Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Dagbogen
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Dagbogen 06.03.2010
pensionisten
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 07-03-2010 01:47
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
 Status: Offline

06.03.2010

Godmorgen Dagbog.

Og hvem sagde jeg var doven ??

For jeg gav den godt nok gas i går, 4 1/2 times sliberi blev det til med de nye skiver jeg havde købt i Maenam. Og det gik meget bedre end med de korn 60 jeg sleb med før, så det var en nydelse Thumb

Og jeg nåede meget langt, hele den ene side er færdigslebet nu, og kan hvis jeg er heldig nøjes med et par lag maling, men det kigger jeg på om lidt!! Den anden side kræver lige lidt sliberi før jeg kan se hvad der skal ske med den, og var derfor jeg stoppede i går.

For jeg fik brugt 16 stykker slibe papir og havde kun 4 tilbage, så jeg var nødt til at få hentet nogle flere i Maenam. Så jeg tog et dejligt køligt bad klokken halv 1 og tog ud for at spise, mit vante sted serverede min Penang Gai som jeg er helt fjollet med til 80 Bht og jeg tog afsted.

Når man kører fra Lamai mod Shaweng og hvor Lamai ender, havde betjenten virkelig haft travlt. Denne gang var det malet 4 bikes på kørebanen, måske for at undgå forvirring, var nummerpladerne nu også skrevet på vejen. Meget drastisk måde at opdage ulykkerne på, men måske skulle man forsøge at gøre det bevidst og få sat en stopper for mange at uheldene her ((2((

Endnu et uheld lammede trafikken i Maenam, endnu en bike var kørt galt. Men denne gang en Thai, hans bike lå knust midt på vejen med alle hans personlige papirer og pung spredt ud over kørebanen, han selv lå i skyggen af et hus og blev behandlet af ambulancefolkene. Men det var klart at se at han ikke kunne nøjes med en overfladebehandling, for han var ikke ved bevidsthed. Folk stiller sig hæmningsløst op og glor, og der er dårligt plads til ambulancefolkene. Men ingen siger noget!!

Nå, jeg måtte igen bøde 800 Bht for 20 stk slibepapir. Jeg syntes det er ved at blive lidt smådyrt med det sliberi, og er ærgelig over at Pumpat ikke kan hjælpe mig, de solgte nemlig det samme papir til den halve pris, 20 Bht pr stk??

Så jeg nøjedes med et hurtigt besøg på stranden i Lamai, en enkelt kølig blev det til i skyggen. Her er som jeg skrev uhyggeligt varmt i øjeblikket, mellem 35 og 40 grader og næsten ingen vind. Så selv om jeg har været her så længe nu, hamrer solen sig ind og giver brandskader. Som sædvanligt er det næsen og panden der står for tur, og det ser sgu så kikset ud, men jeg kan ikke gøre noget!!

Men jeg havde jo stadig det net at teste som jeg snakkede om i går, så hjem og afmontere det meste af tøjet. Filthatten blev monteret, og kajakken som ligger ude i haven blev slæbt ud i vandet.

Og her forsvandt de næste 3 timer så ud i den blå luft music

Jeg fik testet nettet, og kom frem til at det vist ikke var det bedste net at bruge. Det virker vist ikke helt efter hensigten tror jeg, men det er jo Thailand, så hvad kunne jeg forvente mig?? Jeg prøver at fiske med det en af dagene, og i skal nok høre om det.

Utilfreds med resultatet padlede jeg ind med nettet og hentede mine dykkersko i stedet, en plastikpose og lidt creme på næsen, og så afsted igen. Denne gang gik turen hen til nogle af de menneskeskabte rev man har lavet for at beskytte kysten og fiskerne, her kan man være heldig at finde nogle pæne store uskadte skaller og sneglehuse. Og derfor jeg hentede dykkerskoene, for korallerne er knivskarpe at gå på, samtidig med alt det affald der ligger og flyder her er det nok det sikreste.

Og det blev til et par stykker til til samlingen??

Jeg ved godt jeg har skrevet at man ikke må tage dem med sig hjem, og derfor bør lade det ligge man finder på stranden. Men jeg må godt samle skallerne, dog må jeg ikke tage noget der bare minder om en koral. Så jeg har samlet mig en hel del, ture rundt på øen til strande der er mest udsat for vejret, har givet mig mange flotte ting samtidig med at jeg har brugt rigtig mange timer ganske fornuftigt. Hvad jeg skal bruge dem til er jeg ikke helt klar over, mange borer et hul i dem og laver et gardin??

