Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Manse's Klumme
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Er Thailand ikke bare dejligt
manse
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 22-03-2009 11:44

Bruger

Antal indlæg: 697
Tilmeldt: 22.02.09
 Status: Offline

Jeg sad faktisk her i dag, efter at jeg havde fået min galde ud om alle disse reklame tiltag på denne site, og tænkte at hvad pokker er det egentlig der får os til at elske dette så dejlige land. Jeg tog i dag min Honda Pantom og kørte en tur rundt i omegnen af Nakhon Sawan. Rundt for at se de meget hårdt arbejdende små Thaier i rismarkerne, for pokker hvor de knokler, ja hvis jeg gjorde det samme et par dage, ja så tror jeg et hospitals ophold vil komme på tale. Det der fascinere mig enormt her er, at folk kan være så glade og positive efter en så hård arbejdsdag. Jeg tillod mig i dag at vade rundt et sådant sted, og straks blev man omringet at glade mennesker, ja hvor de egentlig kom fra, var jeg ikke rigtig klar over, men søde hilsener fra de enkelte og store øjne fra børnene. Jeg var så heldig i dag ..og det fordi mit thai ikke er så godt.. at et af børnene faktisk talte udmærket engelsk, så jeg fik svar på mange af mine spørgsmål. Jeg spurgte bl.a. om den store prisstigning på ris havde nogen effekt på hans indtjening. Han sagde at det kun var lidt men nok til, at de nu havde et bedre liv, samtidig med at det nu var rentabelt at så og høste 3 gange om året, men det meste af det overskud som priserne giver, går jo ikke i mine lommer, men til alle dem der har pengene i forvejen, men som han så nøgternt sagde, vi får alle noget ud af, at risen er god. Jeg måtte så sige til min nye ven, at jeg desværre var nødt til at forlade ham, fordi jeg ville videre, men uha uha han blev lidt fornærmet, fordi en af børnene var rendt hjem til konen for at sige, at der ville blive en ekstra til middag, så mit fravær ville blive savnet, så jeg så ingen anden mulighed end at føje ham, og tage den med…. Sikke en oplevelse jeg fik, og sikke en varme, og sikke en dejlig mad masser af grøntsager som de havde i haven og lidt kød, men velsmagende som bare pokker og med alle de glade mennesker omkring mig, var det hele bare uvirkeligt. Det skal lige siges her, at naboer og andet godtfolk selvfølgelig også kom på besøg for at se ham den farang som pludselig var dukket op fra no where. Ja det hele endte med at stor fest med deres hjemmelavede whisky, men her måtte jeg stå af efter en lille smagsprøve.. det var sørme noget der rykkede og det kunne jeg ikke rigtig drikke mere af haha. Jeg blev så spurgt hvad jeg egentlig kunne drikke af alkohol, og måtte til min skam sige at en shingha var godt for en nordbo som jeg… vupti en op på sin lille knallert og de 5 km til den nærmeste shop for at købe en enkelt af slagsen. Jeg forlangte at betale for denne nydelse, men blev venligt og bestemt afvist, for jeg var gæst i deres hjem. Efter nogle timer i dette så behagelige lag, tog jeg mættet både af mad og indtryk hjem med den lovning, at jeg vil komme forbi næste gang jeg var på disse kanter.

Jeg har lige talt med min dejlige kone her til aften om den dejlige oplevelse, og spurgt om hvad jeg egentlig kan gøre. For at denne familie ikke skal blive fornærmet over, hvis jeg kom med en lille gave som tak. Ja som kun en thailænder vil sige, my dear… du og jeg går i Macro og laver en pakke med olier, lidt friske rejer og svinekød og lidt andet godt, så tager du og jeg på besøg og siger tak for den venlighed de har vist dig. Sådan en dag du har haft med denne positive oplevelse, ja så er jeg stolt over at være thailænder.

Undskyld denne tråd, men jeg synes lige jeg ville dele en af mine glæde ved Thailand med jer.

Kan i alle have en god dag.

manse


Denne skrev jeg for længe siden, og havde egentligt glemt min positive oplevelse, men her i weekenden fandt jeg den frem igen, og familien besluttede, at nu skulle det være. Så vi tog alle i makro supermarked med den store frysetaske, for nu skulle jeg stå ved mit ord , som min så dejlige kone sagde. Det gjorde vi så og købte ind af alskens fødevare, og tog den korte tur ud til denne så fattige risbonde. Sikke en glæde, ja jeg har da aldrig set noget lignende. Fest blev der ikke kun for familien og os men for alle naboerne, som også er meget fattigge risbønder. Det samme skete igen som sker mange gange, når vi besøger farmere, og ikke som sidst hvor jeg ikke medbtagte noget, mine medbragte øl blev sat til side og den lokale drik blev sat på bordet. For søren da også, hvor blev jeg fuld, så godt konen ikke drikker, så Manse kunne blive transporteret hjem. Ja det var jo i weekenden, så måske de nyder min kasse singha nu, og det er dem vel ondt haha.ved ikke

Kan i alle have endnu en god dag


Manse
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 22-03-2009 12:04



Antal indlæg:
Tilmeldt: 01.01.70
 Status: Offline

Tak for et dejligt indlæg selvom man har læst det før, men det bliver det sgu ikke ringere af, du er bare skide god til og fortælle.

