Bruger
Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
Status:
Offline
|
01.12.2010 Nonthaburi Bangkok
Godmorgen Dagbog.
Hjulene på bussen drejer rundt rundt rundt..... 
Så kom jeg afsted til Bangkok for at købe mit nye kamera og møde Per og Svend igen, men selvfølgelig var jeg tæt på at misse bussen fordi fugten hjemme gør at jeg har problemer med at lukke hovedøren. Så jeg baksede med låsen inden jeg kunne køre, og var 5 minutter fra at misse bussen, men alt lykkes i en gasovn siger man, og jeg kom afsted....
Og det var vist meget godt, for der lå nogle meget tunge skyer over Samui som jeg er sikker på har givet en masse vand igen. Og selvfølgelig løb jeg ind i et regnvejr da jeg gik fra færgen på fastlandet hen til bussen, så de første par timer var ikke så muntre, gennemblødt i en bus hvor Aircon var skruet ned på frostgrader 
Men igen var det en god men meget lang tur, 13 timer for at køre lidt over 700 kilometer er voldsomt. Det samme antal timer det ville tage mig at flyve fra Danmark til Bangkok fordi vejene herude ikke er så modernede, men nu jeg er nærig og ikke vil bruge 6000 Bht på en billet med flyveren, er der kun tilbage at sætte sig ned og holde kaje  v
Så det gjorde jeg sammen med alle de andre 4 mennesker !!
VIP bussen som jeg kørte med har plads til 24 personer, så der var noget stille med så lidt mennesker og med mig som eneste falang. Så jeg tror på hvad avisen skrev om de 20 % som belægningsprocenten er på hele Samui, både på grund af vejret, men også på grund af de høje priser på transporten til og fra øen får folk til at tage andre steder hen...
Nysgerrig som jeg er sad jeg med næsen halvvejs inde i ruden for at se på de skader fjernsynet har fortalt om, regnvejret som stadig plager Surat og som fulgte os de første 4 timer, har virkelig lavet ravage. Store stykker af vejbelægningen var flere steder skyllet væk, store kratere hvor det var værst fik det til at ligne en krigszone. Huse, træer og store skilte var krøllet sammen og lå som et sammenkrøllet stykke papir efter uvejret mange steder. Store områder var stadig oversvømmet og gav store problemer kunne jeg se, og respekten for de mennesker som ikke har så meget, men kæmper som de gør, steg betydeligt !!
Men langsomt, meget langsomt kom vi nordpå hvor der omkring Chumpon ikke så ud til at der havde været de store problemer med vand. Solen holdt sig dog væk på hele turen og der var en næsten evig langsomt silende regn op til Hua Hin, så jeg var igen glad for min Ipod med al den gode musik, især da der blev vist film med tilhørende monsterhøj lyd på 
Som før når jeg har taget bussen er der et planlagt stop en halv time før man ankommer til Mo Shitt stationen i Bangkok. Men denne gang nok på grund af de få passagerer fortsatte bussen uden at stoppe der, og det var jeg glad for. For det handler kun om at man skal købe noget og supporte busselskabet, maden er som regel ikke speciel god og hamrende dyr. Så afsted det gik mod enden, som min ryg for mange timer siden var begyndt at spejde efter.
Og så gik det ellers galt !!
Jeg havde en aftale om at møde Per og Svend på Mo Shitt klokken 20 hvor bussen efter planen skulle ankomme, og stadig med næsen klistret til ruden for at se, blev jeg lidt betænkelig. For jeg kunne ikke genkende noget af det jeg så, normalt kan jeg huske små ting jeg ser og på den måde regne ud hvor jeg er hvis jeg har været der før. Og bussen som af en eller anden årsag kørte hurtigere og hurtigere og koblede ud når det gik ned af bakke, gjorde det heller ikke nemmere at orientere sig
Og pludselig drejede bussen ind på en meget stor busstation hvor vi alle sammen blev smidt af, og det var sgu ikke Mo Shitt YYY
Det var en station jeg ikke havde været på før, kæmpestor og med et mylder af mennesker prøvede jeg at regne ud hvor hulen jeg var. Svend som jeg ringede til kunne selvfølgelig heller ikke vide hvor jeg var, kan du se en 7 Eleven spurgte han for at prøve at finde ud af hvor jeg var, jo det kunne jeg godt sagde jeg. Jamen så stil dig udenfor og vent på os, vi kommer om et par minutter !!
Men der kom sgu ikke nogle Svend eller Per, igen snakkede vi sammen og kunne slet ikke finde hinanden. Så da jeg endelig fik spurgt én om hvor jeg var for at afslutte den her uvidenhed, fandt jeg ud af at jeg var på en station der hed Sae Da ???