Men det syntes jeg på en måde er lidt synd, både fordi jeg er sikker på at sneglene eller muslingerne ikke er konstrueret til at hænge nogle steder, og burde ligge på stranden. Alligevel tager jeg dem med hjem når jeg finder dem, og det at folk tager dem har gjort Samui til en tørlagt shell ø!!

Øen er så tom for skaller at dem der laver souvenirer er nødt til at købe skallerne fra andre dele af Thailand. Jeg er endda blevet tilbudt penge for min samling af skaller af forskellige slags, men har sagt pænt nej tak, tænk hvis det er de sidste skaller fra øen.??

Er de det, skal de bestemt ikke hænge i en snor !!!!!

Klokken var lynhurtigt gået hen og var blevet 18 og solen var på vej ned, så jeg padlede langsomt hjemad lidt ærgelig over at det blev mørkt nu. Men jeg havde haft en lang dag med start klokken 4, så jeg var da begyndt at føle mig lidt brugt.

Men et bad gav mig lidt fornyet energi så jeg kunne overholde min tradition med at sidde på stranden i det sidste lys, kigge ud over det store hav der nu er min baghave, og være glad og lykkelig for at vi er raske nok til at stå op, og til at være i live hver dag!!

Måske nok ikke den helt produktive dag, men jeg hygger mig og nyder mit liv på, omkring og i havet hver dag. Sikke dog en luksus ??

Og nu kan jeg være rolig igen, Freja er hjemme i DK skrev hun i går. Så nogle af troppene er kaldt tilbage, og der kan slappes af. Ja det vil sige, Freja har lige et projekt før hun kan sidde ned, det er noget med nogle billeder kan jeg huske music

Håber du har haft en rigtig god ferie Freja og har nydt det, du skal dog være obs på at flere medlemmer forgæves har prøvet at provokere dig til at skrive fra Bangkok. Af et godt hjerte ville de såmænd bare ringe rundt og fortælle hvor du nu havde tænkt dig at shoppe. Så havde de ansatte i skobutikkerne da muligheden for at stikke af i god tid inden du ankom, men du var smart nok til IKKE at svare :-O

Din fortælling om din håndbagage minder mig om min sidste tur herud, da jeg blev 'opdaget' i Düsseldorf med 60 kilo håndbagage var der ikke tid til at kræve betaling for overvægten. Og jeg kan genkende det ivrige personale du fortæller om meget nemt, for hulen de blev sure Angry

Nå, rissuppen til 20 Bht kalder på mig. Derefter det forhåbentlig sidste sliberi, og så ellers nyde livet!!!!!!!!
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sank
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 07-03-2010 02:00
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1828
Tilmeldt: 05.10.09
 Status: Offline

hej Godmorgen Sliber ((12(( Ja det er vist ikke kun billeder freja skal klare ? der skal bygges nye sko reoler ? og skoene kan hun ikke passe med uld sokker på griner
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
pensionisten
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 07-03-2010 05:22
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
 Status: Offline

Ha Ha.... skoreoler griner

Ikke nok med det, den Italiener hun snakker om har garanteret været en undercover skoagent music

Puha Imelda Marcos Wannabe , nu må du godt sende et par af de kølige grader ned til mig. Jeg har måtte opgive mit aktive liv idag
allerede på grund af varmen, det fandeme uhyggeligt du, og klokken er kun 11 her Angry

Det SKOrter ikke på gode ideer..... griner

godaggodag
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dagbogen. Dagbogen 34 30-07-2023 18:10
THAILAND : with Train from Ratchasima trough Bangkok 2010 Billeder/Videoer fra livet i Thailand 1 19-12-2012 05:18
Dagbogen 22.09.2012 Kanchanaburi Dagbogen 52 30-11-2012 06:13
Dagbogen 04.11.2012 U-Thong, Kanchanaburi. Dagbogen 45 11-11-2012 06:22
Dagbogen 27.10.2012 Hell Fire Pass Dagbogen 6 29-10-2012 00:03

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.19 sekunder | 116,535,255 Unikke besøg | jQ Blog