Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Dagbogen
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Dagbogen 08.01.2011 Koh Samui
pensionisten
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 09-01-2011 03:57
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
 Status: Offline

08.01.2011 Koh Samui.

Godmorgen Dagbog.

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF0855.jpg

Tiden står stille på vejen sang Kim Larsen engang, og den holder !!!

For mens jeg og alle de andre solhungrende mennesker på Koh Samui kigger ængsteligt op på himmelen og håber at kunne se solen, går tiden utroligt langsomt Sad

Regn, regn og atter regn kommer enten væltende eller sivende konstant og er sgu ved at opløse mit hus og tingene indeni. Dråber af vand drypper fra min fan og andre ting, mit klædeskab er mere eller mindre ved at gå i opløsning og ligner noget der er løgn, skufferne er faldet fra hinanden og dørene kan ikke lukkes mere. Så jeg glæder mig til luftfugtigheden kommer under de 100 igen og det igen bliver en paradisø med masser af solskin music

Så igen er det meget begrænset hvad jeg oplever, kun en enkelt tur til Shaweng med Jörg er det blevet til hvor han erklærede at han til trods for sine 6 år på øen, aldrig kommer tilbage igen !!

Bare det at tage en baht taxi fortalte ham om virkelighedens Samui, for de mange gange jeg snart har taget den når jeg er træt i ryggen eller bare trænger til en hyggetur, betaler jeg 60 Bht til starten af Shaweng hvor jeg skifter til en anden og betaler 20 Bht for de sidste kilometer til Tesco. Men nu blev vi afkrævet 100 Bht pr snude som fik mig til at gå min vej uden at betale mere godt gal i skralden. Men Jörg som er en nervøs type faldt selvfølgelig i, og betalte det sidste ved ikke

Nu ved jeg jo at de her banditter gør hvad de kan for at pelse os turister, så jeg har altid det vante beløb klar i hånden og giver chaufføren pengene, vender ryggen til og går. For jeg har endnu ikke oplevet at de løber efter mig når de er utilfredse, okay de råber tit efter mig når jeg går, så det gælder om at have is i maven og ikke vise svaghed Angry

Han overdriver en gang imellem, men er ikke til at tage fejl af. Han kan fornemme den ændrede stemning på øen og bliver ked af det hver gang der sker et eller andet. Men han kom jo for at sælge sin store bike som også lykkedes efter 1 år, og er lykkelig for det. Og han er heldig er han, for der har stået bikes og både + alt det andet til salg i mere end 2 år rundt om på øen. Falanger der flytter fra øen, overlader simpelthen deres ting fordi det er umuligt at sælge dem.

Vejret som lige pludselig slog om med en kraftig pålandsvind svinede stranden så meget til at jeg opgav igen, den store sammenfiltrede klump af net og tovværk brændte desværre ikke helt ned inden vandet kom tilbage og kastede den længere op på stranden under et træ. Så nu kan jeg heller ikke brænde den af og kan heller ikke flytte den !!

Land ladyen har været nødt til at forstærke sin grund med store sten på grund af det usædvanligt hårde vejr, mere end 3 meter af hendes grund er væk hvor det er værst uden udsigt til at sandet kommer tilbage igen. For den forhøjede vandstand gnaver konstant løs af sandet og efterlader store huller i hegnet som den også ødelægger. Så det ligner lidt en krigszone i øjeblikket !!
Og selv om jeg gerne ville, gør det kedelige lys det umuligt at tage billeder, dem jeg tog slettede jeg lige så hurtigt igen inden jeg græd af ærgrelse. Kedelige grå billeder er vist ikke det i har mest lyst til at se efter den vinter hjemme, men her er et par billeder fra i morges hvor der var hul i skyerne Foto

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF0851.jpgwww.thai-dk.dk/uploads/DSCF0850.jpg

