Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Bjergbestigere vil rengøre 'dødszone' på Mount Everest
bz
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 21-01-2010 13:14
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 244
Tilmeldt: 04.08.09
 Status: Offline

læs her har intet med thailand at gøre men frisk imitativ sarcasm

Lokale bjergbestigere vil trodse den tynde luft og de kolde temperaturer for at indsamle affald og lig på toppen af Mount Everest.

Mange har i årenes løb forsøgt at bestige Mount Everest, og det sætter sine spor.

Affaldet efter de mange bjergbestigere er således ved at hobe sig op på toppen af det berømte bjerg på grænsen mellem Tibet og Nepal.

Det har fået en gruppe lokale til at planlægge en særledes farlig ekspedition. De 20 bjergbestigere vil trodse den tynde luft og kolde temperaturer for at indsamle de mere end to ton affald, der har samlet sig på bjerget.

Lig har ligget der i flere år
Den ekstreme kulde betyder, at affald og lig efter bjergbestigere, der er omkommet i de barske omgivelser, har meget svært ved at blive opløst.

»Everest mister sin skønhed«, fortæller lederen af ekspeditionen, Namgyal Sherpa.

»På toppen af bjerget er der nu efterladt iltflasker, reb og gamle telte. Mindst to lig har nu ligget der i flere år«, fortsætter han.


Flere end 4.000 personer har besteget Mount Everest, siden Edmund Hillary og Tenzing Norgay som de første indtog verdens højeste punkt i 1953.

Namgyal Sherpas ekspedition vil begynde opstigningen i slutningen af april, hvor perioden mellem foråret og sommerens regntid giver de bedste forhold.

Rengøring på 'dødszone'
Andre har tidligere forsøgt at rengøre Mount Everest, men Sherpa fortæller, at hans gruppe som den første vil trænge ind på den såkaldte 'dødszone' over 8.000 meters højde.

»Vi løber en stor risiko. Ingen har før forsøgt at rydde op i den højde på Mount Everest«, siger han.

Mount Everest er 8.848 meter højt.

http://politiken....884109.ece
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.23 sekunder | 116,349,809 Unikke besøg | jQ Blog