Bruger
Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
Status:
Offline
|
10.06.2010
Godmorgen Dagbog.
Døden har som bekendt en årsag !!
Dum som jeg er nu stranden ikke behøver den store vedligeholdelse, har jeg nu tid og lyst til at tage de små ting der dukker op i sandet. Min Land Lady som gennem de sidste 20 år fortæller hun, har gravet meget af det affald der driver i land ned, giver mig bange anelser om størrelsesforholdet !!!
For den her lille tot tovværk endte med at blive til den klump her !!
Ryggen som allerede 10 sekunder inde i forløbet tabte kampen, måtte pænt fortsætte til den bitre ende. For jeg blev stædig og håbede hele tiden at det var det sidste tov jeg gravede op, men jeg blev skuffet og måtte ligge med måsen i vejret til sidst fordi hullet var blevet dybt.
Men projektet lykkedes, et stk nedgravet affaldsdepot blev afsløret, og naturen blev forskånet for forureningen. Mit næste problem er nu at få det smidt ud et eller andet sted, for jeg får ikke hjælp fra hverken Land Lady eller gartneren Somchai ved jeg, det her står jeg alene med
Selv om det her nu har kostet mig 2 dage på ryggen er jeg glad for at det er gjort, for der sker noget mentalt med mig når folk sætter pris på en ren strand som mig
Så to dage som sagt helt alene, for Da blev jo pænt fulgt til templet Onsdag morgen i Nathon for at lære om videnskab. Så allerede efter 20 minutter med AV savnede jeg hende
Fremtiden så dyster ud nu jeg åbenbart selv skulle lave alt, og lange blikke blev sendt ud af huset for at lede efter en løsning, og det var nu min egen opgave igen at række efter kaffekoppen og tage vandflasken, og der var kun mig til at lave eller hente mad, så det var en frygtelig skæbne jeg gik imod
Jeg var overladt til mig selv 100 %
Men et eller andet sted er jeg glad for at jeg fik den tur mens jeg var alene, for den ellers normalt stærke mig, bliver forvandlet til en stille forsigtig gående fætter der ikke kan tåle at træde på noget der er mere end 2 millimeter højt, det giver smerter som at stå på en kangohammer, som jeg trods alt ikke ønsker min værste fjende. Intet jeg har man kan sidde eller ligge i, kan give mig nogen støtte, så jeg er nødt til at ligge ned. Og det bliver jeg irriteret over
Så der er ikke noget med at sidde og hygge som jeg plejer, kun den forbandede sofa er nogenlunde til at holde ud at ligge på. Så det kræver al min tålmodighed at ligge der til anfaldet er overstået desværre. Så hvis nogen mangler svar på mail fra mig, kender i nu årsagen til det manglende svar !!
Så intet nyt under solen i de dage, jeg kan desværre ikke lave et system så jeg i det mindste kan ligge ned og surfe og skrive samtidigt. De normale småture er også aflyst selv om lysten hiver i mig, men det blev dog til en meget kort tur til Tesco i går for at købe mad jeg kan lave her. Og jeg er så ærgelig over at jeg ikke tænkte mere end jeg gjorde på turen !!
For turen frem og tilbage gav nok det værste indtryk af situationen på Koh Samui indtil nu !
Mennesketomme gader og forretninger skreg i tavshed til himlen om hjælp, vejenes tomhed fortalte sin egen historie om krisen, og meget meget få billister forstyrrede freden. Og hvorfor jeg ikke brugte min nye tlf til at optage den rungende tavshed med, ved jeg ikke, men synet gjorde mig ked igen
Som en meget speciel oplevelse, var det i går meget usædvanligt at se turister i gadebilledet. Stik imod det normale billede så man nu kun meget få turister og Thaierne var i overtal, meget usædvanligt og uhyggeligt!!
På min tur i går tjekkede jeg om mon pensionen var gået ind på kontoen, men som ventet næsten blev jeg skuffet. Så med min 'nye' gamle forbindelse der er aktiv igen håber jeg at på et tidspunkt at forhøre mig om muligheden for en konto i Nationalbanken.
Og det fortsætter med at gå galt i mit liv, for Da sprang i luften i aftes da jeg skrev med hende og sagde ikke pænt farvel, men farvel sagde hun!! Jeg ved sgu ikke om det er den tid på måneden eller hvad der er gået galt, men måske er der en hemmelig mand et eller andet sted der spøger, hvem ved ??
Så da jeg her til morgen bed alt det dårlige i mig, og kørte til Nathon for at tage billeder fra templet var der stadig meget dårlige vibrationer!! Så om jeg skal skrive hende ud af Dagbogen ved jeg ikke helt endnu, men nu venter jeg lige og ser om hun bliver i bedre humør af at komme hjem??
Allerede onsdag aften kom den første sms med spørgsmålet om jeg nu også var alene ?? Og sådan fortsatte hun indtil det gik galt. Så enten er hun jaloux, eller også er hun bange for at jeg render med en anden når hun vender ryggen til, så nogle gange gensender jeg en sms der siger at jeg sidder alene på stranden
Men dårlig karma sådan en fredag morgen syntes jeg hvor vejret er overskyet men stadig varmt, omkring 30 grader er her og stadig meget fugtigt, men dejligt trods alt
Og det var til trods for surmuleriet en interessant oplevelse i templet, respekten som er i højsædet bliver forlangt kan man se af de studerende. Jeg var så heldig at være der under hele optrinnet og blev varm on hjertet da jeg så Da stå og skæve hen til mig. Hovederne blev sænket under bønnen som ikke er så lang som den de starter med hver morgen sagde Da på 1 time.
