Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Dagbogen
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Dagbogen 17.10.2010 Kanchanaburi
pensionisten
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 18-10-2010 02:21
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
 Status: Offline

17.10.2010 Kanchanaburi

Godmorgen Dagbog.

Og velkommen til Kanchanaburi som i 3 dage har været indhyllet i en tåge af regn og atter regn fra morgen til aften, altså nogle hjemmedage uden nogen form for aktivitet.

Og for at sætte prikken over I’et, strejkede Internettet og efterlod lille mig alene med en bog og masser af fugt, Internet Cafeerne havde kun et skilt i døren hvor der stod lukket, og ingen vidste noget. Men her er stadig dejligt, og for at samle tingene med det ustabile Internet vi har nu, svarer jeg på dagbogen fra sidste gang !

Jeg har stadig opfattelsen af at her er skønt og et sted jeg godt kunne holde ud at bo, og jeg kunne aldrig drømme om at købe noget uanset hvor det måtte være. Enten bliver man røvrendt, eller også udvikler tingene sig her i landet så os falanger er nødt til at stikke halen mellem benene !!

Men jeg kan nu blive her på Blue Star til en fordelagtig pris nu jeg er blevet stamkunde ! Hvis jeg lejer på månedsbasis er prisen 2.500 Bht pr måned, så den tænker jeg lidt over !!

Og byen er et godt udgangspunkt for at tage næsten hvor som helst hen, der går busser i alle retninger næsten en gang i timen, så ikke noget dårligt sted Thumb

Så den eneste kontakt med omverdenen er Bangkok Post om morgenen i restauranten der lover en usikker fremtid, en leder fra de røde taler nu om muligheden for selvmords bombere som de ikke kan kontrollere!! Han er vist ved at være presset den herrer der er stukket af siden han tyer til den løsning for at komme tilbage og lave Thailand om til hans private legeplads !!

Jeg har nok for meget tid siden jeg kan bruge tiden til at tænke så negativt, men omvendt er det jo realiteter ((2((

Maven er kommet på ret kurs igen uden at jeg oplevede uheld som Svend ellers opfordrede lidt til for at jeg kunne blive en ’rigtig’ falang Thai. Og med de halve priser på mad her i forhold til hjemme, gir jeg den gas hej

Peber steaks med kartoffelmos og salat til 90 Bht er nok den foretrukne ret, så jeg tager på nu. Regnen gør at jeg ikke kan gå turer som jeg savner, så jeg ender sgu nok med at blive småfed griner

Jeg kan desværre ikke tage billeder i det vejr her, så det må i leve med. Men dem jeg har taget her i Kanchanaburi indtil nu, har fået lidt over 8.000 til at kigge med på Photobucket, så det er jeg glad for.

Men min tid her nærmer sig afslutningen, så jeg er begyndt at tænke over hvad jeg så gør. Ærligt er jeg ikke så meget for at tage hjem igen selv om Jannik siger vejret er blevet bedre , så jeg bliver nok i Phanom Pathom et par dage. Det er alligevel her jeg skal skifte til toget til Surat, så hvorfor ikke !!

Der skulle være et stort tempel som jeg kan bruge lidt tid på, og måske kan jeg få nogle billeder af den fyr jeg så udenfor stationen på vej op, der stod med en stor levende skildpadde og råbte at den var til salg. Jeg håber det lykkes så jeg kan sende et par billeder til folk der tager sig af den slags, for det er ulovligt, og noget forbandet svineri Angry

Jeg fik for øvrigt at vide i dag, at det kun er et par år siden der levede krokodiller i floden her, men desværre har Thaiernes spisevaner ødelagt den bestand, så de er udryddet desværre Sad

Så jeg tænker lidt på hvordan folk tør svømme i floden som de gør, nogle for sjov, og andre for at plukke lotus blade som de spiser med stor lyst. Næh du, giv mig mit varme bad griner

Og endelig blev det trivielle liv her afbrudt af en stor begivenhed der fik alle de ansatte til at styrte frem og tilbage mens de råbte højt !!

Det egernpar som bor her har 3 unger som de er ved at lære at springe fra træ til træ, og at gå på ledningerne. Et herligt syn når de vimser rundt, lynhurtigt springer og drøner de fra det ene sted til det andet. Nå, men en af ungerne missede en gren og faldt ned på jorden, tæt på sad tilfældigvis en kat der lynhurtigt var over det lille dyr her.