Naboen Richard havde lyst til at sludre i går morges og fortalte med en dyb rynke i panden, at nu var den helt gal. for de to peberfrugter han plejer at købe i Tesco til 49 Bht til sin salat, var med ét steget til 89 Bht. Så det er ikke kun mig der lægger mærke tll prisernes himmelflugt på øen. Men i øjeblikket rører det mig ikke en døjt, for Jörg mener at han er forpligtet til at sponsorere mine måltider og drikkevarer nu jeg har opbevaret hans ting i et år, og betaler hver gang. Så der kommer ikke ét eneste beklagende ord fra mig når vi spiser to mennesker for 950 Bht, men jeg sidder dog og tænker på hvor mange 'normale' måltider det er for mig og ærgrer mig lidt over penge forbruget !!!

Men selv om det er gratis har jeg ikke lyst til at spise ude hver dag, så vi forsøgte at grille forleden aften. Det blev et meget langstrakt forsøg fordi kullene simpelthen var så våde at jeg ikke kunne sætte gang i grillen. Selv benzin og diesel blev brugt uden det store held, og selv mit kopipapir som var halvvådt liggende i en skuffe i soveværelset kunne ikke brænde !!

Men efter 2 frustrerende timer lykkedes det endelig at grille de 2 fisk Jörg havde købt, en lidt sen middag her klokken 10 om aftenen, men bedre sent end aldrig hej

Jeg har taget et par billeder af min cykel som aldrig har været ude og køre, den har stået i det andet soveværelse hvor den burde stå godt. Men som i kan se æder fugten sig langsomt men sikkert igennem stål og plastik og ærgrer mig Græder

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF0857.jpgwww.thai-dk.dk/uploads/DSCF0859.jpg

Men der er lys for enden af tunellen, for der venter mig endnu en tur til Bangkok for at se på de huse mine venner har fundet. Kokken fortæller mig at der er dejligt varmt deroppe og at jeg ikke skal vente med at komme, og den herlige sprogforveksling når hun siger at jeg skal komme last night er for herlig Love

Så jeg tager en tur derop og håber jeg finder noget så jeg kan få ro til at gøre båden færdig når vejret bliver godt igen, ifølge vejrudsigten skulle der kun være et par dage i næste uge med sol, så jeg kan ligeså godt fordufte til et bedre klima Thumb

Turen derop går denne gang via Surat Airport hvor Air Asia havde en fornuftig promotion price som de kalder det, 889 Bht + det løse der ender i 1.100 Bht hver vej. Så 200 Bht dyrere end bussen og alle de mange timer i bussen er langt langt væk og glæder mig, så jeg skal kun finde ud af hvordan jeg kommer fra Don Muang til Nonthaburi med bus eller tog. Men det er nok ikke noget problem !!

Men deres hjemmeside er godt nok en stor fælde, for når man når til at skulle betale, er prisen lige pludselig vokset gevaldigt !!

De er så smarte at automatisk tage betaling for ekstravægt (300Bht) som er meget svært at undgå, for man skal trykke på et lille link der viser vej til vilkår og bestemmelser omkring håndtering af bagage inden man kan fjerne fluebenet ud for ekstravægten. Det samme sker med forsikringen som de også trækker ned over hovedet på folk, og her skal man modsat normal praksis sige ja i stedet for nej til forsikring, så lidt træls med alle de gange hvor man skal gå tilbage og lede efter de her genveje som slet ikke er åbenlyse eller fortalt nogle steder.

Men de har forøvrigt rigtig gode priser i øjeblikket :

http://www.airasi...6wodZyjpLg

KL til Melbourne eller guldkysten for kun 3.500 Bht er en kanon pris når man tænker på de 6.000 Bht der bliver forlangt for en times flyvning til Koh Samui !!