Og stående her som i kan se snakkede lærerne med dem om forløbet går jeg ud fra, flere forskellige blevet hevet frem og modtog et flag. Der blev sagt rør og ret af en mand i gul T-shirt kunne man se, og eleverne gjorde hvad de kunne for at makke ret
Farverne som jo er forskellige har en betydning jeg ikke kender, men flot er det med de forskellige stærke farver.
Under nogle af de ceremonier der blev afholdt, skulle eleverne hejse nogle hvide flag. Et hurtigt øjekast fortalte mig at det ikke ville give problemer, for det var så enkelt lavet. Men nu er det jo Thailand
Så der gik selvfølgelig kludder i linerne til stor morskab for dem, og hvor jeg elsker den spontane glæde de her mennesker er så gode til at vise, det er sgu så ægte
Men det var nu ikke den store iver der blev brugt det det militær halløj, det blev til lidt skraben med foden mens man kigger ned i jorden SMIL Så jeg tror at Da's frygt om en militærmand gik i opfyldelse for hende og de andre
Nationalsangen blev sunget som fik det til at risle ned af ryggen på grund af sammenholdet og igen respekten, og endnu en sang blev sunget som fik mig til at vågne!! For det var Jingelbells der blev sunget, selvfølgelig på Thai og lidt ujævnt, men det var sgu en julesang. Men man stod på rad og række og var forholdsvis stille under talerne, og da seancen var overstået gik alle eleverne langsomt baglæns mens man vinkede til hinanden og lærerne.
Templet som er under renovation som man kan se, ligger et stenkast fra stranden og fik mig til at tænke på Jesper. Vi har jo cirklet omkring det tempel hvor han er blevet viet, og forsøg på at finde det har givet en masse billeder. Så prøv lige at tag en kigger Jesper, måske er det her det rigtige ??
Beliggende lidt uden for Nathon, finder man templet ved at dreje fra ved Immigration og køre mod Samui Hospital. Efter et par hundrede meter, drejer man til venstre ved 7eleven og kommer efter små 400 meter til templet.
Wat Samuttaraeam skulle det hedde !!
[IMGhttp://www.thai-dk.dk/penfoto/11/TempelNathon057.jpg[/IMG]
Men det rigtige navn på templet må stå hen i det uvisse, for det er ikke optegnet på kortet over Koh Samui og der er ingen engelsksprogede skilte, så jeg har taget navnet fra billedet af skolen!! Men man skal virkelig være et kvaj for at køre forbi templet, for det er integreret i vejen kan man sige, og man kører igennem området hvor der ligger spredte bygninger på begge sider af vejen.
Men som i kan se af billederne, eller rettere sagt manglen på samme!! Er der kun billeder af den bygning hvor de renovere og et par få billeder af resten at seværdighederne, jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at mænge mig med alle de elever der var alle vegne. Og om undervisningen var igang havde jeg heller ikke styr på, så for ikke at gøre noget galt, luskede jeg lige så stille af igen !!
Så jeg gik tilbage til den skole der ligger til venstre for templet, alle børnene var samlet til morgensang og stod på også her i geled mens de skrålede med på Nationalsangen. Dejlige billeder af glade børn der har det godt, sneg jeg mig til at tage gennem betonmuren. Også her er der forskellige farver for piger og drenge, og for forskellige klassetrin.
Og jeg ville så gerne tage billeder af børn, eller nærmere bestemt deres ansigter. Men jeg har den her mørke sky hængende over hovedet der siger, gør det ikke ??
Frygten som det er for mig, er omkring folks tanker!! Jeg står selv forrest når jeg ser falang med børn rundt omkring på Koh Samui, og ALLE har indtil nu gjort det samme, nemlig kigget på den her falang med stor afsky. Så jeg er ikke i tvivl om at jeg omgående vil blive sat i samme boks hvis jeg stiller mig op for at tage billeder
Og min idioti med fotografering gør, at jeg bruger lang tid på at finde det rigtige motiv. Så det ville være det samme som at binde et barns hænder og slæbe det gennem en slikbutik SMIL Jeg har utroligt svært ved at komme gående, standse op og tage et billede og gå videre. Jeg tænker lidt for meget til det, og har bare i dag taget 57 billeder. Nogle gange tager jeg helt op til 150 stykker, og jeg ka li det
Men nogle billeder blev det da til af de forskellige aktiviteter, de mindste børn legede udenfor, mens de større var gået igang indenfor med fælles højtlæsning, og alt det her i en skøn højlydt pærevælling, så snak om miljø
En dejlig oplevelse på en forhåbentlig dejlig dag også, stilladset var ikke helt tilfreds med turen og forlangte ro på stuen da jeg kom tilbage. Denne gang prøvede jeg at gøre så jeg kunne ligge ned og skrive, og med lidt justeringer tror jeg det går. Men nu forsvandt min internetforbindelse allerede igen, og at :---------- Det er jo Thailand------------ virkelig er Thailand bliver endnu engang bekræftet
Hav en god dag.
Med Venlig Hilsen.
Pen. |