De skiderikker i bussen havde sat mig af på en forkert station sammen med de andre i bussen som dog havde den fordel at de kan snakke Thai, så det var rent ud sagt sur røv efter 12.5 time i bus og tro at turen nu var slut og så finde ud af at der ventede en times taxi tur ind til Mo Shitt til 269 Bht 
For fanden hvor er jeg træt af alle de forbandede situationer der opstår lige så snart Koh Samui er med i billedet, man bliver tørret i hoved og røv næsten hver gang og kan ikke gøre noget som helst ved det. Så jeg fik taxichaufføren til at skrive en kvittering til mig hvor der stod at han havde kørt mig fra a til b, og nu vil jeg så prøve at køre had på busselskabet for at få betalt taxituren som gjorde turen herop unødvendig dyr
Men jeg kom da endelig frem klokken 21 og mødte de to herrer over en  inden vi tog en taxi til Nonthaburi og hotellet, Svend blev sat af hjemme inden Per og jeg fortsatte til hotellet hvor jeg kastede kufferten på værelset inden vi gik ud for at spise på en lille fortorvs restaurant. Og selvfølgelig opstod der nogle misforståelser med bestillingen så Per endte med at ha 2 retter mad og fik den stærke mad jeg havde bestilt, men det blev taget med et smil 
Og så blev jeg ellers vist lidt rundt i reviret, men på grund af den sene ankomst var der ikke så mange steder der var åbne, så det blev en stille tur gennem en forholdsvis 'stille' bydel. Jeg er jo ikke så god til larm og befandt mig nu i en millionby med den uundgåelige støj som virkelig kræver sit !! En kølig blev indtaget på Per's stam inden vi gik en tur hen for at se markedet hvor der kun var få boder åbne. Men det var en hyggelig tur hvor Per og jeg sludrede som to kvinder  , faktisk så meget at klokken blev halv tre morgen inden jeg var ved at styrte af træthed oven på den lange dag hvor jeg var stået op klokken 5 morgen.
Svends planlagte rundvisning i Bangkok begyndte næste formiddag klokken 10 hvor vi tog en flodtaxi ind til Chinatown, og tak skal du ha hvor kan man købe meget man ikke har brug for der  Og turen med båden som kostede 14 Bht for en tur på små 50 minutter var fantastisk for sådan en nysgerrig gut som mig, men desværre var jeg på det tidspunkt stadig uden kamera, så Per og mig tager turen en gang til en af dagene så jeg kan tage billeder 
Minderne om min korte tid som sømand for mange år siden hvor vi sejlede op ad floden til Bangkok kom væltende da båden susede op ad floden, slæbebåde med fyldte og tomme lægtere sejlede langsomt op og ned af floden og blandede sig med de enorme turbåde som sejler helt op til Ayutthaya, og masser af templer i alle størrelser dukkede op på vejen og var flotte set ude fra floden, duftene og indtrykkende var overvældende og en dejlig reminder dog uden alle de palmer jeg husker jeg så dengang, men en pragtfuld tur
Alt jeg nåede at se priser på i Chinatown fordi der var så meget jeg skulle at se, var hamrende billigt i forhold til Koh Samui. Men forretningen som solgte mit nye kamera som Svend havde fundet var hverken til at hugge eller stikke i, fra de 12.000 Bht som de blev tilbudt kameraet til og med mulighed for forhandling i sidste uge, kostede nu 13.800 Bht !!
Så vores tur gennem de små snørklede gader og stræder med alle de fantastiske indtryk og dufte fra de utallige gadekøkkener var lidt forgæves. Men hold op en dejlig oplevelse at gå rundt derinde og kæmpe for at komme frem blandt de tusind andre der har fået den geniale ide at shoppe her, men nu det er en del af oplevelsen var det kun når mændene skubbede lidt for meget at det var lidt masende. Pigernes søde smil når de undskyldende prøvede enten at komme forbi den modsatte vej eller overhale os klarede snildt de gnister af irritation der kunne komme fordi man nogen gange følte at man gik to skridt tilbage, kanon 
Og den pragtfulde varme som er her er guld værd for en gammel knirkende gut som mig med gigt og diverse skavanker, fra en skyfri himmel bankede den lidt uvante sol ned og opvarmede mig lidt for meget indtil jeg havde vænnet mig igen til varmen. Og til trods for turen herop i går, syntes jeg egentlig at det gik meget godt med ryggen, først et par timer senere gik det galt og det medbragte apotek måtte tages i brug
Svend som fiser ind og ud, rundt og udenom og kender Chinatown ind og ud førte selvfølgelig an. Det var også ham der fangede de forskellige tuk tuk og taxier vi brugte i løbet af dagen, så for mig der kun har været i Bangkok for at flyve enten hjem eller ud, var det en stor hjælp med en så stedkendt guide, tak for det Svend
Og endelig nærmede vi os målet for mig, Phantip hvor mit nye kamera var jeg sikker på ventede på mig. Men inden da skulle vi lige sejle med en anden båd, og her kunne man snakke om forurening !! Vandet var brunt af lort og ikke egnet til at ramme mennesker, så der blev hevet en pressening op for at beskytte passagerene på turen. Lidt ulækkert sammen med det interessante i at sejle i de små kanaler og se den anden side af Bangkok, turen gik forbi prinsessens have hvor farten blev sat ned fordi det var forbudt at larme i nærheden !!