Nå, dagens program venter på mig. Jeg skal ud og finde en eller anden form for transport fra Samui til Surat Airport tidligt om morgenen, for at nå flyet er jeg nødt til at tage første færge klokken 05.00 fra Samui, så jeg har ikke tid til mere sludder driller

Tak for din evige hjælp Buddha, må andre som mig finde trøst i dig...... godag

Haven efter jeg gik lidt amok

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF0854.jpg
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
dkth
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 09-01-2011 06:00
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 414
Tilmeldt: 27.01.10
 Status: Offline

Ja Pen, en cykel er ikke noget der skal stå parkeret, men noget du skal bruge, så havde den været luftet daglig, så var den aldrig blevet så tæret af fugt.ved ikke

Men hvordan går det med kameraet, er du helt tilfres med den?Foto

Den tager da gode billeder kan jeg se.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sank
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 09-01-2011 08:40
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1828
Tilmeldt: 05.10.09
 Status: Offline

sarcasm Nej dkth en hårdt arbejdende Pensionist køre skam ikke på Cykel når der står en MC eller kommer en Baht bus forbi uha Cyklen kan jo blive slidt Shock Vores er skam ikke rustne ? men bliver også luftet daglig godag
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
pensionisten
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 09-01-2011 14:42
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
 Status: Offline

Ja, jeg ved det godt. cyklen blev købt i et svagt øjeblik på grund af prisen på 3.000 Bht. Og åndssvagt fordi jeg ikke kan cykle på den, stilladset tillader ikke den bøjning. Så derfor står den der og står ved ikke

Med hensyn til kameraet ved jeg ikke rigtigt, mine øjne kan ikke se detaljerne så godt og var derfor jeg bad om respons på billederne !!

Men jeg syntes selv de ser mere klare ud end før, som sagt venter jeg på ordentlig fotovejr så jeg kan lege med det Foto

Næh Sank, jeg er for nærig og går gerne 10 kilometer for at købe 2 æbler jeg spiser på hjemvejen driller Så lad er jeg ikke, vent du bare til jeg får købt en herlig lyserød damecykel, så skal du se filmen : Falang In Bangkok hvor man kan se mine talenter griner
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
lindyras
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 09-01-2011 15:42
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 735
Tilmeldt: 22.02.09
 Status: Offline

Pen du får ikke tid til at cykle i Bangkok når du bliver koksmath/opvasker hos Bang-Kokken...

Jrg tror dit testosteon har muteret til en 20 årrig med den fart du har påLove

lindy
...Husk dovenskab er ikke nogen sygdom...
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sank
#6 Udskriv indlæg
Skrevet d. 09-01-2011 15:42
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1828
Tilmeldt: 05.10.09
 Status: Offline

godag Ja husk at få sat en stang bag på den lyserøde i starten ? så kan Bang Kokken løbe ved siden af og støtte dig griner
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Mr positiv
#7 Udskriv indlæg
Skrevet d. 09-01-2011 15:56

Bruger

Antal indlæg: 86
Tilmeldt: 29.03.09
 Status: Offline

God tur Mr P og tak for dine fortællinger.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
jesperfrb
#8 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-01-2011 02:15

Bruger

Antal indlæg: 176
Tilmeldt: 09.06.09
 Status: Offline

Selvom jeg ikke har været logget på længe, læser jeg stadigvæk dagbogen, med stor interresse! Håber du får en god tur til BKK!
Har selv hus i Min Buri på 140 m2, til 6000 baht om måneden, så du finder sikkert noget der tiltaler dig!
Held og lykke, og tak for dagbogen!skaal
IT IS NICE TO BE IMPORTANT, BUT MORE IMPORTANT TO BE NICE
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
The Longest Distance Ferry Ride in Thailand (Bangkok - Koh Samui) 22 hours. Alt det andet 1 14-05-2024 14:01
Walking Koh Samui | BEST Island in the World | Thailand 2023 Central Thailand 1 26-01-2024 11:16
Dagbogen. Dagbogen 34 30-07-2023 18:10
Interaktivt kort over Samui Syd Thailand 1 11-12-2022 17:58
Geert bor i forladt paradis (Koh Samui) Nyheder på dansk 5 26-11-2020 19:01

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.18 sekunder | 116,335,845 Unikke besøg | jQ Blog