Jeg sad i restauranten og læste. og så ud af øjenkrogen egernet falde og så katten hurtigt tage det i munden og i småløb finde et sted hvor byttet kunne ædes. Men personalet havde også set det og løb efter katten for at fange det lille egern, og de holder alle af dyr og fodrer den lille egernfamilie for at holde på dem. Så de var i oprør, de spredte sig og fik presset katten og i et hjørne hvor de lykkedes en af dem at få katten til at give slip. Han bar det her smukke dyr i hænderne meget forsigtigt som var det vand han gik med. Egernet lå på ryggen og virkede meget dødt som fik de kvindelige ansatte til at tørre øjnene, den kridhvide fine og rene mave lyste og den buskede hale hang slapt ned ked

Den blev forsigtigt lagt ind i buret ved siden af Beostæren og vi stod alle og kiggede på da den her lille fyr pludselig sprang op og straks gemte sig i en papkasse, humøret steg gevaldigt hos os alle og smilende kom frem igen hejmusic

Og som om det ikke var nok kom en af de ansatte med en lang stok med ståltråd ude for enden, i den ståltråd havde en smuk grøn slange med hvid mave og en svag sort hale viklet sig om sig selv og kæmpede for at komme fri. Regnen som stadig piskede ned gjorde det umuligt at tage billeder af den her smukke slange der ifølge personalet var så giftig at man kunne dø af et bid, så dyreliv er her Thumb

Men det var det eneste spændende der skete i de 3 dage, så alle strakte hals, endelig skete der noget hej


En masse folk tjekker ind og ud mens jeg sidder og kigger på dem, et ældre Hollandsk ægtepar som har været her en uge, startede i dag deres lange rejse til Sidney og Australien hvor de har lejet et mobilhome og vil køre rundt og basse den i 2 ½ måned. Derefter til New Zealand i 1 1/2 måned også i et mobilhome inden de vender snuden hjem. Hold kaje en lang tur, men sikke nogle fyldte hoveder med indtryk når de vender hjem igen. Flinke mennesker som for første gang i deres liv var uden for Holland og som var meget benovet over Thaiernes venlighed som overskygger penge liderligheden her i byen, og meget benovede over at de kunne spise for 20 Bht pr snude nede i byen og som de blev mætte af !!

Men mest unge backpackere der kommer og går i en lind strøm, desværre mange Englændere som jeg ikke snakker med. Så det var lidt ensomt indtil en gut lidt ældre end mig fra New Zealand kom, han bor oppe i Sangkla Buri og havde boet der i 11 år.

Så han havde en masse at fortælle om landet og der hvor han bor, og det suger jeg jo til mig som et viskelæder ((2((

Men desværre skinnede det meget igennem at han savnede sin Burmesiske kone som han mistede for et år siden til kræften, staklen var tæt på at græde mens han fortalte om hvor smuk hun var, og hvor dejligt de havde det sammen. Så det var lidt svært at få drejet ham væk fra den del af hans liv, men langsomt vendte det positive og det negative, og han begyndte at fortælle om hans liv i junglen deroppe hvor han startede ud for 11 år siden med at leve 2 år ude i junglen alene.

Archie hedder han og ser lidt brugt ud efter at have brugt et år i forsøget på at drikke minderne om sin afdøde kone væk, men det er ikke lykkes for ham endnu, men han var klar over at han var ved at nærme sig noget skidt med alt det drikkeri. Så jeg var sjælesørger i et par dage for ham og prøvede så godt jeg kunne at snakke med ham.

Og hans fortællinger om området Sangkla Buri lyder interessant, tæt på grænsen til Burma og i en næsten uspoleret jungle lyder som et paradis for mig. Så det kunne jo nemt være et interessant område at se næste gang jeg tager herop, det er kun 4 timer herfra i minivan som jeg jo elsker Sad

Og jeg tror jeg er ved at nå grænsen for afslapning, så hvis regnen bare aftager lidt i dag, køber jeg en regnfrakke og lejer en cykel så jeg kan få brugt mig selv lidt igen. Og jeg mangler stadig at se byen på den anden side af hovedvejen, men der er jo så meget trafik og larm som jeg ikke er så god til, men se det skal jeg.

Så det var en tynd omgang i dag, men hvis jeg ellers kunne huske bare halvdelen af de historier Archie fortalte, og hvis bare halvdelen er sande, lyder der det som et meget spændende liv så tæt på grænsen der kunne skrives en bog om !!

Tak fordi du passer på mig Buddha…… godag
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Badedyr
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 18-10-2010 04:08

Bruger

Antal indlæg: 151
Tilmeldt: 25.01.10
 Status: Offline

Hej Pen...

Godt at høre der er liv i dig endnu, og ja, sikker en gang regn, og koldt det er, og her gik jeg og tro det var varmt i thailand, pjat siger jeg bare !!!!!!!!

Air Con har stået stille de sidst 3-4 dage nu, og på med t-shirt om natten, jeps Badedyret fryser ....griner

Håber i alle sammen får en rigtige dejlige dag..
Mvh Per
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dagbogen. Dagbogen 34 30-07-2023 18:10
Lejlighed søges i Kanchanaburi Bolig i Thailand 2 21-07-2016 13:57
Video of the light & sound show at the Bridge on the River Kwai in Kanchanaburi Arrangementer 1 27-11-2015 10:43
River Kwai Bridge Week @Kanchanaburi 28 November-7 December Arrangementer 2 14-11-2014 09:11
THAILAND : with Train from Ratchasima trough Bangkok 2010 Billeder/Videoer fra livet i Thailand 1 19-12-2012 05:18

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.34 sekunder | 116,542,618 Unikke besøg | jQ Blog