Bare min mening Thumb:MUThai
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
helge
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 22-03-2009 17:14
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 60
Tilmeldt: 28.02.09
 Status: Offline

Sådan skal det være !

Dejlig historie og noget som i min tankegang, om ikke andet, løfter Thailands ellers nedafgående stjerneThumb
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
rinpoche
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 22-03-2009 18:41
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 245
Tilmeldt: 24.02.09
 Status: Offline

Jeg har heldigvis også langt flere positive oplevelser end det modsatte. Jeg forsøger også at læse skriften på væggen, og hvis jeg får en fornemmelse af, at en situation kan udvikle sig i uheldig retning, går jeg blot væk.
Dette indbefatter at sidde at drikke med de lokale, det gør jeg aldrig, belært af erfaringen.
De kan drikke en flaske slavesprut på samme tid som det tager os andre at bunde en pilsner.
Nu er det her en positiv tråd, så jeg vil ikke komme med eksempler herpå, men derimod et eksempel på hjælpsomhed og imødekommenhed.

Jeg tøffede rundt på min Honda i Trang i sydthailand. Jeg havde læst om et vandfald der: Roi Chan Phan Wang.
100 niveauer, 1000 paladser. Ja, det lød jo fancy.
Der var ingen skiltning og jeg måtte spørge om vej et par gange.
Efterhånden var jeg kommet en 25 km væk from den asfalterede hovedvej ud af små listige jordveje og fandt endelig vandfaldet takket være de lokales anvisninger.
Fedt vandfald, krystalklart vand og ingen mennesker overhovedet.
Jeg tilbragte et par timer der, og da jeg skulle tilbage kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at det ville være et skidt sted at punktere.
Det viste sig at være en selvopfyldende profeti, for der var ikke gået mere end 5 minutter førend forhjulet sagde pssss.
PIS Jeg så mig selv i ånden trække motorcyklen samfulde 25 kilometer ud til hovedvejen.
Nå, der var jo ikke så meget at gøre, så jeg begyndte svedende at skubbe motorcyklen derudad.
Det var kun gået kort tid, førend en thailandsk gut kom forbi på motorcykel, han stoppede med det samme og henvendte sig til mig.
"Hop op på min bike, så henter vi min makker. Han fikser den for dig". Pheww. Det var jeg ikke ret ked af at høre.
Vi kørte et par km og indfandt os så hos en gummitapper.
"Kan du ikke lige fikse Farangens punktering?"
"Jo, øjeblik" Han samlede et par ting sammen og så kørte vi tilbage. Han fik den lappet i løbet af 10 minutter.
Så spørger han: "Er du tørstig?" Øhh, ja, men det skal du ikke tænke på. Jojo, op på motorcyklen igen, og han kommer tilbage med 3 kolde dåseøl, hvor de så end kom fra.
De forsvandt som dug for solen.

Jeg takkede mange gange og spurgte gutterne hvor meget jeg skyldte. 20 baht for reparationen af slangen.

Jeg forsøgte at trykke yderligere et par 100 baht i hånden på den hjælpsomme gummitapper. Ikke tale om. Choke dee. Held og lykke.












Til forsiden  Til toppen  Til bunden
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 22-03-2009 19:11



Antal indlæg:
Tilmeldt: 01.01.70
 Status: Offline

Ja noget lign har jeg også prøvet en aften hvor vi skulle hjem på vores 'motorcykel' Først var lyset gået og det var bælg mørkt, men vi fandt da en der kunne lave det og mens han lavede det sad jeg og tænkte åhhhh my bhudda det bliver pisse dyrt. Ok da han så havde fået lavet lyset skulle han bare have 150 baht, og så var vi også blevet flade på fordækket wupti så fiksede han også det 20 baht.

Men hold da op en laaaaang tur hjem på 'motorcykel' men hjem kom vi da og vi fik også noget at spise et sted.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dirv. Nyheder på dansk fra Thailand Nyheder på dansk 50 22-11-2024 11:42
Smag på Thailand Hele Thailand 162 21-11-2024 16:52
Discover Thailand | The Most Amazing Places in Thailand | Thailand Travel Documentary Hele Thailand 8 16-11-2024 15:49
Danmark dejligt eller ??? Nyheder på dansk 1232 09-11-2024 12:32
Brøndby Strand: Livet som dansk præst i Thailand (7. november 2024) Alt mellem himmel og jord 2 01-11-2024 12:06

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.15 sekunder | 116,323,503 Unikke besøg | jQ Blog