kan sige sådan !!!

Stilladset er ikke helt fint i kanten og jeg er nødt til at tage det lidt mere roligt end jeg er vant til, og det har jeg selvfølgelig tænkt over, og tror jeg har fundet grunden til det. Når jeg går mine ture sker det som regel med 100 kilometer i timen og jeg går i gåsegang bag dem der er langsommere end mig, og det passer sgu ikke stilladset. Så jeg må lære mig at holde afstand så jeg får en mere jævn rytme så gangen bliver mere flydende.

Men det var en herlig varm morgen med masser af solskin og jeg var i vældigt humør over at have muligheden for at opleve igen, Annie havde sagt at der lå et meget stort og berømt tempel inde ved Taksin Bridge hvor der ville være opvisning i anledning af det kinesiske nytår som jeg afskrev med det samme, for med alle de turister der er her i øjeblikket samt alle de kinesere der er i byen for at fejre nytåret, var jeg sikker på at der ville være millioner af mennesker.

Og de begyndte at invadere båden jo tættere vi kom på centrum hvor jeg havde en dårlig oplevelse med en falang, jeg tror han og madammen var russere eller lignende. Og på grund af den fyldte båd kunne de ikke være andre steder end ude agter hvor man stiger af og på, og selvfølgelig valgte de at placere deres korpus så tæt på mig at jeg kunne lugte deres morgenmad, vodka Sad

Manden som var sådan en lalleglad type der hele tiden kommenterede alt mens han med et smørret grin på gebrokkent engelsk næsten råbte, great, okay og skulle selvfølgelig filme og irriterede allerede efter 2 sekunder alle der stod der da hans højt hævede albuer ramte næsten samtlige der stod der. Og da pigen der sælger billetter ville se hans billet sagde idioten gudhjælpemig et øjeblik, kan du ikke se jeg filmer !!

Men hun var en hård nyser og kiggede ondt på ham og sagde, ikke noget øjeblik her kammerat, du skal købe billet og det skal være nu. Men han fangede den sgu ikke rigtig før alle begyndte at stirre ondt på ham og med et igen smørret grin betalte. Ved næste stop som tilfældigvis er tæt på hvor Sank og Lillemand gir den gas skaal, blev båden holdt tilbage af kontrollanter der på grund af de mange mennesker i byen, var overalt. På floden og ved hvert stop stod de og gennede folk frem i båden for sikkerhedens skyld, og her var jeg lige ved at være heldig. For idioten sagde nej til at gå frem i båden mens han grinede flabet og blev stående mens vi andre selvfølgelig fulgte ordren. Og på forunderlig vis fik han trykket på en kontakt hos kontrolløren der rasende skreg at ham og madammen skulle stå af NU, først der overgav de sig og forsvandt ind i båden. Desværre blev de ikke smidt af som ville ha hygget mig gevaldigt nu jeg har haft mange dårlige oplevelser med russere der skider på alt og gør hvad der passer dem.

Så jeg sagde til mig selv, mig selv, ser du noget interessant hopper du af Thumb

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1254.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1258.jpg

Og det kom der selvfølgelig allerede ved stop 9 Thachang, hvor jeg tog en af de små både der sejler fra bred til bred for at se mere på Wat Rakhang templet på den anden side af floden hvor jeg endnu ikke har været som skinnede som det pureste guld i formiddagssolen og var et smukt syn. Som sædvanligt koster båden fra Nonthaburi 14 Bht, og den lille færge kostede den horrible sum af 3 Bht begge veje, så jeg var allerede tidligt ved at sprænge budgettet ved ikke

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1260.jpg


Templet som ligger på flodbredden var allerede godt besøgt uden at være overrendt, så det var hyggeligt at gå der og tage et par billeder og kigge nysgerrigt på de ritualer der fandt sted alle vegne og blev udført af unge som gamle. Og ved kajen stod der en kødrand af sælgere der solgte brød man så kunne fodre fiskene med, og som er et alvorligt tilbageslag for Per og mig. Vores drømme om eksport lignende tilstande og 1000 ansatte på grund af vores ekspertise udi fiskeri, har lidt et nederlag uden sidestykke !!


www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1315.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1324.jpg


For på turen hjem i går fra China Town med kat, viste jeg hende stederne hvor jeg kunne huske at der var masser af fisk. Tilfældigvis er det typisk ved de templer der ligger ved floden hvor folk fodrer fiskene og samme sted sætter de levende fisk ud de har købt, og som de giver Buddha. Kat kiggede alvorligt på mig og bremsede min glæde da jeg pralende med hænderne viste størrelsen på de fisk Per og mig ville fange hver dag, og fortalte hvor herligt det ville være med BBQ næsten hver dag.

