Antal indlæg: 337 Tilmeldt: 04.12.11 Status: Offline
Dag 2 i Namu's liv.
Efter en nat hvor jeg var faldet om som et træ i skoven af træthed, var det tid til at køre ind til hospitalet igen. I et voldsomt regnskyl der fik mig til at ligne mine fisk, med lyskrydsene blinkene gult der betyder at man kan køre over sammen med alle de andre fra alle sider, og altid gør turen tidligt om morgenen ekstra spændende, kom jeg helskindet frem til et ti timers skift fra 07 - 17, der virkelig tog kegler nu Kat skal halvvejs bæres og løftes
Så massage damen blev afløst klokken 7 hun vist var glad for, hun havde dårligt fået sovet, for Kat havde blødt meget om natten der havde krævet jeg ved ikke hvor mange bade og rengøring. Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt at hun blev steriliseret nu hun var i gang, og det er det der giver blødningerne der langsomt fortager sig. Der er intet unormalt i det sagde lægen da han kom på stuegang og samtidig forklarede Kat at det var normalt med smerter som hun har mange af, og desværre gør det at hun ikke kan give den lille bryst, det hiver og slider samtidigt i elastikkerne i maven der jo lige har været skåret over som hun kalder det
Men det er intet problem, han får mad der hvor han er som jeg endnu ikke har fundet, for hver gang jeg går på jagt, kommer der en streng sygeplejerske og aflyser min safari. Så jeg må stille mig tilfreds med at se vidunderet når det passer sygeplejerskerne at give ham til mig, og det var selvfølgelig det første jeg spurgte om da jeg kom i morges, men nul putte, det kunne virkelig ikke lade sig gøre. Først klokken elleve fik vi ham at se, hold kaje han er en dejlig dreng
På mine små ekspeditioner for at finde mit barn, kommer jeg lidt omkring på det udadtil velholdte hospital. Og indtrykket af et velholdt privathospital, smuldrer hurtigt. Her på 4 sal, ligger der gulvklude spredt ud i de lange gange ved de mest utætte steder hvor vandet kommer oppe fra 5 sal. Store mørke plamager at skimmelsvamp og fugt, skæmmer de ellers nogenlunde malede vægge, som stalaktitter glimter små vanddråber og andet sundt i et V lignende mønster der flere steder rører gulvet. Samtidig med det, er her også duer på den lede måde, på samtlige balkoner jeg kan se her fra, driver store plamager af duelort ned af væggene, iturevne net der vel blev opsat for at holde duerne ude, flagrer i vinden og er meget lidt pænt. På enestuen hvor Kat ligger, er rengøringen bestemt heller ikke grundig. På toilettet kan man se blodstænk fra forrige patienter på vægge og gulv, på væggen ved sofaen, kan man også se et utal af udtørrede bussemænd. Så jeg er ikke helt glad ved niveauet, men håber at der var mere rent på operationsstuen
Men alle udover generalinden er søde og rare ved os og opvejer det negative, især lægen er jeg glad for. For ved stuegang spurgte Kat ham om jeg kunne få nogle flere piller, hvor mange har du tilbage spurgte han og kiggede på pakken med en pille tilbage. Én sagde jeg til ham som sandt jo var, samtidig med at jeg gruede lidt for et nej, for jeg har desværre måtte tage mere end en som er det tilladte pr dag, det er fint sagde han og skrev 20 styk ud til mig, flinker fyr der altid har smilet når vi har været til kontrol, og som på stuegangen også var lutter smil, meget positivt
Jeg har lagt ham op til Kat i sengen der først nu kan studere ham nærmere, alt bliver undersøgt forsigtigt med et lykkeligt smil om munden, smukt syn og en dejlig følelse at kunne give hende et status symbol som et falang barn åbenbart er. Håret som var kul sort i går, er nu langsomt ved at blive enten blondt eller rødt, der er delte meninger om det som kun tiden kan vise hvilken retning farven tager. Derfor har jeg tid til at skrive om dagen i dag, hun er helt væk i ham og svarer mig dårligt nok når jeg spørger om noget
Det har på mange måder været en overskridende oplevelse for Kat, nervøsiteten og selve indgrebet, hun som det sidste sagde hun frygtede da hun blev hentet, jeg er bange, hvorfor må du ikke komme med ?? Og ikke mindst alt det papirarbejde hun har meget svært ved at finde ud af, men de er flinke til at forklare hende meget tålmodigt hvor og hvad hun skal skrive. Et andet problem jeg måtte have hjælp af Jos_38 for at klare, var mit navn på Thai, og det skulle gå stærkt ifølge den skrappe sygeplejerske der næsten gennem stadig omtågede Kat, ville have mig til at tage ind til Ambassaden i Bangkok. Så jeg tænkte hurtigt, og tænkte straks på Jos_38 der læser og skriver Thai, udover det er han Thai gift der også var en fordel. Så efter et par minutter, tikkede der en SMS ind med oversættelsen der gjorde at en ansat kan køre på Ampur og klare papirarbejdet der er meget strikt her, mange tak for hjælpen min ven
Og ikke en lyd hører vi fra Namu som knægten hedder, han har arvet mine vaner når man er træt, og sover som en sten. Den tendens må meget gerne fortsætte i meget meget lang tid fremover for husfredens skyld
Jeg lover jer at holde lidt tilbage med at fortælle om mit barns ankomst til denne tumultagtige verden, men jeg er selvfølgelig glad og stolt over ham, og kan ikke lade være med at dele det med jer. Så med Kat liggende med den lille i sengen hvor hun prøver at få ham til at amme med et kæmpe smil og et stolt blik, vil jeg slutte for denne gang med endnu en gang at sige tusind tak for alle jeres gode ønsker for os, Kat takker endnu mere og forstår slet ikke hvordan nogen vi aldrig har set, kan være så venlige som i er, tusind tak for det
Nu Dagbogen af gode grunde ligger underdrejet, vil jeg benytte denne tråd til at takke Buddha for at alt er gået godt, og at Kat kommer stærkt tilbage igen. Og tak for at søster i Minburi er så stolt (til trods for at hun ikke må have ham i måneder af gangen !!), at samtlige der køber kaffe ved hendes vogn, får vist et billede af guldklumpen…
skipper du skal ikke takke ADM ? det er da Pen der har haft arbejdet 
Lignende tråde