Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Dagbogen
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Dagbogen 04.03.2010
pensionisten
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 05-03-2010 00:29
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
 Status: Offline

04.03.2010

Godmorgen Dagbog

Igen en pragtfuld dag, men denne gang med lidt arbejde blandet ind i det. For 'min' strand var den der led mest over min manglende evne til at lave noget, så jeg brugte næsten 3 timer for at rette op på problemet.

Og den er igen den reneste strand herude, og folk opdagede det hurtigt og brugte den igen flittigt hele dagen. Dejligt med så meget liv syntes jeg, og en god træning for mig Thumb

Så det var med en god fornemmelse at jeg stillede redskaberne fra mig, klokken var blevet mange og solen stod højt på himmelen. Så jeg blev noget branket af solen, og fik sat noget varme i knoglerne igen. Og fordi jeg havde taget det meget roligt, havde jeg slet ingen !! problemer, så det var meget positivt :-)

Et tiltrængt bad gjorde underværker, insekterne forsvandt hurtigt da jeg begyndte at dufte i stedet for at lugte griner Selv om jeg har redskaber til hjælp kan det jo ikke undgås at man bliver lidt beskidt, og da jeg startede på rengøringen, tog jeg ikke så tungt på tingene, og brugte hænderne til at samle alt det skrammel op der lå her. Men jeg havde ikke lige tænkt over hvor beskidt her var, så jeg reddede mig nogle store pletter på hænder og arme, selv i ansigtet hvor jeg havde tørret sveden af, fik jeg nogle sår fra forureningen. Det kostede 2 måneder med antibiotika inden pletterne forsvandt, men det gav mig min holdning som jeg har nu til at morgenbade Sad

Nå, jeg fik et kick af at jeg ikke have taget skade af at røre mig, så noget måtte der ske !!

Så jeg pakkede filtmåtten og en god bog, og lagde mig på Lamai stranden i 4 timer music

Det var nok en af de bedre ideer jeg har haft længe, for det var virkelig afslappende og godt. Varmen som er meget høj lige nu er nu kommet helt ind i kroppen og giver en dejlig afslappende holdning. Ikke de store problemer lige nu udover de sædvanlige ting, så en god investering.

Og selv om jeg som sagt læste, brugte jeg også noget af tiden på at tænke. Og jeg er kommet frem til at det vist ikke er særligt fornuftigt at lade mit næste visarun gå sydpå. Der bliver næsten dagligt slået folk ihjel dernede, og ingen kan føle sig sikre. Janniks besøg dernede nu fortæller mig at turen vist kun vil være sikker, hvis jeg har bevæbnede vagter med mig??

Så jeg aflyser afstemningen om hvilken vej jeg skal køre og beder webmaster om at fjerne den fra siden. Så jeg vil så køre nordpå som sidst for at være sikker, men har i nogle ønsker om ting jeg skal se og besøge, er jeg frisk ((12((

Men ved 4 tiden havde jeg fået nok og kørte hjem, dagens 2 bad blev taget og jeg satte mig ned på en lille kombineret bar og bådehus der ligger nede på stranden. Her kan man sidde og fintænke i fred og ro, så jeg nyder at være her. Med udsigten til 'mit' rev ( som jeg ikke kunne finde i sidste uge griner ) og lyden fra de små bølger samtidig med at skyggerne bliver længere, falder kroppens tempo drastisk efter en halv kølig og velværen breder sig skaal

Men jeg havde lige en god oplevelse inden jeg satte mig her, et af dagens faste punkter er at besøge den lokale Chang pusher. Og det er Family Mart for mig, kan jeg undgå at støtte 7Eleven gør jeg det, for mine tanker om amerikanerne er på et meget lavt sted??

Men her i Family Mart, mødte jeg Nam Than min 2 rengørings hjælp. Det var en pige som arbejdede i en lille restaurant i Hua Thanon, jeg kunne smadder godt lide at spise her, for det var så tæt på original Thaimad som det kunne blive og så gjorde det jo heller ikke noget at maden var billig.

www.thai-dk.dk/penfoto/16/Namthan.gif

Nå, men vi faldt i snak. Hun arbejder nu på et lille resort tæt på Hinta Hin Yai fordi restauranten lukkede på grund af pengemangel. Fætteren der ejede den, brugte de penge der kom ind til at drikke for, så jeg oplevede mange gange at der ikke var råd til at købe ind før jeg havde bestilt!!

Sorry, det var et sidespring. Men jeg fyrede hende her fordi hun ikke var god nok, hun havde mere travlt med at tjekke sine mail, end at gøre rent. Men hun er en sød og naturlig pige, snakker meget dårligt engelsk men er dygtig til at lave mad. Så jeg blev lidt varm på hende og det hun stod for, nemlig den diametrale modsætning til 'alle' de andre piger her.

Men sådan skulle det ikke være selv om vi begge var interesserede, og hun skulle videre. Inden jeg fyrede hende, havde hun spurgt om jeg kunne hjælpe hende med et problem, hun manglede 600 Bht til et eller andet. Og jeg tænkte, nå ja, hun kan jo gøre rent for pengene.

Så jeg lånte hende pengene, og hørte ikke mere til hende. Men i går mødte jeg hende så igen, meget smilende og talende. Hvad jeg lavede og hvorfor jeg ikke kom og besøgte hende, hun havde sagt at jeg skulle komme så hun kunne lave mad til mig. Men det blev ligesom aldrig til noget af en eller anden årsag, men det kunne være jeg efter en kunstpause skulle prøve??

Og så gav hun mig 6oo Bht og sagde tak for lån !!!

Det overraskede mig noget, jeg ved jo det er mange penge for dem og fik det sgu lidt dårligt. Kvaj som jeg er sagde jeg at hun ikke behøvede at betale dem alle på en gang, men hun insisterede og jeg tog imod. Jeg havde ikke regnet med at se de penge igen, så jeg blev da glad for dem. Og jeg blev glad fordi hun er ærlig nok til at betale dem tilbage, så jeg må besøge hende en dag godag

Og igen blev aftenen brugt på stranden, og igen var horisonten fyldt med Squit fiskere. Den skyfrie himmel og den snigende måne fuldendte aftenen, mens jeg ventede på at månen skulle stå op studerede jeg den utrolig flotte stjernehimmel vi har nu. Meget tydelig og utrolig flot fordi der ikke er så meget lys her brugte jeg lang tid på det, men så kom det flotte syn af den store gule måne der som morgensolen langsomt sneg sig op på himmelen, hvilket syn.

Tænk at jeg virkelig har fortjent så meget skønhed ???
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dagbogen. Dagbogen 34 30-07-2023 18:10
THAILAND : with Train from Ratchasima trough Bangkok 2010 Billeder/Videoer fra livet i Thailand 1 19-12-2012 05:18
Dagbogen 22.09.2012 Kanchanaburi Dagbogen 52 30-11-2012 06:13
Dagbogen 04.11.2012 U-Thong, Kanchanaburi. Dagbogen 45 11-11-2012 06:22
Dagbogen 27.10.2012 Hell Fire Pass Dagbogen 6 29-10-2012 00:03

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.24 sekunder | 116,335,026 Unikke besøg | jQ Blog