Hun ville ikke så meget som bare høre på at vi ville revolutionere fiskeriet, næh dem kan man ikke spise sagde hun og prøvede at forklare at det ikke var godt nu templerne fodrede dem, og folk gav guderne de små fisk. Så vi er nødt til at afbestille de 64 kølevogne vi har bestilt og ringe til arbejdsformidlingen og forklare dem at vi i stedet vil sætte fangsten ud igen ved ikke

Tragisk Græderked

Nå, jeg hyggede mig alligevel med at kigge på nogle af de monster store fisk der dovent kom op til overfladen for at nappe til det folk smed ud til dem inden de lige så dovent forsvandt i dybet og tænkte mit !!

Er der nogen der kan fortælle mig noget om det her, er det skidt at fange fisk og spise dem ?? Fornærmer jeg Buddha ved at gøre det, og hvorfor. Som nybegynder med Buddha ved jeg ikke så meget om det og vil selvfølgelig ikke gøre noget galt, Kat siger at det er okay at købe fiskene på markedet, og at det ikke er godt at fange dem selv, hvad skal jeg tro på, så gode råd modtages med glæde godag

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1278.jpg


Selv om der var mange mennesker var der ikke for mange alligevel, folk drev rundt mellem de forskellige bygninger og sad i skyggen og enten snakkede eller bad. Så det inspirerede mig til at smide skoene og gå ind i den største bygning, og væk var alle hæmninger da jeg sammen med de hundredvis andre satte mig ned på det bløde tæppe og fik en snak med Buddha til lyden af de mange bedende. En fantastisk oplevelse at være der ene falang uden at der blev kigget skævt til mig af den grund, og måske derfor det var en speciel oplevelse hvor jeg var overbevist om at Buddha snakkede til mig !!


www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1318.jpg

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1288.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1290.jpg

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1308.jpg

Det gav mig et kick og en fantastisk ro efter den oplevelse, og jeg brugte lidt tid på at fintænke mens jeg som de andre drev langsomt rundt i området inden jeg tog den lille færge igen over til stop 9 for at fange båden hjem igen. Antallet af turister begyndte nu for alvor at dominere og floden var spækket med store og små færger der krydsede ind og ud mellem hinanden mens de omhyggeligt spejdede hele vejen rundt for at undgå uheld, den ros skal de ha, dygtige folk Thumb

Og hjem kom jeg selvfølgelig efter endnu en dejlig afslappende tur hvor jeg faldt så meget ned på jorden at jeg var ved at sive ned mellem plankerne i bunden af båden og blive en del af det vand jeg elsker så meget Love

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1334.jpgwww.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1335.jpg

Endnu engang havde Kat overholdt aftalen og ringede kun 1 gang for at sige hun savnede mig, ikke noget med at jeg skulle komme tilbage eller andet vrøvl, så det var jeg vældigt tilfreds med og gik hen for at sige hej til hende inden jeg ville lægge stilladset lidt på hylden. Men så langt nåede jeg slet ikke i programmet, for min snak med Buddha gav helt uventet pote !!

Mens vi sad og sludrede ringede en gut pludselig, han havde hørt at jeg ledte efter et sted at bo som jeg ellers havde opgivet i denne omgang. Fyren der havde lejet hans lejlighed var smuttet og gutten tænkte på den stakkels falang der ikke kunne finde noget at bo i, så Annie rejste sig pludselig uden varsel og sagde kom så. Øh hvor ska vi hen du, spurgte jeg nu jeg ikke havde hørt eller forstået hvad de snakkede om mens Kat omhyggeligt og meget langsomt klippede negle på mig. Den tid hun brugte på en tå tog lige så lang tid som det tager mig at lave mad helt fra bunden, men jeg nød at kigge på hende mens hun studerede mine tæer gennem hendes nye briller jeg har sponsoreret til 290 Bht, for hulen det var herligt music

Vil du se på en lejlighed eller ej sagde hun mens hun elegant og med en vrikkende gang som Badedyret ved alt om hvordan ser ud Love gled graciøst hen mod elevatoren.