Endnu en speciel oplevelse som jeg nok er nødt til at prøve en gang til for billedernes skyld, for kontrasterne mellem de hypede højhuse og den fattige del af Bangkok var fantastisk. Så der er meget der skal nås i den her helvedes larmende heksekedel hvor millioner af mennesker får en myretue til at ligne en tegnefilm, men interessant !!
Nå endelig havnede vi i Phantip hvor vi en god ordens skyld startede med et pitstop, pillen skulle skylles ned så jeg var klar igen
Og typisk for mig der havde brugt meget tid på at søge på Internettet for at finde det billigste sted, havnede vi selvfølgelig i en helt anden forretning end den jeg havde planlagt at handle i. Og det var jeg glad for, for startprisen var ikke 11.900 Bht som i Bask. Nej den startede ved 10.900 Bht inklusive et 4 GB memory card og ikke som de andre der solgte kameraet med et 2 GB, og efter en meget kort forhandling hvor gutten var nødt til at kigge i de interne papirer for at finde indkøbsprisen, havnede vi på 10.600 Bht
Så jeg 'sparede' 1.300 Bht som jeg straks vekslede til et 8 GB Kingston memory card til 700 Bht og en beskyttende linse til 300 Bht, så jeg var vældig tilfreds med handlen og faldt pladask for kameraet da det endelig var mit, øj det er lækkert
Men det er meget mere avanceret end det 'gamle' og kræver den udvidede ledvogter eksamen, så jeg 'legede' kun lidt med det resten af dagen. Så kun 1 billede til jer i denne omgang, men det er jeg sikker på i er glade for
Og så fik jeg ellers fremvist det jeg flygter fra, en hulens masse damer i Beergarden. Tak skal du ha en kødfabrik, pigerne kommer ind fra gaden og shanghajer falanger til 3000 Bht for et par timers 'hygge'. For mange år siden tog jeg mig endelig sammen til at besøge den dengang berømte Damhuskro', og det her sted var lige så usmageligt i mine øjne. Pigerne sætter sig ned og søger øjenkontakt inden de begynder med alle de mærkelige bevægelser med hovedet der vist går ud på at man skal gå med dem, bevares de var smukke og nogle af dem noget unge 
Men det var alt for meget for mig, så det behøver jeg ikke opleve igen. Og bortset fra det var prisen for en øl alt for høj, 75 Bht forlangte de gudhjælpemig........
Nå, så var det meste af dagen også gået og vi vendte snuden mod Nonthaburi igen i en taxi til 161 Bht hvor vi spiste på en lille restaurant hvor Per plejer at spise, her gik det igen galt med sproget og den bestilte mad blev erstattet med noget vi ikke havde bestilt. Men det gled taknemmeligt ned uden problemer og smagte godt, og nu jeg er vant til ikke at få hvad jeg bestiller, lod jeg som ingenting 
Og her sluttede jeg af, jeg lod Per være Per som sad helt mutters alene den stakkel sammen med en utrolig smilende kok der bagte noget voldsomt på ham . Svend var gået hjem og jeg var lidt brugt og ville 'hjem' og skrive Dagbogen og installere det nye software til kameraet så jeg kan arbejde med billederne, 100 Bht som er alt for meget skiftede hænder da jeg købte et døgns adgang til Internettet så jeg kan fortælle jer hvad jeg laver.
Ikke andet end udgifter plager den stakkels Pensionist, turen hertil, kameraet og udgiften til de par kølige der er en fast bestanddel af rundvisningen tærer voldsomt på kontoen. Så i stedet for at gå nogle steder og betale overpriser, gik jeg i 7 og købte 2 øl som kunne underholde mig under skriveriet og arbejdet med softwaren, og sådan endte min dag her i Nonthaburi såmænd allerede klokken halv 10, stille og roligt som jeg nyder gevaldigt
Så i det her afslappede humør takker jeg Buddha for at være kommet helskindet til Bangkok, og jeg er overbevist om at de negative ting der sker omkring mig er et signal fra ham om at flytte fra Koh Samui !!
Så jeg bruger meget tid på at tænke over hvor jeg så skal flytte hen, hjernen kører på højtryk fordi jeg samtidig har alle de nye oplevelser jeg har. Men jeg er glad og taknemmelig for at være i stand til at kunne opleve, tak for det......
Hav en god dag.
Med Venlig Hilsen.
Pen. |
Lignende tråde