Og op til 6 sal hvor en lille hjørne lejlighed ventede på mig, den var godt nok møgbeskidt og lignede en losseplads. Men den havde det jeg ikke kan leve foruden, lys lys, og masser af lys. Et stort vindue der vender mod vest og en altan hvor jeg uden at lyve, kan springe direkte ned i swimmingpoolen og kan sidde og hygge mig til solnedgangen. Lejligheden er vel omkring 40 Kvm uden at være sikker, og har også et dejligt stort badeværelse med karbad hvor ejeren på egen regning installerer varmt vand. Så da Annie den hårde nyser havde forhandlet sig frem eller ned til 4.500 Bht alt inklusive, slog jeg til hej

2 måneders depositum og en måneds husleje skal betales når de er færdige med gøre lejligheden ren og beboelig, og en 6 måneders kontrakt skal underskrives. Og det passer mig fint og er en god pris syntes jeg selv om det er en lejlighed uden køkken, men der er nu ikke andre her i huset efter hvad jeg ved der har et, og med trappen ned til Kat behøver (og får jeg ikke lov til !!) at sulte. Annie har udnævnt sig selv til tilsynsførende godkendelsesudvalg og vil ikke ha jeg siger ja eller underskriver noget før hun er tilfreds med tingene, så det er jo fint Thumb

Derfor startede jeg Dagbogen med at sige både og til turen hjem til Koh Samui, for nu skal jeg hjem og afvikle det jeg har der. Hjernen kører på højtryk for at regne ud hvordan jeg gør rent praktisk med mine ting, hvad skal sælges og hvad skal jeg tage med ?? En pickup fra Samui til Nonthaburi koster mellem 8.000 - 10.000 Bht og er lidt pebret set i forhold til hvad jeg har givet for møblerne, så det ville nok være mest fornuftigt at sælge dem og få det ud af det jeg nu engang kan. Den lille båd prøver jeg at sælge henne i fiskeshoppen sammen med mine net og krabbenet og hvad jeg ellers har af ting nu jeg alligevel ikke må bruge dem her. Puha jeg får travlt gør jeg, og håber at stilladset ikke brokker sig alt for meget i processen, for det udsætter det hele.

Men hvor der er vilje er der vej siger man, så det skal nok lykkes på en eller anden måde selv om udsigten til hjælp er langt væk. Det er komplet umuligt at finde nogen der vil gøre rent på øen til menneskepenge, det er jo hurtigere at lægge sig på ryggen og tjene en bunke penge på et øjeblik. Og hvis stilladset bliver ved at brokke sig som nu, bliver det sgu ikke særligt muntert Sad

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1247.jpg


Og min tur til Mo Shitt i en lokal bus efter billetten hjem er ikke en tur jeg kan anbefale til folk med ryg problemer, for hulen da jeg har nas nu efter den 3 timer lange bumpende tur i en 46 år gammel knirkende og ekstrem larmende bus. Så meget at jeg var nødt til at stå op klokken 2 nat for at gnave piller og ikke kunne ligge ned igen, men omvendt fik jeg så skrevet i Dagbogen, og er så træt når jeg tager bussen klokken 18.30 og kan sove hele vejen, så endnu engang er der intet der er så skidt at det ikke er godt for noget andet hej

Jeg vil slutte med at undskylde for de manglende svar både i Dagbogen og på mail, men jeg giver hurtigt op når det tager mere end 6 minutter bare at åbne forsiden på Thai-DK, håber i forstår !!


Så i dag skal Buddha have en ekstra stor tak, for jeg er overbevist om at min snak med ham er årsagen til at jeg nu alligevel fandt en lejlighed (eller den fandt mig !!)

Tak Buddha....... godag

www.thai-dk.dk/penfoto/6/DSCF1269.jpg
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
IT
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 05-02-2011 04:03
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1773
Tilmeldt: 11.09.09
 Status: Offline

Pen du nej jeg siger intet og alligevel lidt

fra ø vand strand--------------------------------------------------- til 40 m2 på 6 sal i en forstad ved ikke -------------forsæt selvked
Isan is the poorest region of Thailand: in 2002 average wages were the ... Isan (Isan/Thai: อีสาน; also written as Isaan, Isarn, Issan, ...
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
leif
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 05-02-2011 07:21

Bruger

Antal indlæg: 681
Tilmeldt: 30.06.09
 Status: Offline

Ikke selv fange fisken, men må gerne spise den fra markedet.

Se det er da logik,, for Thaier altså.

Man må jo ikke slå dyr ihjel.
Ergo er man nød til at købe dem andre har slået ihjel, så gør det nemlig ikke noget de må lade livet.

Men fiske lige ud for et tempel, vil nok være lidt for meget logik at indføre på en gang..
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
yindee
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 05-02-2011 11:13
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3629
Tilmeldt: 20.02.09
 Status: Offline

leif skrev:
Ikke selv fange fisken, men må gerne spise den fra markedet.

Se det er da logik,, for Thaier altså.

Man må jo ikke slå dyr ihjel.
Ergo er man nød til at købe dem andre har slået ihjel, så gør det nemlig ikke noget de må lade livet.

Men fiske lige ud for et tempel, vil nok være lidt for meget logik at indføre på en gang..


fy skam dig leifGrin

du ved jo godt at munkene selv vil fange og sælge de fisk

først sælger de dem som yngel bagefter betaler folk for at fodre dem

det er skam en god forretning for de gode munkemusic

PS en fisk dør selv når den bliver fanget du må ikke slå ihjel men godt fange fisken thai logik igenGrin
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
pirat
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 05-02-2011 15:21
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 717
Tilmeldt: 13.01.10
 Status: Offline

hej islænder
hvem er katten hvem er musen
www.thai-dk.dk/uploads/kat_ani.gif
www.thai-dk.dk/uploads/musepige_paa_slikstok1.gif
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
pensionisten
#6 Udskriv indlæg
Skrevet d. 06-02-2011 03:23
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
 Status: Offline

Jeg er ikke så nervøs IT, for jeg kan IKKE sidde stille og fiser rundt når der er mulighed for det og jeg kan. Men jeg har selvfølgelig tænkt over det og er nået frem til at det er okay for mig så længe jeg ikke sætter mig ned og drikker hele dagen !!

Når jeg får min bike derop og Per får lært at styre en, er jeg kun hjemme når jeg sover. Der er simpelthen så mange ting jeg vil se alle vegne, og min nysgerrighed er enorm belastende nogle gange fordi jeg VIL opleve hej

Vi er her jo kun 1 gang !!

Det er sgu da en underlig form for logik med de fisk, hvis man ikke må slå ihjel burde det jo også omfatte at købe dem eller hvad !! For på den måde er man jo årsag til deres død.....
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
leif
#7 Udskriv indlæg
Skrevet d. 06-02-2011 04:10

Bruger

Antal indlæg: 681
Tilmeldt: 30.06.09
 Status: Offline

he he Pen såen er der så mange mærkelige ting rundt omkring i verden.

men det er jo egentlig ikke kun fiskene.

Og f.eks må der ikke slagtes / sælges kød på Buddha dage, meen det er jo smart så kan slagterne slagte for private de dage.

En gris bliver nogen gange født med en ekstra tå
Muh gau gib.
De må ikke slagtes, så man kan hente dem på slagterierne meget billigt mod man lover de får lov at leve evigt.
Men tit laves en aftale med slagteren samtidig.. music
der må være mange der syntes det er sjov at føde på en gris i mange år, for det gælder om at kende en som arbejder på slagteriet for at være heldig at få en af dem.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
islander
#8 Udskriv indlæg
Skrevet d. 06-02-2011 04:17
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 140
Tilmeldt: 21.12.09
 Status: Offline

Hej pirat.
Eftersom katten har blå øjne - og betydningen af at have blå øjne har været omtalt en enkelt gang - er jeg ikke i tvivl kat
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
pirat
#9 Udskriv indlæg
Skrevet d. 06-02-2011 04:53
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 717
Tilmeldt: 13.01.10
 Status: Offline

islander skrev i rubrikken
Efter de sidste dagbogssider,er der brug for opklaring hvem er i virkeligheden kat(ten) og domptøren


sagen er opklaret vi befinder os i den omvendte verden
hvor musen leger med kattenGrin
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Badedyr
#10 Udskriv indlæg
Skrevet d. 06-02-2011 10:51

Bruger

Antal indlæg: 151
Tilmeldt: 25.01.10
 Status: Offline

Det med fisk er jo "bare" at de ikke selv må slå dem ihjel og lave dem, spise dem, MEN slå du eller jeg dem ihjel og renser dem, ved jeg de gerne vil lave dem til os Pen.

Har da en veninde der har sagt hun nok skal lave dem til os, og hun gerne selv spise med, så fisk skal vi skal nok få min ven.......

Forsat god dag til jer alle sammen...
Pas på jer selv....

Mvh Per..
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
pensionisten
#11 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-02-2011 04:13
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
 Status: Offline

Jeg har rygende travlt, men jeg tar den med ro. Fantasi, fantasi, fantasien er god driller
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Bangkok Central Thailand 341 22-11-2024 15:37
Monopoly: Bangkok Edition Skik og brug 1 10-11-2024 17:29
The Royal Barge Procession in Bangkok Discover Thainess 2 27-10-2024 10:37
Thailand, old Bangkok Central Thailand 6 26-09-2024 17:05
SAS tilbyder fra januar 2025 daglige flyvninger mellem København og Bangkok Flyselskaber 1 19-05-2024 08:37

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.31 sekunder | 116,335,946 Unikke besøg | jQ Blog